Dansk ekspert var med til at forme EU's AI-regler for forskning

Mads Lykke Berggreen, chefkonsulent ved VIA University College og formand for DARMA, var den eneste dansker i EU’s ekspertgruppe, der udarbejdede de opdaterede retningslinjer for brug af kunstig intelligens i forskning. Retningslinjerne blev offentliggjort i 2026 og giver europæiske forskere konkrete rammer for ansvarlig anvendelse af AI. Samtidig har Danmark officielt meldt sig ind i EU’s projekt for AI-gigafabrikker med en investering på op til 750 millioner kroner over fem år. Dermed står Danmark centralt i både reguleringen og udbygningen af europæisk AI-kapacitet.

For danske ledere, specialister og iværksættere er udviklingen væsentlig, fordi adgang til storskala regnekraft er afgørende for at konkurrere globalt. Uden egne AI-faciliteter risikerer danske virksomheder og forskningsmiljøer at blive afhængige af amerikanske eller kinesiske platforme. Deltagelsen i EU’s AI-strategi styrker muligheden for at udvikle innovative, bæredygtige og etisk ansvarlige AI-løsninger inden for sundhed, klima og industri – og kan dermed fastholde talent og skabe vækst i en teknologisk kritisk sektor.

En dansk stemme i EU’s forskningsretningslinjer

EU’s AI-forordning trådte i kraft den 1. august 2024, og allerede samme år udgav EU en første version af de såkaldte “Living Guidelines” for brug af AI i forskning. I 2026 blev retningslinjerne opdateret, og her spillede Mads Lykke Berggreen en central rolle som den eneste danske repræsentant i EU’s ekspertgruppe. Berggreen repræsenterede danske forskningsadministratorer gennem DARMA, Danish Association of Research Managers and Administrators, og bidrog dermed til at sikre, at danske og nordiske perspektiver blev indarbejdet i de europæiske anbefalinger.

Retningslinjerne fokuserer blandt andet på at bevare videnskabelig integritet og undgå manipulation af AI-systemer, for eksempel gennem skjulte prompts. Formålet er at give forskere klare principper for, hvordan de kan anvende AI-værktøjer uden at kompromittere forskningens troværdighed. For danske forskningsinstitutioner betyder det, at der nu findes et fælles europæisk referencegrundlag, som kan understøtte lokale politikker og etiske retningslinjer.

Danmark investerer massivt i AI-regnekraft

Parallelt med det regulatoriske arbejde har Danmark forpligtet sig til at købe AI-regnekraft for op til 750 millioner kroner over fem år. Investeringen sker som led i EU’s satsning på op til syv AI-gigafabrikker, hvor EU samlet investerer op til 10 milliarder euro. Projektet forventes at frigøre yderligere 20 milliarder euro i privat kapital. Gigafabrikkerne vil ifølge planerne bruge over 100.000 avancerede AI-processorer og blive op til 14 gange mere kraftfulde end Danmarks nuværende supercomputer Gefion.

Danmark meldte officielt sin interesse i AI-gigafabrikprojektet den 31. juli 2026. Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsminister Christina Egelund og Erhvervs- og Konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard står bag den danske deltagelse. Selve oprettelsen af AI-fabrikker og gigafabrikker koordineres af EuroHPC JU, European High Performance Computing Joint Undertaking. For Danmark betyder deltagelsen adgang til regnekraft i en helt anden skala end det, Gefion kan tilbyde i dag.

Implementering og konsekvenser for forskning og erhvervsliv

Den danske lovgivning til implementering af EU’s AI-forordning trådte i kraft den 2. august 2025, og hovedreglerne gælder fra den 2. august 2026. Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som Danmarks centrale myndighed for AI-forordningen og fungerer både som notifikations- og markedsovervågningsmyndighed. Det betyder, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner får en klar national indgang til at forstå og efterleve de nye krav.

For forskningssektoren giver de opdaterede EU-retningslinjer en konkret ramme for ansvarlig brug af AI, herunder krav om gennemsigtighed og beskyttelse mod manipulation. For danske iværksættere og virksomheder åbner adgangen til gigafabrikkernes regnekraft mulighed for at udvikle og træne store AI-modeller uden at være afhængige af udenlandske cloud-tjenester. Det kan sænke barriererne for innovation inden for områder som sundhedsdata, klimamodellering og industriel automatisering.

Udfordringer og kritik

Selvom ambitionen er europæisk teknologisk suverænitet, er der fortsat bekymring over, at EU stadig er afhængigt af udenlandske leverandører af AI-chips. Kritikere peger desuden på, at formålet med og styringen af gigafabrikkerne endnu ikke er fuldt ud klargjort. EU’s egen strategi understreger behovet for at bevare videnskabelig integritet og undgå manipulation af AI-systemer, men spørgsmålet er, hvordan disse principper konkret skal håndhæves i praksis, når faciliteterne samtidig skal tiltrække kommercielle partnere.

For Danmark er balancen mellem åbenhed, sikkerhed og konkurrenceevne central. Den danske deltagelse i både retningslinjearbejdet og gigafabrikprojektet giver indflydelse på, hvordan AI udvikles og reguleres i Europa. Men den reelle værdi afhænger af, om de danske forsknings- og erhvervsmiljøer formår at udnytte adgangen til regnekraft og samtidig leve op til de etiske standarder, som retningslinjerne lægger op til.

Fremadrettet vil danske ledere, specialister og iværksættere skulle forholde sig til en virkelighed, hvor AI-regnekraft bliver en strategisk ressource på linje med energi og data. Danmarks dobbelte rolle – som medskaber af EU’s forskningsretningslinjer og som aktiv deltager i opbygningen af europæisk AI-infrastruktur – giver et solidt udgangspunkt. Men det kræver fortsat politisk fokus på klar styring, leverandøruafhængighed og etisk ansvarlighed, hvis potentialet skal indfries til gavn for både forskning, erhvervsliv og samfund.