Danske AI-anbefalinger skal integreres i EU-regulering

Den 29. februar 2024 præsenterede regeringens ekspertgruppe om grænserne for techgiganternes udvikling af AI fire konkrete anbefalinger til regulering af kunstig intelligens på et pressemøde. Anbefalingerne falder i en tid, hvor EU allerede har vedtaget AI Act i december 2023 – en lovgivning, der stiller krav om gennemsigtighed, risikovurdering og dokumentation ved udvikling og brug af AI-systemer. Mens de danske eksperter nu har lagt deres kort på bordet, understreger regeringen, at den egentlige regulering af AI skal ske på EU-niveau frem for nationalt. Det skyldes, at globale techvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, og at ensartede europæiske regler vil skabe større forudsigelighed for både virksomheder og borgere.

Sagen har bred relevans for danske aktører. For ledere og iværksættere signalerer den, at Danmark prioriterer EU-samarbejde frem for nationale initiativer – en tilgang, der kan give stabilitet, men som også kræver tålmodighed, mens lovgivningen implementeres. For specialister og uddannelsesfolk er debatten om AI i gymnasierne et varsel om, at teknologien allerede nu udfordrer traditionelle undervisningsformer, og at løsningerne er omstridte. For forældre og elever betyder udviklingen ændrede eksamensformer, mere overvågning af lektielavning og en ny balance mellem teknologisk hjælp og eget fagligt arbejde.

Ekspertgruppens anbefalinger og EU’s AI Act som ramme

Ekspertgruppen, der er nedsat for at undersøge grænserne for techgiganternes udvikling af AI, har udarbejdet fire centrale anbefalinger, som endnu ikke er offentliggjort i fuldt omfang. Regeringen har dog gjort klart, at arbejdet med at implementere dem skal ske i tæt samspil med EU’s eksisterende og kommende lovgivning. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har gentagne gange udtalt, at målet er at “hegne techgiganterne ind” og presse EU til at indføre strammere regulering. Hans holdning afspejler en erkendelse af, at nationale love alene ikke kan matche de globale spillere på AI-området, herunder amerikanske og asiatiske techgiganter.

EU’s AI Act, der træder i kraft i etaper, forventes at blive fuldt implementeret fra midten af 2025. Lovgivningen klassificerer AI-systemer i fire risikokategorier: uacceptabel risiko (fx sociale scoringssystemer), høj risiko (fx AI i kritisk infrastruktur, retsvæsen eller uddannelse), begrænset risiko (fx chatbots) og minimal risiko (fx spil og simple værktøjer). For systemer med høj risiko stilles der skærpede krav til gennemsigtighed, dokumentation, menneskelig overvågning og datakvalitet. Danske eksperter ser AI Act som et vigtigt første skridt, men peger på, at der er behov for yderligere tiltag, især på områder som bekæmpelse af disinformation, etisk brug af AI og beskyttelse af borgernes rettigheder.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fremhæver desuden behovet for at informere befolkningen bedre om AI’s muligheder og risici. Han sammenligner opgaven med det tidligere “it-kørekort”, der skulle sikre, at alle danskere opnåede basale digitale kompetencer. “Vi skal sikre, at alle forstår, hvordan AI fungerer, og hvad det kan bruges til – både de positive og de negative sider,” udtaler han. Ifølge ministeren er det afgørende, at befolkningen får værktøjerne til at navigere i et landskab, hvor AI i stigende grad påvirker både arbejdsliv, uddannelse og dagligdag.

Strakspakke i gymnasiet: Kontrol, omkostninger og kritik

Parallelt med diskussionen om EU-regulering har undervisningsminister Magnus Heunicke (S) varslet en såkaldt “strakspakke” for at bremse brugen af AI i gymnasiet. Planen, der skal konkretiseres på det traditionsrige Sorø-møde i august 2024, inkluderer blandt andet indførelse af gruppeeksaminer samt lektier, der skal laves i skolen uden adgang til AI-værktøjer som fx chatbots eller tekstgeneratorer. Formålet er at sikre, at eleverne selv udvikler de nødvendige kompetencer, frem for at lade AI overtage opgaveløsningen.

Baggrunden for strakspakken er bekymrende tendenser i uddannelsessystemet. Ifølge interviews med 25 gymnasielærere har AI allerede svækket elevernes kompetencer markant, og stikprøver viser et bekymrende dyk i skriftlige eksamenskarakterer. Samtidig deltager 10.000 elever i et forsøg med AI, hvor resultaterne forventes at blive afrapporteret til efteråret 2024. “Vi ser, at eleverne springer over, hvor gærdet er lavest, og det går ud over det faglige udbytte,” lyder det fra flere lærere, der observerer, at eleverne i stigende grad bruger AI til at generere tekster, løse opgaver og endda skrive eksamensbesvarelser uden tilstrækkelig egen indsats.

Strakspakken vil dog have en økonomisk omkostning. Regeringen forventer, at det vil kræve flere penge til censorer og prøveudgifter for at implementere de nye eksamensformer, men det konkrete beløb er endnu ikke oplyst. Kritikerne af planen er mange. Dansk Industri (DI), repræsenteret af uddannelseschef Anne Fløe, advarer mod at begrænse AI fuldstændigt. “Vi bør ikke forbigå AI, men i stedet integrere den som et fag, der styrker elevernes teknologiforståelse,” siger hun og pointerer, at et forbud eller stramning af AI-brug vil sætte danske elever og virksomheder tilbage i den globale konkurrence. Ifølge DI bør skolerne i stedet lære eleverne at bruge AI kritisk og ansvarligt, så de er rustet til at navigere i en arbejdsverden, hvor teknologien allerede er uundgåelig.

Folkeoplysning og disinformation: En samfundsudfordring med nordisk perspektiv

Ud over regulering og uddannelse peger flere ministre på behovet for en stor folkeoplysningsopgave. Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fremhæver især risikoen for disinformation og AI-skabte billeder, der kan manipulere offentligheden. “Vi står over for en ny æra, hvor det bliver sværere at skelne mellem sandhed og fiction. Derfor er det afgørende, at befolkningen får den nødvendige viden til at navigere i dette landskab,” siger hun. Ifølge ministeren er det nødvendigt at udvikle redskaber, der kan hjælpe borgere med at genkende deepfakes, manipulerede billeder og andre former for AI-genereret indhold, der kan sprede falsk information.

Folkeoplysningsopgaven er dog ikke kun et dansk anliggende. I de nordiske lande ses lignende diskussioner om, hvordan AI skal håndteres i uddannelsessystemet. Mens Finland allerede har indført AI som et obligatorisk emne i skolen, er andre lande mere forsigtige. I Sverige og Norge diskuteres der ligesom i Danmark, hvordan man kan balancere brugen af AI med behovet for at opretholde elevernes kritiske tænkning og kreative evner. I Sverige har man fx valgt at tillade brugen af AI i undervisningen, men med klare retningslinjer for, hvordan og hvornår teknologien må anvendes. I Norge er der derimod mere fokus på at udvikle elevernes evne til at vurdere kilder og genkende AI-genereret indhold.

En fælles nordisk udfordring er, hvordan man sikrer, at eleverne ikke blot bliver passive forbrugere af AI, men aktivt lære at bruge teknologien som et værktøj til at styrke deres egne kompetencer. Det kræver ifølge eksperter en kombination af teknisk viden, kritisk sans og etisk refleksion – evner, der vil være afgørende for at navigere i en fremtid, hvor AI spiller en stadig større rolle.

Modstridende synspunkter: Fra forbud til integration

Debatten om AI-regulering og -brug i uddannelsessystemet er præget af dybt modstridende synspunkter. På den ene side står regeringen, der ønsker at stramme kontrollen med AI i gymnasiet for at sikre det faglige niveau. Ifølge undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er det nødvendigt at sætte klare grænser for at forhindre, at eleverne bruger AI til at undgå det hårde arbejde, der er nødvendigt for at opnå reelle kompetencer. Regeringens holdning understøttes af mange lærere, der observerer, at eleverne i stigende grad mister evnen til at tænke kritisk, analysere tekster og formulere egne tanker, når de konstant har adgang til AI-værktøjer.

På den anden side står organisationer som Dansk Industri og en række eksperter, der mener, at et forbud eller stramning af AI-brug vil være kontraproduktivt. Ifølge Anne Fløe fra DI vil en sådan tilgang sætte danske elever og virksomheder tilbage i den globale konkurrence, hvor AI allerede er en integreret del af arbejdsprocesser og forretningsmodeller. I stedet foreslår DI, at AI bør integreres som et selvstændigt fag i uddannelsessystemet, hvor eleverne lære at bruge teknologien kritisk og ansvarligt. “Vi skal ikke frygte AI, men lære at mestre den,” lyder det fra organisationen, der ser teknologien som en mulighed for at styrke elevernes digitale kompetencer og forberede dem på fremtidens arbejdsmarked.

Eksperter og lærere er generelt enige om, at AI udfordrer det traditionelle uddannelsessystem, men der er uenighed om løsningerne. Nogle mener, at den eneste vej frem er at integrere AI som et naturligt værktøj i undervisningen og samtidig styrke elevernes kritiske sans gennem dialog, refleksion og etisk undervisning. Andre mener, at der er behov for klare grænser og restriktioner, indtil eleverne har udviklet de nødvendige kompetencer til at bruge AI ansvarligt. En tredje gruppe peger på, at løsningen ligger i en kombination af begge tilgange: at tillade brugen af AI under kontrollerede former, samtidig med at der sættes klare rammer for, hvordan og hvornår teknologien må anvendes.

En ting er dog klar: AI er kommet for at blive, og spørgsmålet er ikke længere, om den skal bruges, men hvordan. For danske ledere og specialister betyder det, at de skal forberede sig på et skiftende lovgivningslandskab, hvor EU spiller en central rolle. For uddannelsesfolk betyder det, at de skal finde nye måder at undervise på, der tager højde for både AI’s potentiale og dens risici. Med Sorø-mødet i august 2024 og den forestående afrapportering fra AI-forsøget med 10.000 elever vil debatten sandsynligvis blive endnu mere intens. Og mens regeringen fastholder, at reguleringen skal ske på EU-niveau, viser de danske anbefalinger, at der er et klart behov for at handle – både nationalt og internationalt.