Forsvaret etablerer nyt center for kunstig intelligens

Fredag den 12. juni 2026 kl. 15.11 udsendte Forsvarsstaben en pressemeddelelse, der markerer et klart skift i Danmarks militære strategi: oprettelsen af et centralt AI-center – Forsvarets AI-center (FAIC) – under ledelse af viceforsvarschefen. Centeret etableres som en tværgående enhed med ansvar for at identificere, udvikle og implementere kunstig intelligens (AI) på tværs af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Forsvarets Specialoperationskommando. Det signalerer, at Forsvaret ikke længere ser AI som en fremtidsløsning, men som en umiddelbar og afgørende faktor for national sikkerhed og operationel effektivitet. Med en struktur bestående af en ledelsesstab, et projektkontor og et nyt AI-lab, er målet at skabe en systematisk og skalerbar indsats, der integrerer AI i alt fra strategisk planlægning til frontlinjens beslutningstagning.

Det er ikke længere tilstrækkeligt at reagere på teknologiske forandringer – man skal forudse dem. Det understreger forsvarschefen, general Michael Hyldgaard, i pressemeddelelsen: ”Vi opretter Forsvarets AI-center for at gå foran og opbygge de kompetencer, der gør os i stand til at se, forstå, beslutte og handle hurtigere end vores modstandere.” Den hastigt foranderlige kampplads, hvor datastrømme og automatisering accelererer hele krigsførelsen, gør, at evnen til at bearbejde information i realtid bliver afgørende. I denne sammenhæng fremhæver Hyldgaard, at kunstig intelligens ikke blot er en teknologisk opgradering, men en kampkraftforstærker: ”Kunstig intelligens øger kampkraften per soldat og forstærker værdien af det materiel, vi investerer i. Det gør, at et lille land kan forsvare sig selv og bidrage troværdigt til den kollektive sikkerhed.” Set fra et dansk og nordisk perspektiv er dette centralt. I en region med stigende spændinger, især i Baltikum og Arktis, er det afgørende, at Danmark kan yde en troværdig og teknologisk avanceret indsats – både nationalt og i samarbejde med NATO-allierede.

Struktur og organisering af det nye AI-center

Forsvarets AI-center er organiseret med tre centrale elementer: en ledelsesstab, et projektkontor og et AI-lab. Staben vil sikre strategisk koordination og politisk alignment, mens projektkontoret skal følge op på gennemførelse og ressourceallokering. Det er dog AI-labet, der vil være den operationelle motor. Her skal der testes, udvikles og valideres AI-løsninger i tæt samarbejde med Forsvarets operative enheder. Ifølge pressemeddelelsen er næste skridt netop at opstarte og opskalere dette AI-lab, som vil fungere som en sandkasse for innovation. Det indebærer, at teknologiske idéer kan afprøves i operationelle kontekster – for eksempel i simuleringer af luftforsvar, søovervågning eller cybertrusler – inden de rulles ud i større skala. Denne struktur sikrer, at AI ikke udvikles i et teknologisk vakuum, men i dialog med dem, der skal bruge det i felt.

Hvorfor er dette et nødvendigt skridt nu?

Baggrunden for oprettelsen er en klar erkendelse af, at krigsførelsen er i forvandling. Kunstig intelligens forkorter kæden fra observation til beslutning til handling – en proces, der tidligere tog timer eller dage, men som nu kan ske i sekunder. I moderne konflikter, som den i Ukraine, ses allerede brug af AI til målidentifikation, dronekoordination og cyberoperationer. Forsvaret erkender, at Danmark risikerer at blive efterladt, hvis det ikke systematisk indarbejder AI i sin militære kapacitet. Centeret er derfor ikke bare en teknologisk investering, men en eksistentielt nødvendig tilpasning. Som det hedder i pressemeddelelsen, har Forsvaret taget et ”nødvendigt skridt for at tilpasse sig udviklingen i krigsførelsen og nye trusler”. Det handler om at bevare suverænitet og sikkerhed i en verden, hvor hastighed og præcision afgør udfaldet – og hvor små lande ikke kan konkurrere med mængde, men må gøre det med kvalitet og teknologisk overlegenhed.

Konkrete forventede effekter og operationel forbedring

Effekterne af Forsvarets AI-center forventes at mærkes på flere niveauer. På det operative plan vil AI kunne forbedre beslutningshastigheden markant – for eksempel ved at analysere satellitbilleder, radardata eller elektronisk overvågning i realtid og automatisk pege på potentielle trusler. Det kan mindske byrden på operatører og mindske risikoen for menneskelige fejl. I det daglige stabsarbejde kan AI understøtte logistikplanlægning, vedligeholdelsesprognoser og ressourceoptimering – opgaver, der i dag kræver store mængder manuelt arbejde. Langsigtet set kan centeret også bidrage til udviklingen af autonome systemer, som droner eller ubådsjægere, der kan operere med begrænset menneskelig indblanding. Dog understreges det i pressemeddelelsen, at menneskelig kontrol og etisk ansvar forbliver centrale principper: AI bliver først til kampkraft, når den ”forstås, udnyttes og integreres” på en ansvarlig måde.

Reaktioner og fremtidige udfordringer

Opbakningen til initiativet er bred. Fra forsvarschefens side fremstår det som et historisk skridt, der sætter Danmark i frontlinjen for militær innovation. Samtidig rejser oprettelsen spørgsmål om ressourcer, kompetenceopbygning og etiske grænser. Det er endnu uklart, hvor mange personer der vil arbejde i centeret, og hvilke budgetmidler der er afsat. Det vil også kræve tæt samarbejde med private teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner og internationale allierede – især inden for NATO, hvor flere lande allerede har etableret lignende initiativer. Et eksempel er NATO’s Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA), som Danmark deltog i fra starten. At kunne samarbejde på tværs af nationale grænser med fælles datastandarder og sikkerhedsprotokoller vil være afgørende for, om centeret kan opnå den ønskede effekt.

Langsigtet set handler succesen ikke kun om teknologi, men om kultur. Forsvaret skal skabe en miljø, hvor eksperimentering med AI er normen, ikke undtagelsen. Det kræver uddannelse af personel på alle niveauer – fra officerer til teknikere – og en åbenhed for at tage risici. Forsvarets AI-center er således ikke bare et teknologisk projekt, men en organisatorisk transformation. Hvis det lykkes, kan det styrke Danmarks forsvarsmæssige troværdighed betydeligt – og sikre, at et lille land med begrænsede ressourcer alligevel kan spille en afgørende rolle i den kollektive sikkerhed. Fremtiden for krigsførelse er ikke længere kun om våben og mænd – den er også om algoritmer og hastighed. Og med dette center tager Danmark et bevidst skridt ind i den nye æra.