Danskerne kræver strengere AI-regulering end EU’s nye lov

EU’s AI Act træder snart i kraft som verdens første omfattende lovgivning for kunstig intelligens, men danskerne ønsker ifølge ny forskning langt mere regulering, end loven leverer. Mens EU’s rammeværk primært fokuserer på brug af AI, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at 73% af danskerne mener, der er behov for regulering af generativ AI – og 86% kræver etiske retningslinjer for både udvikling og anvendelse. Samtidig varsler regeringen en strakspakke mod AI-misbrug i gymnasierne, mens erhvervslivet advarer mod at ignorere teknologiens potentiale. For danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere betyder udviklingen, at ansvarlig AI-brug hurtigt bliver en nødvendighed snarere end et valg.

Lovgivningen introducerer ikke kun skrappe bøder på op til 35 millioner euro (eller 7% af den globale omsætning) for overtrædelser, men stiller også konkrete krav til mærkning af AI-genereret indhold fra 2. august 2026. Mens EU’s lovgivning tager form, afslører den danske undersøgelse et klart "mismatch" mellem borgeres forventninger og lovens aktuelle omfang. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 1.227 respondenter, tegner et billede af et samfund, der forventer strengere rammer end dem, EU foreløbig har vedtaget.

EU’s AI Act: Verdens første lovgivning med fire risikoniveauer og hårde bøder

Den foreløbige politiske aftale om AI Act faldt i december 2024 efter mere end 2½ års udarbejdelse. Europa-Parlamentet forventedes at førstebehandle loven i begyndelsen af 2025, med ikrafttræden senere samme år. Lovgivningen opererer med fire risikoniveauer, hvor systemer med "uacceptabel risiko" forbydes helt. Det drejer sig blandt andet om:

• Biometrisk identifikation baseret på etnicitet, seksualitet eller religion
• Ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder til ansigtsgenkendelsesdatabaser
• Følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner
• Social scoring og manipulation af fri vilje

Bøderne for overtrædelser varierer fra 7,5 millioner euro (svarende til 1,5% af den globale omsætning) til 35 millioner euro (7% af omsætningen), afhængigt af overtrædelsens art og virksomhedens størrelse. Fra 2. august 2026 skal AI-genereret indhold mærkes, dog med en udsættelse til 2. december 2026 for visse general purpose-modeller, der allerede var i omsætning før august 2026.

Mens loven er banebrydende, fokuserer den primært på brug af AI – ikke på udviklingsfasen, som danskerne i høj grad ønsker reguleret. Det skaber et centralt gap mellem lovgivningens omfang og borgeres forventninger.

Danskerne kræver mere: 86% ønsker etiske retningslinjer for udvikling og brug

En undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU), ledet af forsker Mia Stenbro Lorenzen i projektet Citizens, Digitalisation, and AI (CDAI), afdækker danskernes holdning til AI-regulering. Resultaterne, der bygger på svar fra 1.227 respondenter, viser en markant og bred opbakning til strengere rammer:

• 73% mener, der er behov for regulering af generativ AI
• 86% ønsker etiske retningslinjer for udvikling af AI
• 86% ønsker etiske retningslinjer for brug af AI
• 74% ser behov for regulering af private virksomheders brug af AI
• 66% ser behov for regulering af private borgeres brug af AI

Undersøgelsen peger på et tydeligt "mismatch": Mens EU’s AI Act primært regulerer anvendelsen af AI, ønsker danskerne også regulering af udviklingen. Det betyder, at lovgiverne på både nationalt og europæisk plan må forholde sig til dette gap, især når 74% af borgerne forventer, at private virksomheders brug af AI skal styres af klare rammer. Desuden viser det, at danskerne ikke blot ser regulering som et spørgsmål for myndighederne, men også som et ansvar for udviklere og brugere.

Det brede flertal for etiske retningslinjer understreger, at danskerne forventer, at AI udvikles og anvendes på en måde, der tager hensyn til samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Dette gælder både i erhvervslivet og i den private sfære, hvor 66% ønsker regulering af borgeres brug.

Strakspakke mod AI-misbrug: Gymnasierne skærper eksamensformer fra 2027

Uddannelsesminister Magnus Heunicke (S) varslede i juni 2026 en strakspakke mod AI-misbrug i gymnasierne. Initiativet kom efter advarsler fra 25 gymnasielærere og censorer, der pegede på svækkede kompetencer blandt eleverne som følge af ureguleret brug af generativ AI. Tiltagene, der træder i kraft til eksamenerne i 2027, omfatter:

• Lektier flyttes ind på skolen i AI-frie omgivelser for at sikre, at eleverne selv udfører opgaverne uden hjælp fra AI-værktøjer
• Gruppeeksamen genindføres for at begrænse adgang til AI under prøver, da samarbejde i grupper gør det sværere at benytte eksterne værktøjer ukontrolleret
• Økonomiske konsekvenser, herunder ansættelse af flere censorer, skal konkretiseres på Sorø-mødet i august 2026, hvor uddannelsesministeren forventes at præsentere yderligere detaljer

Initiativet kommer på baggrund af en stigende bekymring for, at generativ AI kan undergrave den akademiske integritet og elevernes læring. Mens regeringen strammer op, lyder der dog kritiske stemmer fra erhvervslivet, der ser andre løsninger som mere bæredygtige.

Erhvervslivet advarer: "Teknologien er her, og man kan ikke ignorere den"

Dansk Industri (DI) advarer mod at forbigå AI i uddannelsessystemet. Organisationens uddannelseschef, Anne Fløe, understreger:

Teknologien er her, og man kan ikke lade som om, den ikke er det.

DI foreslår i stedet at integrere teknologiforståelse som et selvstændigt fag, så eleverne lærer at bruge AI ansvarligt og kritisk. Ifølge DI ville dette tilgang give eleverne de nødvendige kompetencer til at navigere i en verden, hvor AI spiller en stadig større rolle, snarere end at forsøge at udelukke teknologien fuldstændigt.

Synspunktet afspejler en bredere diskussion om, hvordan Danmark bedst balancerer mellem at udnytte AI’s potentiale og at beskytte mod dets risici. For danske virksomheder indebærer AI Act alvorlige compliance-krav, hvor bøderne på op til 7% af den globale omsætning kan blive afgørende for konkurrenceevnen, især for mindre virksomheder. Samtidig signalerer den brede opbakning til etik og regulering blandt danskerne, at ansvarlig AI-brug bliver en forventning fra både forbrugere og samarbejdspartnere.

For ledere og iværksættere betyder det, at overholdelse af lovgivningen ikke blot er et juridisk spørgsmål, men også et spørgsmål om forbruger tillid og omdømme. Virksomheder, der kan dokumentere ansvarlig brug af AI, vil sandsynligvis stå stærkere i markedet, mens manglende compliance kan medføre både økonomiske sanktioner og tab af kunder.

Fremtiden: Fra regulering til ansvarlig innovation

Med AI Act’s ikrafttræden i 2025 og de første mærkningskrav i 2026 står Danmark over for en periode med både udfordringer og muligheder. Mens EU’s lovgivning sætter rammerne for brug af AI, viser danskernes holdninger, at der er et klart ønske om også at regulere udviklingen – et område, som endnu ikke er fuldt dækket af den nye lovgivning.

For ledere og iværksættere betyder det, at compliance ikke blot er et juridisk spørgsmål, men også et strategisk. Virksomheder, der proaktivt tilpasser sig de nye krav og integrerer etiske retningslinjer, vil være bedre rustet til at imødekomme både lovgivningens og forbrugeres forventninger. For uddannelsesinstitutioner varsles fundamentale ændringer i, hvordan eksamener og undervisning struktureres, med et skift mod mere kontrollable og transparente former for evaluering.

Og for samfundet som helhed peger undersøgelsen fra SDU på, at etik og regulering ikke længere er valgefri – de er en forventning. Den kommende tid vil vise, om Danmark formår at navigere i dette komplekse landskab: At udnytte AI’s potentiale, mens man samtidig imødekommer borgeres og forbrugers krav om ansvarlighed. En ting er sikkert: AI-regulering er ikke længere en teoretisk diskussion – det er en realitet, der allerede nu former både lovgivning, uddannelse og erhvervsliv. Med de kommende mærkningskrav og de strammere eksamensformer i gymnasierne er de første konkrete skridt allerede taget.