Danske AI-løsninger mangler data og kompetencer til sundhedsvæsenet

Når danske sundhedsprofessionelle hver dag skal træffe livsvigtige beslutninger, står de ofte med en tung byrde: tidsmangel, overvældende mængder data og et presset system. Kunstig intelligens (AI) burde være en oplagt hjælp – men der er et stort problem. De globale AI-modeller, der udvikles af tech-giganter som Google, Microsoft og Amazon, forstår simpelthen ikke det danske sundhedsvæsen. Ikke bare på sprogligt plan, men også i forhold til strukturer, procedurer og kulturelle nuancer. Det betyder, at Danmark risikerer at gå glip af en af de største teknologiske muligheder for sundhedssektoren i årtier – netop på et tidspunkt, hvor behovet for effektivisering og forbedret patientomsorg er større end nogensinde.

Hvorfor er dette vigtigt? Fordi AI i sundhedsvæsenet ikke handler om at erstatte læger, men om at forstærke deres evner. Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Corti i 2025 bruger hver fjerde sundhedsprofessionel i Danmark (25 procent) allerede AI-værktøjer regelmæssigt, og 74 procent af sundhedsarbejdere i Europa støtter brugen af kunstig intelligens. Potentialet er tydeligt: AI kan hjælpe med at diagnosticere sygdomme hurtigere, reducere ventetider og mindske fejl. Men for at AI kan fungere, skal den forstå det miljø, den opererer i. Og her støder den på et fundamentalt problem: dansk sprog og sundhedssystem er for små og komplekse til at være en prioritet for de store tech-virksomheder.

Det danske sprog: en teknologisk barriere

Dansk tales af kun omkring seks millioner mennesker, har et komplekst lydsystem og betydelige regionale dialekter. Det gør det til et lavprioritetssprog for globale tech-virksomheder, der fokuserer på større markeder som engelsk, spansk eller kinesisk. Resultatet er, at talegenkendelse – en nøglekomponent i AI-løsninger til journalisering og patientdialog – ofte fejler, når den møder dansk. Det er ikke bare et spørgsmål om udtale, men også om fagtermer, kontekst og den måde, danskere kommunikerer i kliniske settinger. Ifølge Finans- og Erhvervsministeriet er sproget en af de største barrierer for implementering af AI i det danske sundhedsvæsen. Uden pålidelig talegenkendelse kan AI ikke integreres i dagligdagen – og dermed heller ikke levere de forventede besparelser og kvalitetsforbedringer.

Danske løsninger med global potentiale

Netop fordi de globale aktører ikke prioriterer dansk, er der opstået plads til danske virksomheder, der specialiserer sig i lokalt tilpassede AI-løsninger. Et eksempel er Corti, der har udviklet et AI-system, der kan identificere tegn på hjertestop ved at analysere stemmeændringer i 112-opkald. Systemet har vist sig at forbedre detektionstiden og har allerede spredt sig til flere europæiske lande. Et andet eksempel er Visiopharm, der bruger AI til at analysere biopsier. Ifølge Michael Grunkin fra Visiopharm kan deres software reducere fejl ved manuel aflæsning af biopsier – som ellers ligger på op til 30 procent – og mindske antallet af inkonklusive resultater med over 75 procent. Det betyder færre opfølgende undersøgelser og kortere ventetider for patienter. Disse danske løsninger er ikke bare relevante herhjemme – de eksporteres nu til andre lande, herunder Norge, hvor hospitaler og kommuner ser potentialet i at bruge dansk AI til at tackle egne udfordringer.

Begrænset datatilgængelighed og kompetencemangel

Ud over sproglige barrierer står danske AI-virksomheder over for to yderligere udfordringer: begrænset datatilgængelighed og mangel på it-specialister. Sundhedsdata i Danmark er højt beskyttet af fortrolighedsregler, hvilket er forståeligt, men samtidig gør det svært at træne AI-modeller på store, repræsentative datasæt. Uden adgang til kliniske data – anonymiseret og etisk forsvarligt – kan AI ikke lære at forstå danske patientforløb, behandlingsveje eller diagnostiske mønstre. Desuden viser det sig, at 60 procent af danske AI-virksomheder har svært ved at rekruttere kompetente it-specialister. Det skyldes både konkurrence fra det private marked og en uddannelsesstruktur, der endnu ikke fuldt ud dækker behovet for kombineret viden i sundhed, data og etik. Som Jonas Moll fra Rehfeld Medical pointerer, søger mange af deres medarbejdere ikke bare løn og stabilitet, men frihed, ansvar og muligheden for at skabe reel forskel – noget, der ofte er lettere at tilbyde i et startup end i en stor virksomhed eller offentlig institution.

Politisk vilje, men manglende gennemslag

Der er politisk støtte til AI i sundhedssektoren. Finans- og Erhvervsministeriet har peget på AI som en nøgle til at modernisere det offentlige, og der er allerede sket fremskridt – blandt andet gennem støtte til danske startups og pilotprojekter på hospitaler. Alligevel mangler der en sammenhængende strategi for, hvordan danske AI-løsninger skal skaleres og integreres i det daglige arbejde. Der er brug for fælles platforme for dataadgang, standarder for sikkerhed og etisk brug, samt incitamenter for samarbejde mellem virksomheder, regioner og forskningsinstitutioner. Uden dette vil mange løsninger forblive piloter, der aldrig når ud til de patienter, de er tiltænkt. Samtidig er der behov for at investere i uddannelse og kompetenceopbygning, så Danmark ikke bliver afhængigt af udenlandske løsninger, der ikke passer til vores system.

Fremtiden for AI i det danske sundhedsvæsen er ikke skrevet endeligt. Selvom globale tech-virksomheder ikke prioriterer dansk, viser danske virksomheder, at det er muligt at skabe løsninger, der både forstår vores sprog og vores system. Men for at sikre, at disse løsninger kan skaleres og have reel indvirkning, kræves der en mere målrettet indsats – både fra politikere, myndigheder og den private sektor. Det handler ikke kun om teknologi, men om vilje til at investere i infrastruktur, kompetencer og samarbejde. Hvis Danmark griber chancen, kan vi ikke bare forbedre vores eget sundhedsvæsen – vi kan også blive en eksportør af intelligente, etisk ansvarlige AI-løsninger til resten af verden. Hvis ikke, risikerer vi at blive efterladt – med et sundhedsvæsen, der kæmper med at forstå den fremtid, det selv burde være med til at skabe.