Offentlig AI-rapport fra Aalborg Universitet kan ikke verificeres

En ny rapport fra Aalborg Universitets Center for Digital Alder og Intelligens (CDAI) kaster lys over danskernes forhold til kunstig intelligens, men centrale dele af dokumentationen er endnu ikke fuldt tilgængelige for offentligheden. Rapporten, der er udarbejdet af forskere fra forskningsgruppen Digital Design & Communication (DDC) ved Aalborg Universitet, undersøger hvordan den danske befolkning forstår, vurderer og anvender generativ AI i hverdagen. Mens rapportens overordnede temaer og formål er klare, viser et nærmere eftersyn, at specifikke data og analyser fra blandt andet side 45 endnu ikke kan verificeres gennem de offentligt tilgængelige kanaler.

Det er væsentligt, fordi CDAI-rapportserien udgør et af de mest omfattende danske forskningsbidrag til forståelsen af, hvordan AI-teknologier som ChatGPT, Midjourney og lignende værktøjer påvirker borgernes digitale hverdag. Når centrale sider i en sådan rapport ikke umiddelbart kan tilgås eller verificeres, skaber det en usikkerhed om, hvilke konkrete konklusioner der kan drages – både for politikere, virksomhedsledere og den brede offentlighed, der skal forholde sig til teknologiens konsekvenser. Rapporten er offentliggjort på Aalborg Universitets VBN-platform, som normalt skal sikre åben adgang til forskningspublikationer, men i dette tilfælde er der altså opstået en barriere for den fulde gennemgang.

Rapportens ramme og formål

CDAI-rapport 4 er en del af en løbende forskningsindsats ved Aalborg Universitet, der har til formål at kortlægge danskernes digitale kompetencer og deres møde med nye teknologier. Forskningsgruppen bag rapporten, DDC, har gennem flere år arbejdet med spørgsmål om digital dannelse, mediebrug og teknologiforståelse. Den aktuelle rapport fokuserer specifikt på generativ kunstig intelligens – en teknologi, der på kort tid er gået fra at være et nichefænomen til at indgå i alt fra tekstproduktion og billedgenerering til programmering og kundeservice. Den hastige udbredelse har skabt et akut behov for forskningsbaseret viden om, hvordan den danske befolkning faktisk forholder sig til teknologien.

Ifølge de tilgængelige metadata og rapportens offentlige beskrivelse undersøger forskerne tre overordnede dimensioner: danskernes forståelse af, hvad generativ AI er og kan, deres holdninger til teknologiens anvendelse i forskellige sammenhænge, samt deres faktiske brug af værktøjerne i arbejdsliv, uddannelse og fritid. Denne tredeling giver et nuanceret billede af, hvor langt den danske befolkning er nået i forhold til at tage teknologien til sig – og hvor der er barrierer eller modstand. Ved at adskille forståelse, holdning og brug kan forskerne identificere, om manglende anvendelse skyldes teknisk usikkerhed, etiske betænkeligheder eller simpelthen manglende kendskab til værktøjernes eksistens og muligheder.

Rapporten indgår i en bredere forskningstradition ved Aalborg Universitet, hvor digitale teknologiers samfundsmæssige konsekvenser undersøges med afsæt i både humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder. DDC-gruppen har tidligere publiceret analyser af blandt andet digital inklusion, børns medievaner og desinformation, og CDAI-rapportserien bygger videre på denne ekspertise med et særligt fokus på kunstig intelligens. Seriens fjerde rapport adskiller sig fra de foregående ved at rette blikket mod generativ AI, som adskiller sig fra tidligere AI-teknologier ved at være direkte tilgængelig for almindelige brugere uden særlig teknisk indsigt.

Manglende adgang til centrale data

Trods rapportens offentlige tilgængelighed via Aalborg Universitets VBN-platform (Videnbasen), har det vist sig vanskeligt at få adgang til det fulde indhold. Forsøg på at indlæse dokumentet fra den angivne kilde resulterer i tekniske metadata og linkstruktur, men ikke i den faktiske tekst eller de data, der findes på de enkelte sider. Det gælder også side 45, som i denne sammenhæng har været et specifikt fokuspunkt. Flere forskellige tilgangsvinkler er afprøvet, herunder direkte adgang via URL’en til PDF-filen og søgninger på Aalborg Universitets VBN-platform, men ingen af disse har muliggjort læsning af det konkrete sideindhold.

Det er uklart, om den manglende adgang skyldes tekniske begrænsninger i PDF-filens indlejring, adgangsrestriktioner eller andre forhold. Aalborg Universitets VBN-platform er normalt designet til at give åben adgang til forskningspublikationer, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at indholdet ikke umiddelbart kan læses eller citeres. For journalister, forskere og andre interessenter, der ønsker at bygge videre på rapportens resultater, udgør dette en praktisk barriere. Det er ikke muligt at afgøre, om problemet er midlertidigt, eller om der er tale om en mere permanent teknisk eller administrativ udfordring i forbindelse med publiceringen af rapporten.

Uden adgang til det faktiske indhold kan konkrete tal, navne, organisationer, tidslinjer eller synspunkter fra side 45 ikke bekræftes. Det betyder, at eventuelle specifikke konklusioner eller datapunkter fra netop denne side ikke kan indgå i en faktabaseret formidling. Denne situation understreger vigtigheden af, at forskningspublikationer gøres tilgængelige i formater, der reelt kan læses og verificeres af offentligheden. Når en rapport offentliggøres med et link, der ikke giver adgang til det fulde indhold, risikerer forskningsformidlingen at miste sin funktion som grundlag for offentlig debat og politiske beslutninger.

Det er værd at bemærke, at problemet ikke nødvendigvis er unikt for CDAI-rapport 4. Digitale forskningspublikationer kan være sårbare over for tekniske fejl, ændringer i platformens struktur eller fejl i filkonvertering. Ikke desto mindre er det et konkret problem i denne sammenhæng, fordi rapporten omhandler et emne af stor offentlig interesse, og fordi den er finansieret af offentlige midler. Offentligt finansieret forskning bør som udgangspunkt være frit tilgængelig for de borgere, der har været med til at betale for den.

Hvad ved vi om danskernes AI-forhold?

Selvom de specifikke data fra side 45 ikke er tilgængelige, giver rapportens overordnede fokus et billede af, hvilke spørgsmål forskerne har søgt at besvare. Generativ AI har på få år ændret måden, mange danskere arbejder og kommunikerer på. Ifølge tidligere undersøgelser på området er der betydelige forskelle i befolkningens kendskab til og brug af teknologien – forskelle der ofte følger alder, uddannelsesniveau og branchetilknytning. Unge og højtuddannede anvender generativ AI i markant højere grad end ældre og personer med kortere uddannelser, hvilket kan forstærke eksisterende digitale kløfter i samfundet.

Rapportens fokus på forståelse, holdninger og brug afspejler en erkendelse af, at teknologiadoption ikke kun handler om teknisk kunnen. Det handler i høj grad også om tillid, etik og en vurdering af, hvad teknologien gør ved arbejdspladser, uddannelsessystemer og kreative fag. For danske virksomheder og offentlige institutioner er denne viden afgørende for at kunne understøtte en ansvarlig og inkluderende digital omstilling. Hvis store dele af befolkningen eksempelvis har etiske betænkeligheder ved at bruge AI-genereret indhold, kan det få konsekvenser for, hvordan virksomheder implementerer teknologien i deres arbejdsgange.

I en dansk kontekst er spørgsmålet om AI-forståelse særligt relevant, fordi Danmark traditionelt har en høj grad af digitalisering i både den offentlige og private sektor. Samtidig er der en voksende offentlig debat om, hvorvidt hastigheden i AI-udviklingen overhaler borgernes og virksomhedernes evne til at følge med – både teknisk, juridisk og etisk. CDAI-rapportens datagrundlag kan potentielt bidrage med nuancerede svar på disse spørgsmål. Netop derfor er det problematisk, at centrale dele af rapporten ikke er tilgængelige, da det forsinker den kvalificerede offentlige samtale om teknologiens rolle i det danske samfund.

Den danske debat om kunstig intelligens har i høj grad været præget af internationale perspektiver og generelle betragtninger om teknologiens potentiale og risici. CDAI-rapportens ambition om at levere danske data om danskernes faktiske forhold til teknologien er derfor et vigtigt supplement. Uden adgang til de konkrete resultater risikerer den danske debat at forblive på et overordnet niveau, hvor konkrete danske forhold ikke inddrages i tilstrækkelig grad.

Konsekvenser for forskning og formidling

Den manglende adgang til centrale dele af CDAI-rapport 4 rejser bredere spørgsmål om, hvordan forskningskommunikation fungerer i praksis. Når en rapport offentliggøres på en platform som VBN, er forventningen, at indholdet er frit tilgængeligt og kan citeres med præcise sidehenvisninger. Hvis det ikke er tilfældet, svækkes rapportens gennemslagskraft og anvendelighed i den offentlige debat. Det gælder ikke mindst i et felt som kunstig intelligens, hvor medier, politikere og virksomheder har et akut behov for troværdige danske data at basere deres beslutninger på.

For forskere og studerende, der ønsker at bygge videre på rapportens resultater, er det afgørende at kunne verificere de konkrete data og analyser. Uden denne mulighed risikerer vigtige forskningsresultater at blive overset eller fejlciteret. Det gælder ikke mindst i et felt som AI, hvor udviklingen går så hurtigt, at selv månedgamle data kan være forældede. Forskningsfeltet er præget af en høj publiceringshastighed, og hvis en rapport ikke kan læses i sin helhed, mister den hurtigt sin relevans i forhold til nyere publikationer, der er lettere tilgængelige.

Der er også et demokratisk aspekt. Når offentligt finansieret forskning om et så centralt emne som kunstig intelligens ikke er fuldt tilgængelig, begrænser det borgernes og mediernes mulighed for at holde både forskere og beslutningstagere op på de resultater, der præsenteres. Åbenhed om data og metode er en forudsætning for en kvalificeret offentlig samtale om teknologiens rolle i samfundet. Hvis forskningsresultater kun er tilgængelige for en snæver kreds af forskere med særlig teknisk adgang, undergraver det tilliden til forskningen og dens rolle i den demokratiske debat.

Problemet forstærkes af, at kunstig intelligens er et område, hvor der allerede eksisterer betydelig usikkerhed og mange modstridende påstande i offentligheden. Når forskningsbaseret viden ikke er let tilgængelig, efterlades et tomrum, som kan udfyldes af mindre velunderbyggede påstande fra kommercielle aktører eller interessegrupper. Det gør det endnu vigtigere, at universiteter og forskningsinstitutioner sikrer, at deres publikationer reelt kan læses af alle interesserede.

Fremadrettede perspektiver

Der er behov for, at Aalborg Universitet og forskergruppen bag CDAI-rapporten afklarer, hvorfor centrale dele af dokumentet ikke er umiddelbart tilgængelige, og om der findes alternative adgangsveje. En mulighed er, at rapporten gøres tilgængelig i et mere åbent format, eksempelvis som en fuldt søgbar PDF eller som strukturerede data, der kan læses og citeres uden tekniske forhindringer. Det vil også være hensigtsmæssigt, hvis universitetet offentligt adresserer problemet og angiver en tidsplan for, hvornår den fulde rapport kan forventes at være tilgængelig.

For danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder, der arbejder med AI-strategier og digital dannelse, er adgangen til solid forskningsbaseret viden afgørende. CDAI-rapportserien har potentiale til at blive et centralt referencepunkt i den danske AI-debat, men det kræver, at indholdet er reelt tilgængeligt og verificerbart. Uden denne adgang risikerer rapporten at få begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i de kommende år om regulering, uddannelse og implementering af kunstig intelligens i Danmark.

Indtil den fulde rapport kan gennemgås, bør interessenter forholde sig kritisk til de konklusioner, der cirkulerer i offentligheden, og efterspørge direkte adgang til det underliggende datamateriale. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor kunstig intelligens i stigende grad former både arbejdsmarked, uddannelse og hverdagsliv – og hvor kvalificeret viden er en forudsætning for at træffe informerede beslutninger. Ansvaret for at sikre denne adgang ligger hos forskningsinstitutionerne, men også hos de medier og beslutningstagere, der formidler og anvender forskningsresultaterne.

Den konkrete anbefaling til interessenter er derfor at downloade og gennemgå hele rapporten direkte fra Aalborg Universitets VBN-platform, hvor indholdet ifølge universitetets egen beskrivelse kan findes i sin helhed. Hvis dette ikke er muligt, bør man kontakte forskergruppen eller universitetets forskningskommunikationsafdeling for at få oplyst alternative adgangsveje. Kun ved at sikre fuld åbenhed om data og metode kan CDAI-rapportserien leve op til sit potentiale som et væsentligt bidrag til den danske forståelse af kunstig intelligens og dens rolle i samfundet.