Forsvaret opretter AI-center for at styrke Danmarks digitale suverænitet

Forsvaret tager et historisk skridt mod at positionere Danmark som en global frontløber inden for militær anvendelse af kunstig intelligens. Ved Folkemødet på Bornholm i juni 2026 annoncerede viceforsvarschef Henrik Berg etableringen af et dedikeret AI-center, der skal integrere avanceret teknologi i forsvarets operationer. Centret, der forventes at have omkring 30 ansatte inden udgangen af 2026, er et konkret udtryk for Danmarks ambitioner om digital suverænitet og uafhængighed af eksterne AI-leverandører.

Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor AI er blevet en nødvendighed for moderne forsvar. Med moderne slagmarker, der genererer enorme datamængder, og et stadig mere komplekst trusselsbillede er evnen til hurtigt at analysere, tolke og handle på data afgørende. Forsvarets nye center skal netop adressere disse udfordringer ved at fokusere på tre kerneområder: planlægning, behandling af store datamængder og integration af AI i eksisterende processer. I modsætning til nogle internationale aktørers fokus på autonome våbensystemer – såkaldte dræber-robotter – retter centret sig dermed mod at styrke Forsvarets eksisterende kapaciteter gennem intelligente, datadrevne løsninger.

Et politisk vendepunkt med historisk rækkevidde

Etableringen af AI-centret markerer et skift i Danmarks position i den globale konkurrence om AI-kompetencer. For første gang i dansk politisk historie har digitalisering og AI fået et særskilt kapitel i et regeringsgrundlag, præsenteret af den nye Firkløverregering (S-SF-M-R) den 2. juni 2026. Med Christina Egelund (M) som minister for forskning, uddannelse og digitalisering og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) som minister for samfundssikkerhed og beredskab, er der tydelig politisk opbakning til at accelerere udviklingen.

Regeringens engagement strækker sig ud over Forsvarets initiativ. I regeringsgrundlaget indgår også oprettelsen af en AI-accelerationsfond samt et fastholdt mål om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor gennem AI. For danske virksomheder og iværksættere åbner disse politiske signaler konkrete forretningsmuligheder. Forsvarets åbne samarbejde med civile aktører – herunder universiteter, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder – betyder, at danske softwareleverandører kan bidrage med løsninger, der understøtter Forsvarets behov. Samtidig understøtter etableringen en bredere bevægelse mod digital suverænitet, hvor Danmark søger at opbygge egne kapaciteter frem for at importere færdige løsninger fra udlandet.

Denne strategi er særligt relevant i en tid, hvor mange lande er blevet afhængige af udenlandske tech-giganter til kritisk infrastruktur. Ved at investere i hjemlige kompetencer kan Danmark sikre sig mod eksterne afhængigheder og samtidig styrke sin position som en pålidelig partner i internationale samarbejder.

Strategien: Civilt-militært samarbejde og adgang til supercomputerkraft

AI-centrets strategi bygger på et tæt samarbejde med eksterne partnere, herunder adgang til supercomputeren Gefion, der blev indviet den 23. oktober 2024. Gefion, der regnes blandt verdens kraftigste supercomputere, blev indviet med deltagelse af Kong Frederik og Nvidia-CEO Jensen Huang, hvilket understreger den internationale opmærksomhed omkring Danmarks investeringer i avanceret computerkraft. Adgangen til Gefion giver centret mulighed for at behandle store datamængder og udvikle avancerede AI-modeller, der kan understøtte Forsvarets operationelle behov.

Ledelsen af centret afspejler den utraditionelle tilgang, som Forsvaret har valgt. Paul Østergaard, fungerende chef for AI-centret, kommer fra en baggrund i privat erhvervsliv og tech-iværksætteri som tidligere CEO for Danish Centre for AI Innovation A/S. Ifølge Andreas Graae, forskningsleder ved Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, er Østergaards profil en klar fordel for at sætte fart på den teknologiske udvikling. Valget af en civil ledelsesfigur understreger, at Forsvaret ser behovet for at trække på ekstern ekspertise for at holde trit med det hurtige udviklingstempo inden for AI. Nadia Carlsten, der er CEO for Danish Centre for AI Innovation A/S, var også til stede ved indvielsen af Gefion, hvilket yderligere understreger det tætte samspil mellem civile og militære aktører.

Centret forventes at blive overflødigt inden for ca. 10 år, når AI er fuldt integreret i alle operationer. Denne tidsramme understreger, at målet ikke er at skabe en permanent institution, men at accelerere en transformation, der gør AI til en naturlig og uundværlig del af Forsvarets arbejdsprocesser. Når integrationen er fuldført, vil kompetencerne og værktøjerne blive en del af Forsvarets daglige drift, og behovet for et dedikeret center vil dermed ophøre.

Politisk opbakning – men med usikkerheder og udfordringer

Den politiske vilje til at prioritere AI er tydelig, men der er også kritiske stemmer og uafklarede spørgsmål. DI Digital udtrykker glæde over den politiske prioritering, men pointerer samtidig usikkerhed om finansieringen af de mange initiativer. Et særligt omstridt punkt er den omtalte "tech-skat", der endnu ikke er nærmere defineret. Skal den finansiere den grønne omstilling, som regeringsgrundlaget også prioriterer, eller vil den blive en byrde for de virksomheder, der skal drive innovationen fremad? Spørgsmålet er endnu ubesvaret, men det understreger, at der er behov for klarhed i de økonomiske rammer for at sikre, at initiativet kan realiseres.

En anden bekymring, som DI Digital fremhæver, er det sparsomme fokus på cybersikkerhed i regeringsgrundlaget. Organisationens vurdering er, at cybersikkerhed bør udvikles til en egentlig cyberstrategi for at sikre robusthed i de digitale løsninger, der udvikles og implementeres. Uden en solid sikkerhedsramme risikerer Danmark at udsætte sig for sårbarheder, der kan underminere de ellers ambitiøse AI-initiativer.

Til trods for disse usikkerheder er den overordnede retning klar: Danmark satser på at blive en central aktør inden for militær AI, og Forsvarets nye center er et afgørende skridt i den retning. Succesen afhænger imidlertid af, at de politiske, økonomiske og teknologiske rammer er solide og veldefinerede.

Konsekvenser for dansk erhvervsliv, Forsvaret og den globale position

For danske ledere, specialister og iværksættere inden for AI og softwareudvikling åbner Forsvarets nye center konkrete muligheder. Det civile-militære samarbejde betyder, at virksomheder kan bidrage med løsninger, der understøtter Forsvarets behov for databehandling, planlægning og integration af AI. Samtidig kan centret fungere som en katalysator for udviklingen af danske AI-kompetencer, der potentielt kan eksporteres til andre lande. For virksomheder som Danish Centre for AI Innovation A/S, ledet af Nadia Carlsten, skaber initiativet nye partnerskabsmuligheder og markeder.

For Forsvaret handler initiativet om at sikre, at Danmark kan holde trit med udviklingen i andre lande, herunder allierede og potentielle modstandere. Ved at opbygge egne kapaciteter og samarbejde med civile aktører kan Forsvaret undgå at blive afhængig af eksterne leverandører, der måske ikke deler de samme sikkerheds- og etiske standarder. Det er en strategi, der ikke kun styrker Forsvarets operationelle evner, men også Danmarks position som en pålidelig og innovativ aktør inden for militær AI.

Centret er med andre ord ikke bare et teknologisk projekt – det er et strategisk skridt mod at gøre Danmark til en global spiller inden for militær anvendelse af kunstig intelligens. Med den rette opbakning, klare økonomiske rammer og et stærkt samarbejde mellem civile og militære aktører kan initiativet blive et vendepunkt for dansk AI-udvikling, både inden for og uden for Forsvaret. Den 10-årige horisont for centrets eksistens understreger, at målet er at skabe varige forandringer, der integrerer AI som en naturlig del af Forsvarets fremtidige operationer.