Trods AI-frygt: Beskæftigelsen stiger i de mest udsatte job

Beskæftigelsen i de ni jobfunktioner, som forskere vurderer er mest udsatte for kunstig intelligens, er steget med 5 procent siden lanceringen af ChatGPT i november 2022. Det svarer til over 15.000 flere fuldtidsbeskæftigede, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på data frem til november 2025. Samlet set arbejder nu 315.000 personer i disse funktioner – svarende til 12 procent af alle lønmodtagere i Danmark.

Analysen, som er udarbejdet af AE’s chefanalytiker Kristoffer Lind Glavind og senioranalytiker Frederik Olsen, viser samtidig, at væksten i de AI-udsatte job er lidt lavere end den samlede lønmodtagerbeskæftigelse, der er vokset med 7,5 procent i samme periode. De største stigninger findes i juridisk arbejde med 14,1 procent og finans og økonomi med 9,2 procent, mens almindeligt sekretærarbejde er faldet med 5,1 procent og forfatterarbejde, journalistik og sprogvidenskabeligt arbejde med 7,8 procent.

Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi den udfordrer den udbredte frygt for, at kunstig intelligens ville føre til massearbejdsløshed inden for netop disse fag. Siden ChatGPT’s gennembrud har både ledere, medarbejdere og politikere diskuteret, om AI ville erstatte jurister, økonomer, sekretærer og skribenter. AE’s analyse tyder på, at AI indtil videre i højere grad fungerer som et supplement, der øger produktiviteten, end som en direkte erstatning for arbejdskraft. For danske virksomheder og specialister er det et vigtigt signal om, at kompetencer stadig efterspørges – men at arbejdsopgaverne sandsynligvis vil ændre sig markant i de kommende år.

Baggrund: Frygten for AI og analysens metode

De ni jobfunktioner, som analysen fokuserer på, er udpeget af forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik som de mest eksponerede over for automatisering med kunstig intelligens. Det drejer sig blandt andet om juridisk arbejde, finans og økonomi, sekretærarbejde samt forfatterarbejde, journalistik og sprogvidenskabeligt arbejde. AE har derefter fulgt beskæftigelsesudviklingen i disse funktioner fra 2022 til november 2025.

Perioden dækker præcis de år, hvor generative AI-værktøjer som ChatGPT for alvor blev tilgængelige for virksomheder og privatpersoner. Flere store danske og internationale virksomheder – herunder Nordea og Meta – har i perioden offentliggjort betydelige investeringer i AI-teknologi. Alligevel har det ikke ført til et samlet fald i beskæftigelsen inden for de mest udsatte job. Tværtimod følger udviklingen nogenlunde de generelle tendenser på det danske arbejdsmarked, dog med en lidt lavere vækstrate.

Tallene: Hvor vokser beskæftigelsen, og hvor falder den?

Samlet set er beskæftigelsen i de ni AI-udsatte jobfunktioner vokset med 5 procent, hvilket svarer til cirka 15.000 flere fuldtidsbeskæftigede. Til sammenligning er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 7,5 procent i samme periode. Det betyder, at de AI-udsatte job ikke er forsvundet, men at de heller ikke er vokset helt så hurtigt som arbejdsmarkedet generelt.

De vigtigste tal fra analysen:

• Samlet vækst i AI-udsatte job: 5 procent (over 15.000 fuldtidsbeskæftigede)
• Samlet lønmodtagerbeskæftigelses vækst: 7,5 procent
• Antal beskæftigede i de ni funktioner: 315.000 personer (12 procent af lønmodtagerne)
• Største stigning: juridisk arbejde (+14,1 procent)
• Største fald: forfatterarbejde, journalistik og sprogvidenskabeligt arbejde (-7,8 procent)

Bag gennemsnittet gemmer der sig betydelige forskelle. Juridisk arbejde har oplevet den kraftigste vækst med 14,1 procent, efterfulgt af finans og økonomi med 9,2 procent. Det er netop områder, hvor AI-værktøjer i stigende grad bruges til dokumentgennemgang, kontraktanalyse og risikovurdering – tilsyneladende uden at reducere efterspørgslen efter fagfolk. Omvendt er beskæftigelsen faldet i to funktioner: almindeligt sekretærarbejde med -5,1 procent og forfatterarbejde, journalistik og sprogvidenskabeligt arbejde med -7,8 procent. Det kan tyde på, at rutineprægede administrative opgaver og visse tekstproduktionsopgaver i højere grad bliver automatiseret eller omstruktureret.

AE’s analyse peger desuden på, at tallene for lønmodtagerbeskæftigelse ikke nødvendigvis fanger hele billedet. Data for fritidsbaseret arbejde – for eksempel freelance-journalister og selvstændige skribenter – viser et større fald end i lønmodtagerstatistikken. Det kan betyde, at en del af AI’s påvirkning sker uden for de traditionelle ansættelsesforhold og derfor ikke afspejles fuldt ud i beskæftigelsestallene.

Reaktioner: AI som supplement frem for erstatning

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og blandt forskere fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet er vurderingen, at kunstig intelligens indtil videre ofte fungerer som et supplement til medarbejderne frem for en direkte erstatning. Det betyder, at AI kan overtage delopgaver, men at den menneskelige ekspertise stadig er nødvendig for at kvalitetssikre, træffe beslutninger og håndtere komplekse situationer.

Finansforbundet har i en kommentar til udviklingen fremhævet, at beskæftigelsen inden for finans og økonomi fortsat er høj, og at de AI-eksponerede job ikke er forsvundet. Organisationen ser det som et tegn på, at teknologien indtil nu har understøttet arbejdet snarere end erstattet medarbejderne. Samtidig peger iværksætter Martin Thorborg, stifter af regnskabsvirksomheden Dinero, på en anden konsekvens: Selvom færre bliver fyret, kan AI betyde, at virksomheder undlader at oprette nye stillinger, fordi teknologien gør det muligt at håndtere vækst uden at ansætte i samme omfang. Det kan lægge en dæmper på jobskabelsen, selv når beskæftigelsestallene ser robuste ud.

Der er dog fortsat usikkerhed om, hvorvidt de fulde effekter af AI først vil vise sig længere fremme. Flere forskere understreger, at teknologien udvikler sig hurtigt, og at virksomhedernes implementering ofte tager tid. Derfor kan de nuværende beskæftigelsestal undervurdere de langsigtede forskydninger på arbejdsmarkedet.

Konsekvenser for danske ledere og specialister

For danske ledere og iværksættere er analysens vigtigste pointe, at AI ikke nødvendigvis fører til færre ansatte – men at den ændrer måden, arbejdet organiseres på. Virksomheder, der investerer i AI, kan opnå højere effektivitet uden at reducere medarbejderstaben, men de skal samtidig være opmærksomme på, at nogle opgaver forsvinder, mens nye opstår. Det stiller krav til løbende kompetenceudvikling og strategisk integration af teknologien.

For specialister inden for jura, finans, kommunikation og administration er budskabet dobbelt. På den ene side viser tallene, at deres faglighed stadig er efterspurgt – i flere tilfælde endda i stigende grad. På den anden side er det tydeligt, at arbejdsopgaverne forskydes. Rutinepræget tekstproduktion og simpel sagsbehandling kan i stigende grad automatiseres, mens opgaver, der kræver dømmekraft, kreativitet og relationel forståelse, bliver vigtigere. Det understreger behovet for efteruddannelse og en aktiv stillingtagen til, hvordan AI skal bruges i den enkelte funktion.