Forsvaret åbner nyt nationalt AI-center for militær innovation

Forsvaret tager et historisk skridt ind i kunstig intelligens’ æra. Fredag den 12. juni 2026 klokken 15.11 udsendte Forsvarsstaben en pressemeddelelse, der officielt etablerer et nyt AI-center under viceforsvarschefen. Centeret skal fungere som en central enhed for udvikling, test og implementering af AI-løsninger på tværs af Forsvarets fire værn – Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Forsvarets Specialoperationskommando – samt alle underliggende kommandoer. Organisatorisk består centeret af tre enheder: en stab på 12 medarbejdere, der varetager strategi og koordinering, et projektkontor med 8 specialister, der styrer konkrete AI-initiativer, og et AI-lab med 15 forskere og ingeniører, der skal identificere, udvikle og afprøve nye teknologier.

Formålet er ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard at øge Forsvarets evne til at "se, forstå, beslutte og handle hurtigere end vores modstandere". Beslutningen falder i en periode, hvor autonomi og avanceret teknologi i stigende grad præger moderne krigsførelse. Russiske droneangreb mod ukrainsk infrastruktur, gråzone-trusler mod NATO-landene og den seneste hændelse i Litauen – hvor hovedstaden Vilnius den 13. juni 2026 blev sat i alarmberedskab på grund af en formodet militærdrone, der senere viste sig at være en vejrballon – understreger behovet for hurtigere og mere præcis beslutningstagning. Netop det skal det nye AI-center bidrage til ved at integrere kunstig intelligens i alt fra overvågning og efterretningsanalyse til logistik og cyberforsvar.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) kalder AI for en "grundsten i et moderne og højteknologisk forsvar" og understreger, at centeret ikke kun styrker dansk, men også europæisk sikkerhed. Ifølge ministeren skal initiativet ses som et led i Danmarks forpligtelse over for NATO og EU’s fælles forsvarsindsats. For Forsvaret handler det konkret om at udnytte AI til at øge "kampkraften per soldat" – altså at gøre hver enhed mere effektiv – og forstærke værdien af det materiel, der allerede er investeret i, herunder droner, sensorer og kommando- og kontrollesystemer.

Ifølge Forsvarets oplysninger til Ritzau forventes centeret at levere tre centrale effekter: For det første en markant øget beslutningshastighed på operativt plan og i stabsarbejdet, blandt andet gennem automatiseret databehandling og prædiktiv analyse. For det andet en bedre udnyttelse af autonome systemer, herunder overvågningsdroner og ubemandede køretøjer, der kan operere i farlige eller vanskeligt tilgængelige områder. For det tredje uddannelse af personel i brugen af AI-værktøjer, således at soldater, officerer og analytikere kan integrere teknologien i deres daglige arbejde. Forsvaret oplyser, at de endnu ikke har konkrete projekter klar til offentliggørelse, men at de første initiativer forventes sat i gang inden udgangen af 2026.

Strategisk samarbejde og adgang til supercomputeren Gefion

Et afgørende element i etableringen af AI-centeret er det strategiske samarbejde, Forsvaret har indgået med Novo Nordisk Fonden og EIFO (Eksport- og Investeringsfonden). Samarbejdet skal sikre adgang til den danske supercomputer Gefion, der ejes og drives af det nationale supercomputing-center, DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation). Gefion, der blev taget i brug i 2023, er med en ydeevne på 10 petaflops (10 millioner milliarder beregninger pr. sekund) blandt Nordens mest kraftfulde supercomputere. Den vil give Forsvaret den nødvendige regnekraft til at udvikle og træne avancerede AI-modeller, herunder deep learning-algoritmer, der kræver massive datamængder.

Adgang til supercomputerkraft er afgørende for at kunne håndtere de komplekse opgaver, som moderne AI-løsninger stiller. For eksempel kræver træning af en avanceret billedgenkendelsesmodel til droneovervågning adgang til hundredvis af terabyte data og tusindvis af GPU’er (grafikprocessorer), der kan udføre parallelle beregninger. Gefion tilbyder netop denne kapacitet, men spørgsmålet er, om den tilgængelige regnekraft vil være tilstrækkelig til at imødekomme Forsvarets ambitiøse mål på lang sigt. Novo Nordisk Fonden og EIFO har forpligtet sig til at stille 20 procent af Gefions kapacitet til rådighed for Forsvaret i de første to år, men der er endnu ikke afklaring om, hvordan adgangen vil blive prioriteret, hvis behovet overstiger den aftalte kapacitet.

AI-lab’et, der fysisk vil blive placeret på Forsvarets Forsknings- og Udviklingscenter i Korsør, vil spille en central rolle i at identificere og udvikle løsninger, der kan implementeres på tværs af organisationen. Lab’et vil blandt andet arbejde med at tilpasse eksisterende AI-værktøjer til militære behov, udvikle nye algoritmer til trusselsdetektion og optimere Forsvarets datainfrastruktur.

Koordinering med NATO’s AI-strategi

Et af de mest presserende spørgsmål i forbindelse med etableringen af AI-centeret er, hvordan det vil koordinere sine aktiviteter med NATO’s eksisterende AI-initiativer. NATO vedtog i oktober 2021 en AI-strategi, der sigter mod at integrere kunstig intelligens i alle aspekter af alliancens arbejde – fra overvågning og efterretninger til logistik, cyberforsvar og kommando- og kontrollesystemer. Strategien fastslår, at AI skal udvikles og anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med internationale love, herunder folkeretten, og at alliancen skal bevare en "menneskelig kontrol" over alle autonome systemer.

I 2022 oprettede NATO desuden et AI-innovationsaccelerator i München, Tyskland, der skal fungere som et knudepunkt for udvikling og test af AI-løsninger til militære formål. Acceleratoren samler eksperter fra alle NATO-lande og arbejder tæt sammen med private virksomheder, akademiske institutioner og startups. Forsvarets nye AI-center vil ifølge forsvarschefen Michael Hyldgaard blive integreret i dette internationale netværk, men det er endnu ikke afklaret, præcis hvordan samarbejdet skal struktureres. En mulighed er, at det danske center vil specialisere sig i bestemte områder, såsom maritime AI-løsninger eller cyberforsvar, og dermed supplere NATOs bredere indsats.

En vellykket koordinering med NATO vil være afgørende for at undgå overlap og ineffektivitet. Samtidig kan det danske center drage fordel af NATOs ekspertise, ressourcer og adgang til internationale datakilder. Omvendt kan Forsvarets erfaringer med at implementere AI i en national kontekst bidrage til NATOs fælles indsats. Forsvarschefen har understreget, at det nye center vil følge NATOs etiske retningslinjer for AI, herunder principperne om ansvarlighed, transparens og respekt for internationale love.

Potentiale for dansk tech-industri og samfund

Etableringen af AI-centeret åbner nye muligheder for den danske tech-industri, især inden for dual-use teknologier – løsninger, der kan anvendes både civilt og militært. Adgang til Gefion og Forsvarets AI-lab kan blive en katalysator for danske virksomheder, der arbejder med AI, maskinlæring, robotik og autonomi. Iværksættere og tech-virksomheder, der udvikler avancerede sensorer, databehandlingsværktøjer eller autonome systemer, kunne potentielt indgå samarbejder med Forsvaret, enten gennem direkte kontrakter eller via partnerskaber med Novo Nordisk Fonden og EIFO.

For ledere og specialister i den private sektor signalerer etableringen af AI-centeret, at AI nu er en prioritet i national sikkerhed. Det skaber en øget efterspørgsel efter kompetencer inden for AI-udvikling, dataanalyse, cybersecurity og autonomi. Forsvaret har allerede udtrykt ønske om at rekruttere specialister fra den private sektor, og det forventes, at der vil blive oprettet nye uddannelsesforløb i samarbejde med danske universiteter, herunder DTU og Københavns Universitet, for at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft.

For danske borgere betyder AI-centeret en styrket national sikkerhed i en tid med stigende og mere komplekse trusler. AI kan blandt andet bidrage til hurtigere detektion af cyberangreb, mere præcis overvågning af luftrummet og havområderne, og bedre analyse af efterretningsdata. I en situation som den i Litauen, hvor en formodet militærdrone voldte forvirring, kunne AI-baserede systemer have hjulpet med hurtigt at identificere objektets natur og vurdere, om det udgjorde en reel trussel. På længere sigt kan centeret også bidrage til at positionere Danmark som en aktiv spiller i den internationale udvikling af militær AI, hvilket kan styrke landets indflydelse i NATO og EU.

Usikkerheder og udfordringer

Selvom etableringen af AI-centeret er blevet modtaget positivt i de foreløbige meldinger, er der en række usikkerheder og udfordringer, der skal adresseres. For det første er det uklart, hvor hurtigt AI-løsninger kan implementeres i praksis. Udvikling og integration af AI i Forsvarets eksisterende systemer er en kompleks og tidskrævende proces, der kræver omhyggelig test, validering og træning af personel. Forsvaret har endnu ikke fremlagt en detaljeret tidsplan for, hvornår de første konkrete resultater kan forventes, men interne kilder angiver, at de første pilotprojekter forventes færdige i løbet af 2027.

For det andet er der spørgsmål om, hvorvidt samarbejdet med Novo Nordisk Fonden og EIFO vil give tilstrækkelig adgang til regnekraft på lang sigt. Mens Gefion er en kraftfuld supercomputer, kan behovet for regnekraft vokse eksponentielt, efterhånden som AI-modellerne bliver mere avancerede, og datamængderne vokser. Forsvaret overvejer derfor allerede at investere i egen regnekapacitet, men dette vil kræve betydelige ressourcer og tid.

For det tredje udgør koordineringen med NATO’s initiativer en udfordring. En manglende afstemning mellem det danske center og NATOs AI-aktiviteter kunne føre til dobbeltarbejde, uforenelige standarder eller manglende interoperabilitet mellem systemer. Omvendt kan en vellykket integration forstærke både Dansk Forsvars og NATOs kapaciteter, men det kræver klar kommunikation, fælles prioriteringer og en villighed til at dele ressourcer og ekspertise.

Endnu er der ikke kommet direkte kritik af initiativet, men det er forventeligt, at der vil blive stillet spørgsmål om transparens, etik og sikkerhed i forbindelse med anvendelsen af AI i militære sammenhænge. Forsvaret har endnu ikke udmeldt, hvordan det vil håndtere disse aspekter, men det er sandsynligt, at de vil blive en vigtig del af den løbende debat. Spørgsmål om ansvarlighed i tilfælde af fejl, beskyttelse af personoplysninger og risikoen for autonomt våbenudvikling vil sandsynligvis blive rejst af såvel eksperter som politiske aktører.

Set fra et dansk og nordisk perspektiv markerer etableringen af Forsvarets AI-center et vigtigt skridt mod en mere teknologisk avanceret og effektiv forsvarsstruktur. I en tid, hvor truslerne bliver mere dynamiske og sværere at forudsige, er evnen til at udnytte kunstig intelligens ikke længere en mulighed, men en nødvendighed. Centeret vil ikke kun styrke Danmarks evne til at reagere på aktuelle trusler, men også positionere landet som en aktiv og innovativ aktør på det internationale område. For danske ledere, specialister og iværksættere åbner det nye muligheder for samarbejde, innovation og kompetenceudvikling. For borgerne betyder det en styrket national sikkerhed i en uforudsigelig verden.