Danske AI-anbefalinger skal forme EU-regulering

Den 29. februar 2024 præsenterede regeringens ekspertgruppe om tech-giganternes udvikling af AI 13 konkrete anbefalinger fordelt på fire centrale temaer. Ekspertgruppen, der blev nedsat i 2022 for en toårig periode og ledes af Mikkel Flyverbom, professor ved Copenhagen Business School (CBS), leverer sine forslag på et kritisk tidspunkt. EU’s AI Act blev nemlig vedtaget i december 2023 og træder i kraft i etaper fra 1. august 2024, med fuld implementering forventet fra midten af 2025. De danske anbefalinger skal nu integreres i den europæiske regulering, og presset er stort for at sikre, at danske prioriteringer får indflydelse på det fælles EU-rammeværk.

Bekymringen blandt danskerne over afhængigheden af amerikanske techgiganter er stigende. Ifølge en meningsmåling fra Tænketanken EUROPA, udført af Verian i marts 2026 med 1.511 interviews, er 48% af danskerne bekymrede eller meget bekymrede over denne afhængighed – en markant stigning fra 29% i 2024. Samtidig støtter 71% strammere AI-lovgivning end i USA og Kina, op fra 55% i 2023. Endelig ville 81% acceptere et EU-forbud mod platforme som TikTok. Tallene understreger det politiske pres for at handle.

Politisk enighed om EU-regulering – men uenighed om metoderne

Regeringen insisterer på, at den egentlige regulering af AI skal ske på EU-niveau frem for nationalt. Årsagen er, at globale techvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, og nationale regler ville skabe fragmentering og usikkerhed for både virksomheder og borgere. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har gentagne gange understreget behovet for at "hegne techgiganterne ind" og presse EU til strammere regulering. Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fremhæver desuden behovet for folkeoplysning om AI for at bekæmpe disinformation, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fokuserer på beskyttelse af børn og unge mod AI-risici.

Ekspertgruppens anbefalinger er opdelt i fire temaer, der alle har direkte konsekvenser for, hvordan AI udvikles og anvendes i praksis. Det drejer sig om informationstroværdighed, beskyttelse af børn og unge, ophavsret og markedsdominans. Blandt de mest konkrete forslag er:

• Indsats mod skadeligt AI-indhold, herunder deklaring af AI-genereret indhold for at bekæmpe disinformation.
• Adgang for forskere og myndigheder til AI-modeller for at sikre transparens og ansvarlighed.
• Chatbots slået fra som standard for børn og unge, uden betaling for at fravælge dem, og fri for manipulerende design. Derudover beskyttelse mod AI i legetøj.
• Dokumentation for overholdelse af ophavsretten fra tech-giganterne, samt EU-regler om licensaftaler og europæisk tilsyn.
• Bedre rammer for europæiske AI-alternativer og retningslinjer for offentlig sektors indkøb af AI for at styrke konkurrenceevnen.

Hvis disse anbefalinger får indpas i EU’s lovgivning, kan det betyde, at europæiske virksomheder får bedre konkurrencevilkår, at forbrugerne får mere gennemsigtighed, og at børn og unge bliver bedre beskyttet mod manipulerende AI-design.

Uddannelsessystemet i forandring: Strakspakke og AI-forsøg

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) har varslet en "strakspakke" for gymnasierne, der skal konkretiseres på Sorø-mødet i august 2024. Planen inkluderer blandt andet gruppeeksaminer og lektier uden adgang til AI. Baggrunden er interviews med 25 gymnasielærere, der rapporterer om svækkede elevkompetencer og et dyk i skriftlige eksamenskarakterer som følge af ubegrænset AI-brug. For at undersøge effekterne nærmere deltager 10.000 elever i et AI-forsøg, hvis resultater forventes til efteråret 2024.

Men der er også kraftig kritik af tilgangen. Anne Fløe, uddannelseschef i Dansk Industri (DI), advarer mod at begrænse AI fuldstændigt i uddannelsessystemet. Hun understreger, at Danmark i stedet bør integrere AI som et fag, der styrker elevernes teknologiforståelse:

Vi bør ikke forbigå AI, men i stedet integrere den som et fag, der styrker elevernes teknologiforståelse. Et forbud vil sætte danske elever og virksomheder tilbage i den globale konkurrence.

DI’s holdning afspejler en bredere bekymring i erhvervslivet for, at for stramme restriktioner kan bremse innovationen og gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere på det globale marked. Samtidig peger Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge og medlem af ekspertgruppen, på vigtigheden af at prioritere børns digitale tryghed.

Konsekvenser for samfund, erhvervsliv og den enkelte borger

For uddannelsessystemet betyder de nye anbefalinger og den kommende strakspakke en radikal ændring i, hvordan eleverne arbejder med AI. Hvis regeringen får sin vilje, vil AI blive begrænset i eksamenssituationer, mens der samtidig skal ske en øget indsats for at lære eleverne at bruge teknologien kritisk og ansvarligt. Det ligner den indsats, der tidligere blev gjort med it-kørekortet, men med et skarpere fokus på at genkende deepfakes og manipuleret indhold. Forældre og elever må derfor forberede sig på en ny balance mellem teknologisk hjælp og eget fagligt arbejde.

For erhvervslivet er der to sider af sagen. På den ene side kan strammere EU-regler skabe mere forudsigelighed og stabilitet, hvilket er afgørende for virksomheder, der investerer i AI. På den anden side er der en risiko for, at for stramme regler kan bremse innovationen og gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere globalt. Dansk Industri understreger, at Danmark bør satse på at integrere AI i uddannelsen frem for at forbyde den, for at sikre, at danske elever og virksomheder forbliver konkurrencedygtige.

For samfundet som helhed er der et stigende behov for folkeoplysning. Med 71% af danskerne, der støtter strammere AI-lovgivning end i USA og Kina, og 81%, der ville acceptere et EU-forbud mod platforme som TikTok, tyder det på, at der er en bred forståelse for nødvendigheden af at sætte grænser for AI-udviklingen. Især når det kommer til beskyttelse af børn og unge, er der konsensus om, at der er behov for handling. Folkeoplysning om AI, herunder evnen til at genkende deepfakes og manipuleret indhold, bliver derfor en central opgave i de kommende år.

Usikkerheder og næste skridt

Selvom de danske anbefalinger nu er præsenteret, er processen langt fra afsluttet. Ekspertgruppens fulde anbefalinger er endnu ikke offentliggjort, og de konkrete økonomiske omkostninger ved strakspakkens nye eksamensformer er heller ikke klar. Derudover er der dybt modstridende synspunkter mellem regeringen, der vil have mere kontrol over AI-brug, og erhvervslivet, der frygter, at for stramme regler kan bremse innovationen og konkurrenceevnen.

Det næste skridt er Sorø-mødet i august 2024, hvor undervisningsminister Magnus Heunicke forventes at præsentere konkrete tiltag for gymnasierne. Samtidig vil resultaterne fra forsøget med 10.000 elever give mere viden om, hvordan AI påvirker undervisningen og elevpræstationer. På EU-niveau vil arbejdet med at integrere de danske anbefalinger i AI Act fortsætte, mens lovgivningen træder i kraft i etaper fra august 2024.

For danske ledere, specialister, iværksættere, uddannelsesfolk, forældre og elever betyder det, at de skal holde sig opdateret på udviklingen. Regeringens fokus på EU-samarbejde giver stabilitet, men kræver også tålmodighed, mens lovgivningen bliver implementeret. Samtidig er der behov for at balancere mellem kontrol og innovation – en udfordring, der vil præge debatten om AI i de kommende år.