Forsvaret etablerer nyt center for kunstig intelligens

Fredag den 12. juni 2026, klokken 15.11, sendte Forsvarsstaben en pressemeddelelse ud, der markerer et afgørende skift i dansk forsvarspolitik: etableringen af et nationalt center for kunstig intelligens (AI). Centeret, der får betegnelsen Forsvarets AI-Center (FAIC), etableres under viceforsvarschefen og skal fungere som den centrale drivkraft for integration af kunstig intelligens i hele Forsvaret – fra Hæren til Specialoperationskommandoen. Det er ikke blot en organisatorisk justering, men et bevidst strategisk spring, der signalerer, at Danmark nu formelt tager AI-seriøst som en del af sin militære kapacitet. I en tid præget af hybride trusler, cyberangreb og stigende spændinger i Europa er evnen til at analysere data, træffe hurtige beslutninger og automatisere operationer blevet afgørende for national sikkerhed.

Det er ikke tilfældigt, at centeret lanceres netop nu. Ifølge forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er initiativet en nødvendig reaktion på en hurtigt udviklende kampplads, hvor kunstig intelligens allerede bruges af både allierede og potentielle modstandere. ”Kunstig intelligens øger kampkraften per soldat og forstærker værdien af det materiel, vi investerer i. Det gør, at et lille land kan forsvare sig selv og bidrage troværdigt til den kollektive sikkerhed,” siger forsvarschefen i pressemeddelelsen. Det understreger en ny realitet: for små lande som Danmark er teknologisk forspring ofte det eneste forspring. Med FAIC vil Forsvaret ikke blot følge med i udviklingen, men aktivt forme den – både nationalt og i samarbejde med NATO og EU.

Strategisk placering og organisatorisk opbygning

FAIC etableres organisatorisk i Forsvarsstaben under viceforsvarschefen, hvilket giver det direkte adgang til toppen af den militære ledelse. Det er en bevidst valgt placering, der understreger centerets strategiske betydning. Det skal ikke fungere som en isoleret teknologisk vuggestue, men som en tværgående enhed med ansvar for at udvikle, teste og implementere AI-løsninger på tværs af alle fire værn – Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Forsvarets Specialoperationskommando – samt de underliggende kommandoer. Ifølge kilder i Forsvaret består centeret i starten af tre kerneafdelinger: en for datastrategi og infrastruktur, en for etik og retlige rammer, og en for operationel innovation og felttest. Dette afspejler en erkendelse af, at AI ikke kun er en teknologisk udfordring, men også en juridisk, etisk og organisatorisk.

Centeret vil desuden fungere som koordinerende myndighed for Forsvarets samarbejde med eksterne parter – herunder danske og internationale tech-virksomheder, universiteter og allierede forsvar. Det indebærer, at FAIC skal kunne navigere i offentlig-private partnerskaber, hvor sikkerhed, ejerskab og hastighed ofte er modsatrettede krav. Et eksempel kunne være samarbejde med danske AI-startups, der udvikler algoritmer til billedgenkendelse, som kan bruges til at analysere satellitbilleder fra Baltikum eller Arktis.

Operative fordele og teknologisk potentiale

Formålet med FAIC er ifølge Forsvaret at "øge kampkraften ved at komme på forkant med udviklingen i krigsførelse og nye teknologier". Det betyder konkrete fordele på flere niveauer. På det operative plan kan AI forkorte tiden fra observation til handling markant. Et eksempel er brugen af maskinlæring til at analysere store mængder sensor- og overvågningsdata i realtid – for eksempel for at identificere mistænkelige skibsbewægelser i Østersøen eller ukendte flyobjekter i dansk luftrum. Her kan algoritmer trække mønstre ud af data, som mennesker ville overse, og give beslutningstagere hurtigere og mere præcise input.

På det taktiske niveau kan AI bruges til at optimere logistik, vedligeholdelse og ressourceallokering. For eksempel kan prædiktiv vedligeholdelse forudsige, hvornår et fly eller et panserkøretøj skal serviceres, hvilket mindsker uventede udslag og øger tilgængeligheden af materiel. På det strategiske plan kan AI understøtte planlægning og scenarioanalyse – for eksempel ved at simulere komplekse konflikter eller vurdere følsomhed i forsyningskæder. Forsvaret har allerede i begrænset omfang brugt AI i projekter som automatiseret oversættelse og signalintelligens, men FAIC skal nu sikre en systematisk og skalerbar implementering.

Etik, ret og internationale forpligtelser

En af de mest komplekse udfordringer for FAIC vil være at sikre, at brugen af AI sker inden for et klart etisk og retligt råmme. Forsvaret har i pressemeddelelsen understreget, at alle AI-løsninger skal overholde international humanitær ret og dansk lovgivning. Det indebærer, at beslutninger om brug af dødelig magt aldrig må overlades til algoritmer – menneskelige aktører skal altid have den endelige kontrol. Dette er i tråd med NATO’s retningslinjer for ansvarlig AI i militære operationer, som Danmark har støttet.

Centeret skal også arbejde med gennemsigtighed og ansvarlighed. For eksempel skal det være muligt at forklare, hvorfor en AI-algoritme trak en bestemt konklusion – især hvis det handler om at identificere en mål. Det er ikke blot et juridisk krav, men også nødvendigt for at opretholde tillid blandt soldater og ledere. FAIC vil derfor samarbejde tæt med Forsvarets etiske råd og juridiske afdeling, og der er planer om at etablere en årlig rapport om brugen af AI i Forsvaret.

Internationale signal og nordisk samarbejdspotentiale

Set fra et nordisk og europæisk perspektiv sender oprettelsen af FAIC et klart signal om, at Danmark tager sin rolle i NATO og EU’s forsvarssamarbejde alvorligt. Flere allierede – herunder USA, Storbritannien og Frankrig – har allerede etableret lignende AI-enheder. Med FAIC stiller Danmark sig nu på linje med disse lande, ikke i størrelse, men i ambition. Det kan åbne døre for deltagelse i fælles NATO-projekter inden for AI, som for eksempel udvikling af fælles datastandarder eller interoperable systemer.

Der er også potentiale for samarbejde med Norden. Sverige og Finland har begge fremskyndet deres AI-strategier efter tiltrædelsen af NATO, og Norge har allerede etableret et forsvarsteknologisk AI-laboratorium. Et tættere nordisk samarbejde kunne give de små lande en fælles styrke, især når det gælder dataadgang, fælles træningsplatforme og udvikling af AI til arktiske forhold. FAIC kan blive Danmarks kontaktpunkt i sådanne initiativer.

FAIC er først i starten af sin udvikling. Effekten vil ikke mærkes overnaturligt, men i takt med at personel uddannes, processer tilpasses og løsninger implementeres. Det er dog tydeligt, at Forsvaret nu har taget det første strukturerede skridt mod en ny æra – en æra, hvor data og algoritmer er lige så afgørende som våben og skibe. For Danmark, et lille land med store forpligtelser, er det ikke længere et spørgsmål om, om man skal bruge AI, men hvordan man gør det bedst – og mest ansvarligt.