Dansk forsvarsindustri mangler adgang til internationale kontrakter

Den danske forsvarsindustri står over for en række strukturelle og operationelle udfordringer, der truer dens evne til at leve op til de stigende krav fra både det danske Forsvar og internationale allierede. Efter årtier med underfinansiering har Danmark sat kurs mod en væsentlig forøgelse af sine forsvarsbudgetter, herunder et mål om at nå 2 pct. af BNP til forsvar – en forpligtelse, der skaber både muligheder og pres på erhvervslivet. Men mens politikerne lover flere penge, møder danske leverandører komplekse barrierer, når de skal konkurrere om kontrakter, både nationalt og i NATO-sammenhæng. En række aktører – heriblandt Conscensia, Danske Bank og Industriens Fond – peger nu på, at der er brug for systemiske løsninger, hvis Danmark skal udnytte sin industrielle kapacitet fuldt ud.

Det er ikke kun et spørgsmål om penge, men om effektivitet, innovation og adgang. Ifølge en analyse fra Danske Bank er en af de største udfordringer for danske leverandører adgangen til offentlige udbud – især i det internationale samarbejde. Mange danske virksomheder, især mellemstore og specialister, har den teknologiske kapacitet, men mangler ressourcer og ekspertise til at gennemføre de omfattende kvalitetssikrings- og certificeringsprocesser, der kræves i forsvarssektoren. Dette betyder, at selv om Danmark investerer milliarder i forsvar, slipper mange danske virksomheder igennem nettet, og kontrakterne ender hos udenlandske leverandører. Det har både økonomiske og strategiske konsekvenser: tabt vækstpotentiale for dansk industri og svækket national sikkerhed gennem større afhængighed af udenlandske leverancer.

Strukturelle barrierer og certificeringskrav

En af de mest nævnte barrierer er kravene til kvalitetssikring og sikkerhedsstandarder. Ifølge Conscensia, der rådgiver virksomheder i forsvarssektoren, er standarder som AS9100 og ITAR (International Traffic in Arms Regulations) ofte en høj trædesten for danske leverandører. Disse krav indebærer ikke blot tekniske dokumentationer, men også omfattende interne processer, træning og revisioner, som mange mellemstore virksomheder ikke har kapacitet til at implementere. Conscensia fremhæver, at adgang til ekspertbistand og støtte i certificeringsprocessen kan være afgørende for, om en virksomhed overhovedet kan komme med i kæden. Problemet er ikke manglende kompetence, men manglende ressourcer til at dokumentere og verificere den eksisterende kompetence i overensstemmelse med internationale standarder.

Dette afspejler sig også i praksis. Ifølge Danske Banks analyse er der en klar sammenhæng mellem størrelse og succes i at vinde forsvarsopgaver: store virksomheder med dedikerede compliance-afdelinger har klart fordel. Det skaber en cirkel, hvor små og mellemstore virksomheder (SMV’er) udelukkes, selv om de ofte ejer nøglekompetencer inden for avanceret produktion, software eller materialeteknologi. En SMV med specialviden i præcisionsbearbejdning eller cyber-sikkerhed kan have den teknologiske løsning, men falder fra i udbudsfasen på grund af manglende dokumentation eller manglende certificeringer.

Strategisk samarbejde og industrielt potentiale

For at bryde denne cirkel peger flere aktører på behovet for styrket samarbejde mellem offentlig sektor, forsvarsindustrien og rådgivere. En rapport fra Industriens Fond fra 2023 understreger, at dansk erhvervsliv har et stort, men utilstrekkeligt udnyttet potentiale i forhold til forsvarsindustrien. Rapporten fremhæver, at danske virksomheder allerede leverer teknologi og komponenter til civile sektorer – fx inden for energi, transport og telekommunikation – som kan overføres til militære anvendelser. Eksempelvis kan avancerede sensorer fra vindmølleindustrien bruges i overvågningssystemer, og software fra robotindustrien kan integreres i autonome militærfartøjer.

Her er nøglen til at identificere og aktivere dette krydsfinansierbare potentiale. Industriens Fond foreslår, at der etableres en national platform, der forbinder forsvarsbehov med eksisterende industrielle kapaciteter. Denne platform kunne fungere som matchmaker mellem Forsvarets behov og virksomheders teknologier, samtidig med at den tilbyder støtte til certificering, sikkerhedsklarering og udbudsdeltagelse. Det ville ikke kun styrke den danske forsvarsindustri, men også øge Danmarks strategiske selvstændighed i forhold til kritiske teknologier.

Internationale udbud og NATO-samarbejde

En stigende andel af danske forsvarsindustrielle kontrakter kommer via internationale samarbejdsprojekter – især inden for NATO og EU’s forsvarsinitiativer. Her er adgangskravene ofte endnu mere komplekse, og dansk industri risikerer at blive marginaliseret. Ifølge Danske Bank er det afgørende, at danske virksomheder får adgang til informationstidligt i projekter, så de kan forberede sig og samarbejde med konsortier. I dag er mange udbud lukkede eller begrænsede til allerede etablerede aktører, hvilket gør det næsten umuligt for nye leverandører at komme ind.

Conscensia peger på, at der er brug for en mere proaktiv indsats fra danske myndigheder – herunder Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMV) – for at sikre, at danske virksomheder får mulighed for at deltage i de tidlige faser af internationale projekter. Det kræver ikke kun bedre informationsspredning, men også aktive netværksaktiviteter og deltagelse i internationale brancheforeninger. Samtidig er der behov for, at danske virksomheder får støtte til at forstå og navigere i de juridiske og administrative krav i lande som USA, hvor ITAR-reglerne ofte blokerer for samarbejde, medmindre der er en klar og godkendt eksportlicens.

Reaktioner og fremtidige initiativer

Der er en voksende enighed om, at status quo ikke er bæredygtig. PwC, der er rådgivningspartner for det danske Forsvar, har i flere publikationer fremhævet nødvendigheden af en mere agil og innovativ indkøbspolitik. De peger på, at traditionelle indkøbsprocedurer ofte er for langsomme og bureaukratiske til at følge med i den teknologiske udvikling – især inden for software, cyber og kunstig intelligens. I stedet foreslår de mere fleksible rammeaftaler og pilotprojekter, hvor SMV’er og startups kan afprøve deres løsninger i et realistisk miljø.

DI FOS (Forsvarets Operatør- og Systemleverandører), der er erhvervsorganisationen Danske Industriers faglige netværk for forsvarsleverandører, arbejder også for at styrke dialogen mellem politik, myndigheder og industri. De har bl.a. peget på, at der er brug for en national forsvarsindustri-strategi, der tydeliggør, hvilke områder Danmark ønsker at være selvstændig i, og hvor man kan acceptere afhængighed. Sådanne valg har konsekvenser for, hvilke virksomheder der bør støttes, og hvordan offentlige investeringer prioriteres.