Forsvaret bliver digitalt: Dansk tech-industri vil ind på nyt milliardmarked

På DALO Industry Days i Herning blev der ikke kun talt om kampvogne, artilleri og ammunition. Bag de fysiske systemer vokser en ny dagsorden frem, hvor software, kunstig intelligens og cybersikkerhed er ved at blive lige så afgørende for forsvarets effektivitet som det materiel, soldaterne har i hænderne. DI Digital brugte messen til at bringe danske teknologivirksomheder tættere på forsvarets indkøbsorganisation, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, DALO. Budskabet var klart: Fremtidens forsvar er digitalt, og danske virksomheder skal have del i det marked, som de massive investeringer i dansk og europæisk forsvar er ved at skabe.

Udviklingen er ikke et spørgsmål om, hvorvidt digitale teknologier bliver vigtigere for forsvaret. Det er et spørgsmål om, hvor hurtigt danske virksomheder kan positionere sig i en sektor, der traditionelt har været domineret af store, etablerede forsvarskoncerner. For Danmark og resten af Norden er der en særlig dimension: Regionen har en stærk base af software- og elektronikvirksomheder, men de har sjældent betragtet forsvaret som en naturlig kunde. Det billede er under forandring, og det kan få betydning for både forsvarets evne til at anvende ny teknologi og for danske virksomheders vækstmuligheder.

Et marked i hastig forandring

De seneste års sikkerhedspolitiske spændinger har ført til markante løfter om øgede forsvarsbudgetter i både Danmark og EU. Investeringerne går ikke kun til traditionelt materiel. En stigende andel øremærkes til digitale kapaciteter: overvågningssystemer, databehandling, sikker kommunikation, avanceret elektronik og ikke mindst kunstig intelligens. For virksomheder, der leverer softwareløsninger, sensorer eller cybersikkerhed, åbner der sig et marked, som tidligere var svært tilgængeligt. Den europæiske forsvarsindustri har i årevis haltet efter USA, når det gælder integration af kommerciel teknologi i militære systemer, men de nye investeringsstrømme skaber et økonomisk incitament til at lukke det gab.

DI Digital arbejder konkret på at bygge bro mellem medlemmerne og forsvarets indkøbere. På DALO Industry Days handlede indsatsen om at skabe direkte kontakt og afklare, hvilke krav og processer der gælder, når man vil levere teknologi til Forsvaret. For mange mindre og mellemstore danske virksomheder er indkøbsreglerne, sikkerhedsgodkendelserne og de lange tidshorisonter en barriere. Formålet med DI Digitals tilstedeværelse var derfor også at afmystificere processen og vise, at der er plads til nye leverandører, hvis de kan levere teknologiske løsninger, der løser konkrete operative behov. Messen fungerede som en platform, hvor virksomheder kunne møde DALOs repræsentanter ansigt til ansigt og få indsigt i, hvordan udbud og kontrakter reelt fungerer i praksis.

Et manifest der deler vandene

Mens danske virksomheder forsøger at finde deres plads i forsvarsmarkedet, har en af de mest omdiskuterede aktører i feltet meldt sig på banen med et usædvanligt budskab. Palantir Technologies, den amerikanske dataanalyse- og softwarevirksomhed, delte søndag et manifest med 22 punkter på det sociale medie X. Manifestet er ifølge virksomheden selv blevet offentliggjort, fordi mange spørger til dets indhold. Offentliggørelsen skete med samme selvfølgelighed, som når en influencer deler sine skønhedstips, men indholdet er af en ganske anden karakter.

Et af de punkter, der har vakt størst opsigt, er en opfordring til at droppe forbrugerteknologi som iPhones og i stedet fokusere på at bygge våben og forsvarskapacitet. Formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den vender den gængse logik i tech-industrien på hovedet. Hvor de fleste teknologivirksomheder konkurrerer om forbrugernes opmærksomhed og tegnebøger, argumenterer Palantir for, at talent og kapital bør kanaliseres mod militære formål. Det er en direkte udfordring til den kommercielle tech-kultur, der har domineret Silicon Valley i årtier, og som har gjort forbrugerprodukter til omdrejningspunktet for innovation og vækst.

Manifestet er ikke et officielt strategidokument, men det afspejler en tendens, der har vokset sig stærkere i USA: at tech-sektoren bør spille en direkte rolle i nationens forsvar. Palantir har i årevis leveret software til efterretningstjenester og militære kunder, og selskabets ledelse har gentagne gange talt for et tættere samarbejde mellem Silicon Valley og forsvarsindustrien. Virksomheden har opbygget en position som en af de mest markante private leverandører af dataanalyse til amerikanske myndigheder, og dens ledelse har ikke lagt skjul på, at den ser forsvarssektoren som et centralt vækstområde. For en dansk og europæisk kontekst er budskabet relevant, fordi det sætter spørgsmålet på spidsen: Skal digitale kompetencer primært bruges til kommercielle produkter, eller skal de også rettes mod samfundets sikkerhed?

Danmark mellem to modeller

Den danske tilgang adskiller sig markant fra den amerikanske. Hvor Palantir og andre private aktører i USA har opbygget tætte bånd til militæret og efterretningstjenesterne, er den danske forsvarsindustri mindre og mere specialiseret. Danske teknologivirksomheder har traditionelt set forsvaret som en nichekunde, ikke som et primært marked. Det kan ændre sig, hvis de politiske ambitioner om øgede forsvarsinvesteringer følges op af konkrete udbud og indkøb, der prioriterer digitale løsninger. Forskellen handler ikke kun om virksomhedernes størrelse, men også om den politiske og kulturelle kontekst: I USA har forsvarsindustrien en langt mere fremtrædende plads i økonomien og den offentlige debat, mens den i Danmark ofte har været omgærdet af større tilbageholdenhed.

DI Digitals arbejde på DALO Industry Days kan ses som et forsøg på at skabe en dansk model, hvor små og mellemstore virksomheder får adgang til forsvarsmarkedet uden nødvendigvis at opgive deres civile forretning. Det er en mere pragmatisk tilgang end Palantirs manifest, men den rummer samme erkendelse: Digitale teknologier er ikke længere et supplement til forsvaret. De er en forudsætning for, at moderne militære systemer overhovedet fungerer. Fra sensorer på slagmarken til analyse af efterretningsdata og beskyttelse af kommunikationsnetværk er software og elektronik blevet integreret i alle led af forsvarets værdikæde.

Udfordringen for danske virksomheder er ikke kun teknologisk. Den handler også om kultur og risikovillighed. At levere til forsvaret kræver sikkerhedsgodkendelser, dokumentation og en vilje til at arbejde med lange kontrakter. Mange softwarevirksomheder er vant til hurtige udviklingscyklusser og kommercielle kunder, der stiller andre krav. Brobygningen mellem de to verdener er netop det, DI Digital forsøger at facilitere. Det kræver en fælles forståelse af, at forsvarets behov for pålidelighed, sporbarhed og sikkerhed ikke nødvendigvis er i modstrid med teknologivirksomhedernes ønske om agilitet og innovation, men at de to hensyn skal forenes i nye samarbejdsformer.

Konsekvenser for dansk tech og forsvar

Hvis danske virksomheder formår at positionere sig i forsvarsmarkedet, kan det få flere positive effekter. For det første kan det øge forsvarets adgang til moderne teknologi, som ellers skulle importeres fra udlandet. For det andet kan det skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder, der allerede har stærke kompetencer inden for blandt andet cybersikkerhed, sensorteknologi og dataanalyse. For det tredje kan det bidrage til at fastholde højt kvalificerede arbejdspladser i Danmark, hvor konkurrencen om tech-talenter er intens. De danske styrkepositioner inden for blandt andet lydteknologi, trådløs kommunikation og industrielt design kan vise sig at være relevante for forsvarssektoren, hvis virksomhederne formår at oversætte deres civile kompetencer til militære krav og standarder.

Der er dog også risici. Et tættere samarbejde mellem tech-virksomheder og forsvaret rejser spørgsmål om etik, eksportkontrol og civilsamfundets tillid. Palantirs manifest har netop vakt debat, fordi det udfordrer forestillingen om, at teknologi først og fremmest skal tjene civile formål. I Danmark er der tradition for en mere tilbageholdende tilgang, hvor forsvarsindustrien ikke har samme offentlige synlighed som i USA. Den balance skal findes, hvis digitale teknologier skal integreres i forsvaret uden at skabe unødig polarisering. Det gælder både i forhold til virksomhedernes egne medarbejdere, der kan have forbehold mod at arbejde på militære projekter, og i forhold til den bredere offentlighed, der skal have tillid til, at teknologien anvendes ansvarligt.

Foreløbig er signalet fra både DI Digital og de politiske beslutningstagere, at investeringerne i forsvar vil fortsætte med at stige, og at en betydelig del af dem vil gå til digitale kapaciteter. Spørgsmålet er, om danske virksomheder er klar til at tage del i den udvikling. På DALO Industry Days blev der taget konkrete skridt til at gøre det lettere. Om det lykkes, afhænger af både virksomhedernes evne til at tilpasse sig forsvarets krav og af DALOs vilje til at åbne dørene for nye leverandører. Der er brug for en vedvarende dialog mellem industri, myndigheder og forskningsmiljøer, hvis Danmark skal udnytte det digitale potentiale i forsvarssektoren.

Det manifest, Palantir har delt, vil næppe blive rettesnor for dansk forsvarspolitik. Men det peger på en udvikling, som også Danmark må forholde sig til: Digitale teknologier er ikke længere blot et spørgsmål om effektivisering og bekvemmelighed. De er blevet en sikkerhedspolitisk ressource, og kampen om at udvikle og kontrollere dem er i fuld gang. For danske virksomheder og myndigheder handler det nu om at finde en vej, der forener teknologisk innovation med ansvarlighed og strategisk tænkning. Den vej bliver hverken fundet ved at kopiere Palantirs konfrontatoriske retorik eller ved at ignorere den digitale transformation af forsvaret. Den kræver et bevidst valg om at investere i de kompetencer og samarbejdsrelationer, der kan gøre Danmark til en troværdig og kompetent aktør i fremtidens digitale forsvarsmarked.