Halvdelen af danske virksomheder ventes at bruge AI inden udgangen af 2025

En ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at en tredjedel af danske virksomheder allerede anvender kunstig intelligens i dag – og at andelen forventes at nå 50 procent inden udgangen af 2025. Det er en markant acceleration, som DI beskriver som en ketchupeffekt i teknologiens udbredelse. Analysen bygger på svar fra 429 DI-medlemmer, der tilsammen repræsenterer 46.000 ansatte, og den peger på, at AI ikke længere er forbeholdt de største virksomheder. Henrik Fabrin, Head of AI i Dansk Industri, fremhæver, at udviklingen er gået hurtigere, end mange havde forventet, og at virksomheder nu i stigende grad ser AI som et konkret redskab til effektivisering og vækst.

For danske ledere, iværksættere og specialister er tallene et klart signal om, at AI nu er en konkurrenceparameter. Samtidig træder EU’s AI-forordning i kraft i faser, og den offentlige sektor har afsat 266,7 millioner kroner til AI-udrulning over fire år. Det betyder, at både private og offentlige aktører skal forholde sig til teknologiens muligheder og risici – fra produktivitetsgevinster til retssikkerhed og borgernes tillid. Spørgsmålet er ikke længere, om AI skal tages i brug, men hvordan det sker ansvarligt og uden at efterlade mindre virksomheder på perronen.

Ketchupeffekt i erhvervslivet

DI’s analyse tegner et billede af en teknologi, der for alvor er ved at rykke fra pilotprojekter til bred drift. Blandt virksomheder med mindst 100 ansatte er adoptionsraten næsten universel, mens billedet er mere blandet blandt de mindste. Knap 40 procent af virksomheder med op til 20 ansatte planlægger ikke at bruge AI overhovedet. Den største barriere er ifølge analysen mangel på viden og ressourcer, som nævnes af knap 40 procent af respondenterne.

DI lancerede allerede i 2024 initiativet “AI for Alle” med cases, events og rådgivning for at sprede viden om AI i erhvervslivet. Formålet er netop at imødegå den videnskløft, som især rammer små og mellemstore virksomheder. Ifølge Henrik Fabrin er der brug for en fælles indsats, så AI ikke bliver en teknologi, der kun gavner de virksomheder, der allerede har it-afdelinger og datakompetencer. Analysen viser, at mange virksomheder først nu begynder at forstå, hvordan generativ AI konkret kan bruges i alt fra kundeservice til dokumenthåndtering og produktudvikling.

Små virksomheder risikerer at blive hægtet af

Selvom halvdelen af danske virksomheder forventes at anvende AI inden udgangen af 2025, er der en tydelig skævhed i udbredelsen. Mens store virksomheder næsten alle er i gang, står en betydelig andel af de små virksomheder uden for. Det kan få konsekvenser for konkurrenceevnen, fordi AI i stigende grad bruges til at automatisere rutineopgaver, analysere data og forbedre kundeoplevelser – opgaver, hvor små virksomheder ellers ofte har kunnet konkurrere på fleksibilitet og personlig service.

DI’s analyse peger på, at mangel på viden og ressourcer er den primære årsag til, at mange små virksomheder holder sig tilbage. Det handler både om manglende kendskab til konkrete anvendelsesmuligheder og om frygt for omkostninger og juridiske faldgruber. Initiativet “AI for Alle” skal derfor ikke kun levere inspiration, men også praktisk vejledning i, hvordan man kommer i gang med små, afgrænsede projekter. Ifølge DI er der et stort potentiale i at hjælpe de mindre virksomheder med at tage de første skridt, så de ikke ender som passive tilskuere til en udvikling, der ellers kan ændre spillereglerne i mange brancher.

Offentlig sektor og borgernes tillid under pres

Mens erhvervslivet accelererer, er den offentlige sektor også i bevægelse. I december 2025 afsatte regeringen sammen med KL og Danske Regioner 266,7 millioner kroner til AI-udrulning i den offentlige sektor over fire år. Pengene skal blandt andet gå til konkrete projekter i kommuner og regioner, hvor AI kan aflaste medarbejdere og forbedre sagsbehandlingen. Samtidig er politiet i 2026 i gang med pilotprojekter, der blandt andet omfatter ansigtsgenkendelse – dog uden klar lovhjemmel, hvilket har vakt debat.

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at AI i det offentlige kan underminere borgernes rettigheder, skabe uigennemsigtighed og forstærke diskrimination gennem bias i data. Sammen med forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) undersøger instituttet borgernes tillid til digital velfærd. Resultaterne er nedslående: Kun 42 procent mener, at digitalisering gavner borgerne – et fald fra 58 procent i 2023 – og halvdelen har ikke tillid til, at staten beskytter deres data. Der er desuden bekymring for såkaldt automatiseringsbias, hvor myndigheder blindt stoler på AI-systemers output uden tilstrækkelig menneskelig kontrol.

Danmarks nye uafhængige forskningscenter for kunstig intelligens i samfundet, CAISA, har i rapporten Brugen af generativ KI i Danmark 2025 dokumenteret, hvordan generativ AI breder sig i både privat og offentlig sektor. Rapporten understreger, at udbredelsen rejser spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og behovet for klare retningslinjer – ikke mindst når AI træffer eller understøtter beslutninger, der har betydning for borgernes rettigheder.

Etiske og juridiske krav skærpes

Fra februar 2025 trådte første del af EU’s AI-forordning i kraft. Forordningen stiller blandt andet krav om risikostyring, datakvalitet og gennemsigtighed for AI-systemer, der anvendes i følsomme sammenhænge. For danske virksomheder betyder det, at AI ikke længere kan implementeres uden dokumentation og overvejelser om bias og ansvar. For offentlige myndigheder kommer der skærpede krav til at sikre, at automatiserede afgørelser ikke krænker borgernes retssikkerhed.

Kombinationen af hurtig adoption i erhvervslivet, offentlige investeringer og ny EU-regulering gør AI til en strategisk og juridisk realitet. Virksomheder, der ignorerer kravene, risikerer både bøder og tab af tillid hos kunder og samarbejdspartnere. Omvendt kan de, der formår at bruge AI ansvarligt, høste gevinster i form af effektivisering og nye forretningsmodeller. Udfordringen er at finde balancen mellem innovation og beskyttelse af grundlæggende rettigheder – en balance, som både DI, Institut for Menneskerettigheder og forskningsmiljøerne nu forsøger at sætte på dagsordenen.

AI er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt danske virksomheder og myndigheder skal tage teknologien i brug, men hvordan. Med halvdelen af virksomhederne på vej inden udgangen af 2025, EU-regulering og offentlige midler bliver kompetenceudvikling og kritisk sans afgørende. DI’s “AI for Alle” og de offentlige investeringer kan hjælpe med at lukke videnskløften, men tillid og retssikkerhed skal følge med. Ellers risikerer gevinsterne at blive overskygget af borgernes skepsis og juridiske konflikter – og så bliver ketchupeffekten en bittersød succes.