Danskerne vil have strengere EU-regulering af tech og AI

Danskerne bakker i stigende grad op om strammere europæisk regulering af tech og kunstig intelligens. En ny meningsmåling fra Tænketanken EUROPA, udført af analyseinstituttet Verian i perioden 18.-25. marts 2026, viser, at 71 pct. af danskerne nu støtter, at EU indfører strengere lovgivning for AI end USA og Kina. Det er en markant stigning fra de 55 pct., der støttede det samme i 2023. Samtidig er bekymringen for afhængighed af amerikanske techgiganter steget fra 29 pct. i 2024 til 48 pct. i 2026. Målingen, der bygger på 1.511 interviews, afslører desuden, at 81 pct. ville acceptere et EU-forbud mod platforme som TikTok, hvis det styrker sikkerheden.

Resultaterne kommer på et tidspunkt, hvor Danmark allerede er blandt de førende i Europa på AI-området. Ifølge en rapport fra Amazon Web Services (AWS) fra maj 2026 ligger danske virksomheder foran både Norden og resten af Europa i adoption af kunstig intelligens. Data fra Eurostat viser, at 48,4 pct. af danskerne bruger generativ AI – næsten 16 procentpoint over EU-gennemsnittet på 32,7 pct. Til trods for den høje adoption og den store tillid til digitalisering blandt danskerne – med en tillidsgrad på 72 pct. ifølge tidligere undersøgelser – viser målingen et klart ønske om mere europæisk kontrol med tech-sektoren.

Erhvervslivets dilemma: Innovation versus regulering

Den stigende opbakning til regulering sker på et kritisk tidspunkt for dansk tech og AI. Mens danske virksomheder har en konkurrencefordel takket være tidlig adoption og høj digital modenhed, risikerer de at blive hæmmet af dobbeltregulering og administrative byrder. Det fremgår af et fælles høringssvar fra DI Digital, Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien i juni 2026, der kritiserer EU-Kommissionens forslag til Digital Networks Act (DNA), fremlagt den 21. januar 2026.

Brancheorganisationerne peger på flere konkrete udfordringer i forslaget. For det første vil en ny EU-database for spektrum og geolokalisering skabe et unødvendigt administrativt lag, der kan bremse innovationen. For det andet skaber usikkerhed om delegerede retsakter – det vil sige detaljerede regler, der fastlægges efter vedtagelsen – usikkerhed for virksomhederne. Endelig understreger organisationerne behovet for licensperioder på op til 40 år for at sikre investeringsforudsigelighed. Uden disse rammer risikerer danske teleoperatører og techvirksomheder at miste konkurrenceevnen over for aktører i lande med mere fleksible reguleringsrammer.

Samtidig viser AWS-rapporten, at danske virksomheder trækker fra Europa i AI-kapløbet, hvilket understreger behovet for at balancere regulering med innovation. For iværksættere og ledere betyder det, at de skal navigere i et stadig mere komplekst reguleringslandskab, mens de udnytter de muligheder, som den høje AI-adoption og tillid blandt danskerne giver.

Tillidskrise og digitale udfordringer i det offentlige

Ud over den stigende skepsis over for techgiganterne er der også udfordringer med digitaliseringen i det offentlige. I et debatindlæg i Berlingske den 30. juni 2026 påpeger Ejvind Jørgensen, forperson for Dansk ITs udvalg for it i den offentlige sektor, at hver tredje dansker oplever problemer med digital kontakt til det offentlige. Det slider på tilliden til digitaliseringen og understreger, at der fortsat er udfordringer med at gøre digitale løsninger brugervenlige og tilgængelige for alle borgere.

Problemerne med digital kontakt til det offentlige kommer på et tidspunkt, hvor Danmark ellers har en af Europas højeste adoptioner af AI og digitalisering. Det viser, at der stadig er et stykke vej at gå, før digitaliseringen er fuldt ud integreret og funktionel for alle borgere. For ledere, specialister og iværksættere betyder det, at der er behov for at adressere både de teknologiske og de brugerorienterede udfordringer for at opretholde Danmarks position som digitalt forgangsland.

Generationsforskellene i målingen er også bemærkelsesværdige. Borgere over 60 år støtter regulering markant mere end unge mellem 18-35 år. Det afspejler en generel tendens, hvor ældre generationer er mere skeptiske over for techgiganternes indflydelse og mere tilbøjelige til at støtte regulering for at beskytte sikkerhed og privatliv.

Paradokset: Borgerne kræver regulering – men ændrer ikke adfærd

Målingen afslører et politisk dilemma: Selvom bekymringen for afhængighed af amerikanske techgiganter stiger, har halvdelen af danskerne ikke ændret deres brug af amerikanske platforme det seneste år. Kun hver ottende undgår dem helt. Det illustrerer, at borgerne ønsker politisk kontrol, men at ansvaret for at håndtere udfordringerne med techgiganterne i høj grad ligger hos lovgiverne, mens forbrugerne fortsætter som hidtil.

EU’s reguleringsdagsorden på tech- og AI-området er i fuld gang. EU AI Act trådte i kraft i august 2024, og med Digital Networks Act på vej er der yderligere regulering undervejs. For danske virksomheder betyder det, at de skal navigere i et stadig mere komplekst reguleringslandskab. Branchen advarer om, at de nye reguleringsforslag risikerer at skabe mere byrokrati end reel forenkling, hvilket kan bremse den innovation, som Danmark ellers har været så succesfuld med at fremme.

Fremtiden: Balancegang mellem sikkerhed og konkurrenceevne

Danskerne har talt: De ønsker mere europæisk regulering af tech og AI. Men udfordringen ligger i at finde den rette balance mellem at beskytte borgere og virksomheder mod risici og samtidig sikre, at innovationen ikke bliver kvælet af for stramme regler. For danske ledere, specialister og iværksættere betyder det, at de skal være forberedte på at navigere i et mere reguleret landskab, mens de fortsat udnytter Danmarks stærke position inden for AI og digitalisering.

Den stigende bekymring for afhængighed af amerikanske techgiganter og den brede opbakning til regulering giver et klart politisk mandat. Men som målingen viser, er der et paradoks: Borgerne ønsker kontrol, men ændrer ikke deres adfærd. Det betyder, at ansvaret for at håndtere udfordringerne med techgiganterne og digitaliseringen i høj grad ligger hos lovgiverne og de offentlige myndigheder.

I de kommende år vil det være afgørende at finde løsninger, der både imødekommer borgeres bekymringer og sikrer, at danske virksomheder fortsat kan konkurrere på det globale marked. Hvis EU’s reguleringsforslag ender med at skabe mere byrokrati end forenkling, risikerer Danmark at miste sin konkurrencefordel. Omvendt kan en velbalanceret regulering styrke tilliden og sikre, at Danmark forbliver et digitalt forgangsland. Tidslinjen er presset: Med Digital Networks Act under forhandling og EU AI Act allerede i kraft, skal løsningerne findes hurtigt for at undgå, at den administrative byrde overstiger gevinsterne.