Folkemødet 2026: Teknologisk suverænitet som dansk prioritet

Folkemødet på Bornholm i juni 2026 satte for alvor teknologisk suverænitet på den danske dagsorden. Fem centrale debatter under DI Digitals arrangementer afdækkede, hvordan AI, kvanteteknologi og europæisk konkurrenceevne er blevet afgørende for både virksomheder og samfund. Mens politikerne traditionelt diskuterede klima, velfærd og sociale reformer, var det denne gang tydeligt, at den digitale transformation nu handler om mere end blot effektivisering – det handler om magt, kontrol og sikkerhedspolitik på linje med klassiske statslige anliggender.

Det er en udvikling, der afspejler en global tendens, hvor teknologi i stigende grad bliver et strategisk aktiv. Som Nana Bule, formand for Danish Centre for AI Innovation, formulerede det under debatten “VM i AI kræver handling”:

“Teknologien har flyttet sig til at blive en kæmpe magtfaktor. Det handler om kontrol, suverænitet og sikkerhedspolitik.”

Hendes ord understregede, at AI ikke længere er et spørgsmål om forretningsoptimering alene, men en central dimension i den geopolitiske konkurrence. For danske ledere og iværksættere betyder det, at investeringer i AI og kvanteteknologi ikke kan betragtes som frivillige tiltag, men som nødvendige skridt for at bevare konkurrenceevnen og undgå afhængighed af eksterne aktører som USA, Kina eller de store tech-giganter.

AI som magtfaktor: Danske virksomheder må tænke offensivt og strategisk

Debatten om AI samlede nogle af Danmarks mest indflydelsesrige stemmer inden for digitalisering: Thomas Jul (CEO, KMD), Jens Aaløse (Director, Netcompany Danmark), Nana Bule og Marie Hjortdal (Director, Novo Nordisk). Deltagerlisten afspejlede bredden i den danske tech-sektor, fra it-infrastruktur og softwareudvikling til life science og innovation. Budskabet var entydigt: Danske virksomheder skal sikre sig adgang til data og computerkraft for at undgå at blive afhængige af udenlandske leverandører, der kan diktere vilkår eller udøve indflydelse gennem teknologisk dominans.

Nana Bulles advarsel om, at teknologi nu er en magtfaktor, understregede, at AI ikke blot er en forretningsmulighed, men en geopolitisk nødvendighed. Den samme dynamik kom til udtryk i EU’s sanktioner mod seks russiske videnskabsfolk, som Rådet for Den Europæiske Union meddelte den 3. juli 2026. De seks forskere, alle tilknyttet det militære område, anklages for at have udviklet kemiske våben, herunder giftstoffet epibatidin. Giftet, der naturligt findes i skindet på frøer fra Sydamerika, blev ifølge EU fundet i prøver fra den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. EU konkluderer, at forgiftning med epibatidin med "stor sandsynlighed" var skyld i hans død. Sanktionerne, der trådte i kraft umiddelbart efter meddelelsen, viser, at teknologisk ekspertise – også inden for kemi og farmakologi – kan blive våben i internationale konflikter, når den falder i de forkerte hænder.

For danske virksomheder understreger dette, at teknologisk suverænitet ikke blot handler om konkurrenceevne, men også om sikkerhed og etisk ansvar. At kontrollere sin egen teknologiske udvikling betyder at kunne styre, hvordan og af hvem den anvendes.

Kvanteteknologi: Et åbent felt med nordiske muligheder

Arrangementet “Chips med chips” bragte kvantefeltet i centrum med deltagelse af nogle af de mest fremtrædende aktører inden for området: Morten Busch (Novo Nordisk Fonden), Peter Lodahl (Founder & Chief Quantum Officer, Sparrow Quantum) og Mikael Ekman (Director, Microsoft Danmark). Her blev det klart, at kvanteteknologien stadig er præget af usikkerhed og eksperimenter – i modsætning til AI, hvor USA og Kina længe har domineret udviklingen.

Kvantefeltet er endnu åbent, og europæiske aktører – herunder danske – har en reel chance for at positionere sig som ledende. Peter Lodahl, der også er professor i kvantefysik ved Københavns Universitet, fremhævede, at Norden med sine stærke forskningsmiljøer og innovative virksomheder som Sparrow Quantum har forudsætningerne for at spille en central rolle i den globale kvantekapløb. Sparrow Quantum, der blev grundlagt i 2019, udvikler kvanteteknologibaserede løsninger til blandt andet sikker kommunikation og sensorer, og er et af de få nordiske selskaber, der aktivt konkurrerer på det internationale kvantefelt.

Lene Oddershede, Chief Scientific Officer ved Novo Nordisk Fonden, og andre videnskabsformidlere bidrog til at gøre de komplekse kvantebegreber tilgængelige for et bredere publikum under arrangementet Kvantekampen 2026. Formidlingen er afgørende, for som Peter Lodahl pointerede, kræver udviklingen af kvanteteknologi ikke blot teknisk ekspertise, men også en bred forståelse af dens potentiale og risici. For nordiske virksomheder, der ønsker at konkurrere på det globale marked, rummer kvantefeltet en mulighed for at springe forrest i en teknologisk kapløb, der endnu ikke har fundet sin endelige vinder. Mens USA og Kina investerer milliarder i kvanteteknologi, har Europa – og Danmark i særdeleshed – muligheden for at udnytte sin stærke forskningstradition og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv til at tage en ledende position.

AI-produktivitetsparadokset: Ledelse og integration afgør succesen

En af de mest oplysende og praksisnære debatter under Folkemødet handlede om det såkaldte AI-produktivitetsparadoks – det fænomen, at store investeringer i AI ikke altid resulterer i tilsvarende produktivitetsstigninger. Her deltog Stig Lundbech (Koncern IT, Rigspolitiet), Maria Damborg Hald (Koncerndirektør, ATP) og Bo Wiberg (Teamleder, DI Digital). Deres konklusion var klar og entydig:

“Manglende effekt af AI er i langt højere grad en ledelsesudfordring end en teknologiudfordring.”

For danske SMV’er – der udgør en stor del af den danske erhvervsstruktur – betyder dette, at succesen med AI ikke afhænger af, hvor meget man investerer i teknologien, men af, hvordan man integrerer den i kerneprocesserne. Bo Wiberg understregede, at virksomhederne skal tænke strategisk om, hvordan AI kan understøtte forretningsmålene, snarere end blot at implementere den for teknologiens skyld. Det kræver digitalt lederskab, en klar vision for, hvordan AI skal skabe værdi, og en villighed til at omstille organisationen, så den kan udnytte AI’s fulde potentiale.

Stig Lundbech fra Rigspolitiet bidrog med konkrete erfaringer fra den offentlige sektor, hvor AI blandt andet anvendes til at analysere store datamængder og optimere ressourcefordelingen. Hans pointer var, at selv avancerede AI-løsninger kun skaber værdi, hvis de er integreret i arbejdsprocesser og understøttet af medarbejderes kompetencer. Maria Damborg Hald fra ATP fremhævede desuden, at AI kan spille en central rolle i at forbedre beslutningsprocesser og risikostyring, men at det forudsætter en kultur, der omfavner forandring og innovation. For SMV’er, der ofte har begrænsede ressourcer, betyder dette, at de må prioritere de AI-løsninger, der giver mest værdi i forhold til forretningsmålene, og sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at udnytte dem.

Teknologisk suverænitet i en geopolitisk og lovgivningsmæssig kontekst

Folkemødets debatter og EU’s sanktioner mod russiske forskere viser, at teknologisk udvikling ikke længere kan betragtes isoleret fra geopolitik. Teknologisk suverænitet – evnen til at kontrollere og styre sin egen teknologiske udvikling – er blevet en nødvendighed for at bevare konkurrenceevnen, sikkerheden og den strategiske autonomi. For danske virksomheder betyder det, at de må tænke strategisk om, hvordan de sikrer adgang til kritiske teknologier og data, samtidig med at de navigerer i et stadig mere komplekst internationalt landskab præget af konkurrence, regulering og sikkerhedshensyn.

I det lys er det også værd at bemærke den aktuelle debat om den såkaldte “koranlov”, der blev vedtaget i november 2023. Loven, der formelt hedder lov om respekt for religiøse symboler, blev indført for at undgå krænkelse af muslimers religiøse følelser og potentiel handelsboykot. I et debatindlæg i Berlingske den 4. juli 2026 kritiserer Niels Henrik Jessen loven som “et stykke antiytringsfrihed”. Selvom dette primært er et spørgsmål om ytringsfrihed og lovgivning, understreger det, hvordan politiske og etiske overvejelser kan påvirke den digitale udvikling og det åbne samfund, som teknologisk innovation trives bedst i. For tech-virksomheder og forskningsmiljøer er det vigtigt at være opmærksomme på, hvordan lovgivning kan begrænse eller fremme innovation og samarbejde på tværs af grænser.

Folkemødet 2026 og de efterfølgende begivenheder har sat teknologisk suverænitet, AI og kvanteteknologi på dagsordenen som aldrig før. For danske ledere, iværksættere og beslutningstagere er budskabet klart: Teknologien er ikke længere et spørgsmål om effektivisering alene – det handler om at sikre sin plads i en global konkurrence, der i stigende grad defineres af magt, kontrol og sikkerhed. De virksomheder, der formår at integrere AI og kvanteteknologi strategisk, ledelsesmæssigt og etisk ansvarligt, vil være dem, der trækker fordelene af den digitale transformation. De andre risikerer ikke blot at blive efterladt, men også at miste kontrollen over deres eget teknologiske fundament i en tid, hvor teknologi er blevet en central magtfaktor.