Danskerne kræver strengere EU-regulering af tech og AI

Danskerne har i løbet af blot to år gennemgået en markant holdningsændring over for regulering af kunstig intelligens. Hvor kun 55 pct. i 2023 støttede strengere EU-lovgivning for AI, er tallet nu steget til 71 pct. Det viser en ny meningsmåling udført af analyseinstituttet Verian for Tænketanken EUROPA i perioden 18.-25. marts 2026 blandt 1.511 danskere. Samtidig er bekymringen for afhængighed af amerikanske techgiganter mere end fordoblet – fra 29 pct. i 2024 til 48 pct. i 2026. Undersøgelsen afslører således en klar tendens: Danskerne ønsker mere kontrol, også hvis det betyder at gå på kompromis med adgangen til populære platforme. Hele 81 pct. ville således acceptere et EU-forbud mod platforme som TikTok, hvis det styrker sikkerheden.

Holdningsændringen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor EU allerede har sat rammerne for AI med AI Act, der trådte i kraft i august 2024, og nu forbereder yderligere regulering med Digital Networks Act (DNA), som EU-Kommissionen fremlagde den 21. januar 2026. For danske ledere, specialister og iværksættere betyder udviklingen, at de må navigere i et stadig mere komplekst reguleringslandskab – samtidig med, at Danmark med en AI-adoption på 48,4 pct. (næsten 16 procentpoint over EU-gennemsnittet på 32,7 pct. ifølge Eurostat) har en stærk position at forsvare. Målingen understreger, at den danske befolkning både er blandt de mest avancerede brugere af generativ AI og blandt de mest krævende, når det gælder regulering.

Bekymring for techgiganter og generationskløft i holdninger

Den stigende skepsis over for amerikanske techvirksomheder er ikke blot et teoretisk bekymringspunkt. Mens halvdelen af danskerne ikke har ændret deres brug af amerikanske platforme det seneste år, og kun hver ottende undgår dem helt, viser det nye tal på 48 pct., der frygter afhængighed, en voksende opmærksomhed på de strategiske risici. Undersøgelsen afslører desuden en tydelig generationskløft: Borgere over 60 år støtter strengere regulering markant mere end unge mellem 18-35 år, der i højere grad prioriterer adgang til teknologi frem for kontrol.

Paradoxalt nok er Danmark blandt de lande, der i højeste grad har taget generativ AI til sig. Ifølge Eurostat bruger 48,4 pct. af danskerne teknologien, mod et EU-gennemsnit på 32,7 pct. Det understreger, at den danske befolkning både er blandt de mest avancerede brugere og blandt de mest krævende, når det gælder regulering. Samtidig viser tallene, at danskerne er villige til at acceptere konkrete indgreb for at opnå større sikkerhed – herunder forbud mod populære platforme som TikTok, hvis det kan styrke beskyttelsen.

Erhvervslivet i klemme mellem innovation og bureaukrati

Danske virksomheder befinder sig i et dilemma. På den ene side har de – ifølge en rapport fra Amazon Web Services (AWS) udgivet i maj 2026 – et forspring i AI-adoptionen, der kan give konkurrencemæssige fordele. På den anden side advarer branchen om, at for stram regulering kan kvæle innovationen. I juni 2026 afgav DI Digital, Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien et fælles høringssvar, hvor de kritiserer EU-Kommissionens Digital Networks Act for at indføre unødvendigt bureaukrati. Blandt de konkrete bekymringer er en ny EU-database for spektrum og geolokalisering samt usikkerhed om delegerede retsakter. Brancheorganisationerne efterlyser blandt andet licensperioder på op til 40 år for at sikre investeringsforudsigelighed.

I Berlingske den 30. juni 2026 har Sara Amini, group CIO i Atea, og Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv, peget på, at værdien af AI-investeringer risikerer at udeblive, hvis teknologien ikke forankres strategisk i ledelsen. "AI er ikke bare et værktøj, det er en strategisk kapacitet, der kræver ledelsesmæssig opmærksomhed," lyder det blandt andet. Samtidig påpeger Ejvind Jørgensen, forperson for Dansk ITs udvalg for it i den offentlige sektor, at hver tredje dansker oplever problemer med digital kontakt til det offentlige – en udfordring, der slider på tilliden til de digitale løsninger, som reguleringen skal understøtte. Det viser, at trods Danmarks høje digitaliseringsgrad er der fortsat betydelige udfordringer med at sikre en velfungerende digital kontakt mellem borgere og myndigheder.

Analysen af danskernes holdninger, som Jannik Hansen har bidraget til, understreger således, at der er et klart mandat for strengere regulering, men at implementeringen må ske på en måde, der ikke undergraver den innovation og konkurrenceevne, som danske virksomheder allerede har opbygget.

Politisk momentum for strengere rammer

Den danske holdningsændring falder sammen med et politisk fokus på at stramme reguleringen af tech og AI. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte tirsdag den 15. juli 2026 København til en konference om børn og AI, hvor hun meddelte, at EU til sommer kan fremsætte forslag om at begrænse børns adgang til sociale platforme. Konferencen var arrangeret af Margrethe Vestager, tidligere EU-kommissær, i samarbejde med Red Barnet og Common Sense Media og afholdt på Christiansborg.

I Danmark har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere foreslået en aldersgrænse på 15 år for visse sociale platforme – et initiativ, der tyder på, at der er politisk opbakning til at gå foran med nationale tiltag, hvis EU-reguleringen halter. Den stigende støtte til strengere rammer blandt danskerne giver dermed politikerne et klart mandat til at presse på for mere ambitiøs lovgivning. Besøget fra von der Leyen og hendes udmelding om kommende EU-forslag understreger, at reguleringen af tech og AI vil blive et centralt tema på den europæiske dagsorden i de kommende måneder.

Fremtidsudsigter: Balancegang mellem sikkerhed og konkurrenceevne

For danske virksomheder og beslutningstagere betyder den aktuelle udvikling, at de må forberede sig på et reguleringslandskab, der bliver mere omfangsrigt og potentielt mere restriktivt. Mens AI Act allerede er en realitet, og Digital Networks Act er på vej, tyder alt på, at yderligere initiativer – herunder begrænsninger for børns brug af sociale medier – kan blive en del af EU’s dagsorden. Udfordringen er at finde balancen mellem at sikre borgerne mod risici og samtidig bevare Danmarks konkurrenceevne.

Med en høj AI-adoption og en befolkning, der er villig til at acceptere restriktioner for at opnå større sikkerhed, har Danmark mulighed for at positionere sig som en forkæmper for ansvarlig tech-udvikling. Men som brancheorganisationerne påpeger, må reguleringen ikke blive en byrde, der kvæler innovationen. Hvis EU’s lovgivning ender med at skabe mere bureaukrati end forenkling, risikerer danske virksomheder at miste det forspring, de har opbygget. Det er en balancegang, der kræver både politisk mod og strategisk forudsigtighed.

Det er tydeligt, at danskerne har talt: De vil have mere kontrol over tech og AI. Spørgsmålet er nu, hvordan dette kan ske uden at gå på kompromis med den innovation, der allerede har sat Danmark på AI-kortet. Med den stigende politiske opbakning til strengere regulering og en befolkning, der i stigende grad kræver beskyttelse mod techgiganternes indflydelse, står Danmark over for en afgørende fase, hvor regulering og innovation må gå hånd i hånd.