DI: AI og robotter skal finansiere forsvarsløftet uden ny skat

Dansk Industri (DI) præsenterede i februar 2025 et opsigtsvækkende udspil: Kunstig intelligens og robotter i den offentlige sektor skal frigøre så mange lønkroner, at Danmark kan finansiere et markant løft af forsvaret uden hverken lånoptagelse eller nye skatter. DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, afviste i pressemeddelelsen både “krigsskat” og statslig gældsætning som løsninger og foreslog i stedet en offentlig investering på 5 mia. kr. i udbredelsen af AI og robotter.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor der er bred politisk enighed om at hæve forsvarsbudgettet fra det nuværende niveau på ca. 2 pct. af BNP – som opfylder NATO’s grundkrav – til et niveau på 3,5 pct. eller helt op mod 5 pct. af BNP. Et løft til 3,5 pct. skønnes at koste knap 45 mia. kr. årligt. DI’s analyse viser, at AI-drevne effektiviseringer i 2035 kan frigøre midler svarende til mellem 0,9 og 1,1 pct. af BNP i ekstra forsvarsudgifter. Dermed kan teknologi blive en central finansieringsmotor for den største oprustning i årtier.

Baggrund: Fra sparekrav til forsvarsløft

Danmark står over for et historisk dilemma. På den ene side kræver den sikkerhedspolitiske situation et væsentligt højere forsvarsbudget. På den anden side er der begrænset politisk appetit på at finansiere oprustningen gennem skattestigninger eller statsgæld. DI’s udspil søger at løse denne spænding ved at hente pengene internt i den offentlige sektor via produktivitetsgevinster.

Grundlaget er en analyse udarbejdet af Boston Consulting Group for Dansk Arbejdsgiverforening i august 2024 med titlen “GENAI – et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040”. Analysen vurderer, at generativ AI (GenAI) kan frigøre lønkroner svarende til 10–12 mia. kr. i 2030 og 24–31 mia. kr. i 2035, opgjort i 2023-priser. DI’s forslag er at kanalisere disse besparelser direkte ind i forsvarsbudgettet frem for at lade dem forsvinde i den almindelige drift.

Tal og detaljer: 55.000 færre offentlige årsværk

DI’s analyse er bemærkelsesværdig konkret. Ifølge rapporten kan AI reducere beskæftigelsen i den offentlige sektor med knap 56.000 årsværk i 2035 sammenlignet med et scenarie uden AI. Det svarer til en netto-reduktion på 22.000 årsværk i forhold til 2023-niveauet, fordi en del af faldet modsvares af demografiske og opgavemæssige ændringer.

DI anbefaler en politisk målsætning om at frigøre mindst 22.000 årsværk i 2030 og 55.000 årsværk i 2035. Potentialet er størst i staten, hvor der forventes en reduktion på 11 pct. svarende til ca. 21.600 årsværk. I kommunerne er potentialet 5 pct., svarende til ca. 25.400 årsværk. Områderne forvaltning og administration udgør det største enkeltstående effektiviseringspotentiale med ca. 13.400 årsværk i 2035.

DI understreger selv, at tallene er et underkantsskøn, fordi de ikke medregner mulige besparelser på overhead og administrative følgeomkostninger. Alligevel kræver realiseringen ifølge DI både fjernelse af juridiske barrierer og øget politisk vilje til at gennemføre reformer.

Konsekvenser: Forsvaret ruster også op med AI

Mens DI’s forslag handler om at bruge AI til at finansiere forsvaret, arbejder Forsvaret selv intensivt på at integrere kunstig intelligens i sin operative kerne. Den 12. juni 2026 etablerede Forsvaret et dedikeret AI-Center (FAIC) under Forsvarsstaben. Formålet er at øge kampkraften ved at forkorte beslutningsprocessen – en afgørende faktor i moderne krigsførelse.

Forsvarschef general Michael Hyldgaard udtalte i den forbindelse, at AI er afgørende for, at et lille land som Danmark kan forsvare sig selv. Forsvarsminister Jeppe Bruus fremhævede, at AI er en grundsten i et moderne forsvar. Som led i initiativet har Forsvaret indgået et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO om adgang til den danske AI-supercomputer Gefion, der er under suveræn dansk kontrol. Dette skal sikre, at følsomme forsvarsdata ikke forlader dansk jord.

Kombinationen af DI’s finansieringsmodel og Forsvarets egen AI-strategi betyder, at kunstig intelligens får en dobbeltrolle: Den skal både skaffe pengene til oprustningen og gøre selve forsvaret mere effektivt. Det er en usædvanlig symmetri, som kan accelerere den teknologiske transformation af den offentlige sektor markant.

Reaktioner: Kritik af sparelogikken

DI’s forslag om at erstatte op mod 55.000 offentlige stillinger med AI har mødt kritik fra fagforeningen Djøf og flere eksperter i offentlig forvaltning. Kritikken går på, at DI “vender processen på hovedet” ved at bruge AI som et primært spareværktøj frem for et kvalitetsløft. Bekymringen er, at et ensidigt fokus på årsværksreduktioner kan gå ud over borgernes retssikkerhed, sagsbehandlingstider og den faglige kvalitet i den offentlige service.

DI anerkender selv, at realiseringen af potentialet ikke er uden forhindringer. Organisationen peger på, at juridiske barrierer – eksempelvis databeskyttelsesregler og krav om menneskelig sagsbehandling – skal fjernes, og at der skal opbygges en langt stærkere politisk reformvilje, end man har set hidtil. Uden disse forudsætninger risikerer besparelserne at forblive teoretiske.

Set fra et dansk perspektiv er udspillet også en test af, hvor langt politikerne er villige til at gå i retning af automatisering af velfærdsstaten. Danmark har tradition for en stor offentlig sektor, og en reduktion på 55.000 årsværk vil kunne mærkes bredt – ikke mindst i kommunerne, hvor mange borgernære opgaver ligger.

Spørgsmålet er nu, om Folketinget vil tage DI’s model til sig som en reel finansieringskilde, eller om forsvarsløftet i stedet vil blive finansieret via traditionelle metoder som skattestigninger, omprioriteringer eller gæld. DI’s udspil har i hvert fald sat en tydelig dagsorden: Kunstig intelligens er ikke længere kun et spørgsmål om effektivisering og serviceforbedring, men også et strategisk instrument i Danmarks sikkerhedspolitiske prioritering. De kommende år vil vise, om teknologien kan levere de lovede gevinster i praksis – og om den politiske vilje er til stede til at høste dem.