EU udskyder regler for højrisiko-AI til december 2027

EU-landene nåede 7. maj 2026 frem til en politisk aftale om en såkaldt AI-omnibus, der udskyder centrale dele af EU’s AI-forordning. Aftalen flytter fristen for regler om højrisiko-AI-systemer til 2. december 2027 – næsten et år senere end oprindeligt planlagt. Udskydelsen er en del af EU-Kommissionens forenklingsdagsorden på det digitale område og skal forenkle reguleringen samt styrke Europas konkurrenceevne på AI-området. Samtidig skaber den nye usikkerheder for virksomheder, der allerede har investeret i at overholde de kommende krav.

For danske ledere, specialister og iværksættere er aftalen afgørende. Den giver ekstra tid til at tilpasse sig de nye krav, reducerer risikoen for dobbeltregulering og sender et signal om, at EU er villig til at justere lovgivningen, hvis den risikerer at hæmme innovation. Branchen modtager udskydelsen generelt positivt, men understreger, at udfordringerne med overlappende regler og juridisk usikkerhed langt fra er løst.

Nye frister og konkrete ændringer i AI-forordningen

AI-forordningen, der blev vedtaget i 2024, indførte strenge krav til højrisiko-AI-systemer inden for områder som biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, retshåndhævelse og grænseforvaltning. Oprindeligt skulle disse regler træde i kraft i 2026, men med den nye aftale flyttes fristen til 2. december 2027. For AI-systemer, der anvendes som sikkerhedskomponenter i produkter omfattet af EU’s sektorlovgivning – eksempelvis maskiner eller medicinsk udstyr – udskydes fristen yderligere til 2. august 2028.

Udskydelsen er motiveret af et ønske om at undgå dobbeltregulering. Ifølge aftalen skal AI i maskinprodukter fremover kun overholde den eksisterende sektorlovgivning om produktsikkerhed, ikke både denne og AI-forordningen sideløbende. Definitionen af sikkerhedskomponent indsnævres desuden, så systemer, der alene assisterer brugere eller optimerer ydeevnen, ikke automatisk klassificeres som højrisiko. Det betyder, at produkter med AI-funktioner, der udelukkende understøtter beslutningstagning eller forbedrer ydeevne, undgår de strengeste krav.

For danske virksomheder, især inden for maskinbygning og medicinsk udstyr, betyder det en reduktion af den administrative byrde. Samtidig udvides SMV-undtagelserne til også at omfatte små midcap-virksomheder (SMC’er), hvilket kan lette compliance-byrden for vækstvirksomheder. Derudover åbnes der mulighed for at behandle personoplysninger, når det er strengt nødvendigt for at opdage og korrigere bias i AI-systemer – en ændring, der kan lette udviklingen af mere retfærdige og præcise AI-løsninger.

Der fastsættes også nye frister for andre dele af forordningen: 2. december 2026 træder krav om mærkning af AI-genereret indhold i kraft, ligesom forbuddet mod såkaldte nudifier-apps skal overholdes fra denne dato. Målsætningen er, at AI-omnibussen endeligt vedtages i Europa-Parlamentet og Rådet inden 2. august 2026.

Branchen: Udskydelsen er et vigtigt, men utilstrækkeligt skridt

Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital, udtaler sig positivt om udskydelsen, men understreger, at der stadig er udfordringer:

"Det er et vigtigt første skridt, men indsatsen er endnu ikke tilstrækkelig. Virksomheder inden for medicinsk udstyr og andre regulerede områder risikerer fortsat parallelle krav, hvilket skaber juridisk usikkerhed."

DI Digital, der repræsenterer danske digitaliseringsvirksomheder under Dansk Industri, peger på, at aftalen endnu ikke er endelig. Den skal stadig formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, og det er uklart, om medlovgiverne når den målrettede vedtagelse inden august 2026. Hvis processen trækkes ud, kan det skabe yderligere usikkerhed for virksomheder, der allerede har påbegyndt compliance-arbejdet.

En anden usikkerhed knytter sig til, hvordan de nationale myndigheder – herunder danske – vil implementere og fortolke de nye regler. Selv om udskydelsen giver mere tid, kan manglende klarhed om fortolkningen af begreber som sikkerhedskomponent eller højrisiko stadig skabe praktiske udfordringer. For virksomheder, der opererer på tværs af EU-lande, kan forskellige nationale fortolkninger yderligere komplicere overholdelsen af reglerne.

Konsekvenser for danske virksomheder og specialister

For danske ledere og iværksættere betyder udskydelsen, at de får ekstra tid til at forberede AI-investeringer uden at skulle navigere i uafklarede standarder. For specialister inden for maskinbygning, medicinsk udstyr og andre regulerede områder reduceres risikoen for dobbeltregulering, hvilket kan lette udviklingen og implementeringen af nye AI-løsninger. Den udvidede SMV/SMC-undtagelse kan desuden gøre det lettere for danske vækstvirksomheder at konkurrere på det europæiske marked, da de midlertidigt slipper for nogle af de mest omkostningstunge compliance-krav.

Samtidig sender EU et vigtigt signal om, at regulering kan justeres, hvis den hæmmer innovation – et præcedens, der kan påvirke kommende digital lovgivning, herunder eventuelle nationale tiltag i Danmark. Dog er der også risici. Virksomheder, der allerede har investeret betydelige ressourcer i at opfylde de oprindelige frister, kan stå i en vanskelig situation, hvis de nu skal tilpasse sig nye tidsrammer og krav. Desuden kan den fortsatte usikkerhed om fortolkningen af reglerne afholde nogle virksomheder fra at investere i AI overhovedet.

For danske virksomheder, der allerede har investeret i AI-compliance, kan udskydelsen betyde, at de skal revidere deres planer. Nogle kan vælge at udskyde implementeringen af nye systemer, mens andre kan bruge den ekstra tid til at finpudse deres løsninger og sikre, at de lever op til de kommende krav. For specialister inden for højrisiko-AI-systemer, såsom biometri eller kritisk infrastruktur, betyder udskydelsen, at de får mere tid til at udvikle og teste deres systemer, inden de skal overholde de strengeste krav.

EU’s balancegang mellem regulering og innovation

Med aftalen om AI-omnibussen har EU taget et skridt mod at balancere regulering og innovation. Aftalen fjerner overlappende krav, indsnævrer definitioner for at undgå unødvendig byrde og udvider undtagelser for mindre virksomheder. Samtidig understreger branchen, at der stadig er udfordringer, især for virksomheder i regulerede områder som medicinsk udstyr, hvor parallelle krav kan skabe juridisk usikkerhed.

De kommende måneder vil vise, om medlovgiverne kan levere en endelig aftale, der både beskytter borgere og understøtter europæisk konkurrenceevne. For danske virksomheder og specialister er det afgørende, at de udnytter den ekstra tid til at positionere sig som ledende inden for ansvarlig AI-udvikling. Som Andreas Holbak Espersen påpeger, er udskydelsen kun et første skridt, og der er stadig arbejde forude for at sikre, at EU’s AI-regulering bliver både effektiv og konkurrencedygtig.