Danmark topper i AI-brug – men tilliden halter: 73 procent frygter at blive snydt

Danmark har cementeret sin position som en af de førende nationer i Norden, når det kommer til praktisk anvendelse af kunstig intelligens. En ny global undersøgelse fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab viser, at 83,4 procent af danskerne har brugt AI inden for de seneste seks måneder. Kun Finland ligger marginalt højere med 85 procent. Men under den høje adoptionsrate ulmer en dyb skepsis. To ud af tre danskere frygter, at AI-systemer kan blive hacket, og hele 73 procent er bekymrede for, at de ikke længere kan skelne mellem menneskeskabt og AI-genereret indhold.

Undersøgelsen, AI Sentiment Index 2026, er baseret på svar fra over 18.150 personer i 23 lande, heraf 510 danskere, og blev gennemført i december 2025 og januar 2026. Den tegner et billede af et land, hvor adfærden er løbet foran holdningerne. Danskernes samlede stemningsindeks lander på 62,4 ud af 100 – det højeste i Norden, hvor Finland indtager bundplaceringen med 52,1. Alligevel er der tale om et paradoks: Brugen stiger markant, men tilliden til teknologien halter bagefter. Søren M. Plaugmann, Nordic Technology Consulting Leader hos EY, fremhæver netop denne dobbelthed som et særligt dansk kendetegn: høj brug kombineret med en kritisk og krævende tilgang til teknologiens konsekvenser.

Et overgangsmarked med høj innovationsevne og skjulte krav

For danske ledere, specialister og iværksættere er tallene ikke blot interessante – de er strategisk afgørende. Danmark befinder sig i det, EY betegner som et ”overgangsmarked”: AI er udbredt i befolkningen og i stigende grad i virksomhederne, men de regulatoriske og etiske rammer er endnu ikke fuldt modnet. Det betyder, at der er et vindue for virksomheder til at positionere sig som troværdige udbydere og ansvarlige brugere af AI, før markedet konsoliderer sig. Den høje danske brug skaber et stærkt udgangspunkt, men den stiller samtidig krav om investering i governance, uddannelse og klare kommunikationsstrategier, hvis potentialet skal indfries.

Samtidig viser undersøgelsen, at danskerne ikke er teknologiforskrækkede. De anvender AI aktivt i hverdagen, men de stiller krav. For virksomheder betyder det, at gevinsten ved AI ikke kun handler om effektivisering, men i høj grad om at opbygge tillid gennem gennemsigtighed, sikkerhed og tydelig kommunikation. Uden den tillid risikerer man, at den høje brug ikke omsættes til varig værdi – hverken kommercielt eller samfundsmæssigt. Plaugmann peger på, at danskernes pragmatiske tilgang skaber et sundt pres på både virksomheder og myndigheder for at levere ansvarlige løsninger. Det er ikke en hindring for vækst, men snarere en kvalitetssikringsmekanisme, der kan adskille seriøse aktører fra useriøse.

Konkrete tal: Hvor danskerne bruger AI – og hvor bekymringen stikker dybest

Undersøgelsen afslører markante forskydninger i, hvordan danskerne konkret bruger AI. Særligt tre områder skiller sig ud. Brugen af AI til rejseplanlægning er steget med 16 procent, mens anvendelsen i kundeservice-sammenhænge er vokset med 27 procent. Mest opsigtsvækkende er dog, at hele 41 procent flere danskere nu beskriver symptomer til AI – en udvikling, der rejser spørgsmål om datasikkerhed og privatliv i en særdeles følsom kontekst. Når borgere deler helbredsoplysninger med AI-systemer, øges risikoen for misbrug og utilsigtet videregivelse markant, hvilket forklarer en del af den udbredte bekymring.

Samtidig har 10,7 procent af danskerne allerede taget skridtet videre og brugt autonom AI, hvor teknologien handler på brugerens vegne uden løbende menneskelig kontrol. Det er et tal, der ifølge EY understreger, at Danmark ikke blot eksperimenterer med AI, men bevæger sig mod mere avancerede og potentielt risikable anvendelser. Autonom AI rejser spørgsmål om ansvar, når noget går galt, og om graden af menneskelig indsigt i beslutningsprocesser. At mere end hver tiende dansker allerede har bevæget sig ind i dette felt, viser, at udviklingen ikke venter på hverken lovgivning eller etiske retningslinjer.

Bekymringerne er tilsvarende konkrete. Ud over frygten for hacking og manglende evne til at skelne ægte fra falsk indhold, peger undersøgelsen på en generel uro omkring manglende menneskelig kontrol. Det er ikke en diffus angst for teknologi, men en specifik bekymring for tab af styring og integritet i de systemer, man allerede bruger. Når to tredjedele frygter, at AI-systemer kan blive hacket, handler det om datasikkerhed og privatliv i bred forstand. Når 73 procent er bekymrede for at kunne skelne mellem rigtigt og AI-genereret indhold, handler det om informationskvalitet, manipulation og tillid til offentlig kommunikation. Disse tal er ikke teoretiske; de afspejler konkrete erfaringer og forventninger hos en befolkning, der i stigende grad møder AI i hverdagen.

Politiske og erhvervsmæssige reaktioner: Balance mellem udvikling og regulering

Den politiske og erhvervsmæssige reaktion på udviklingen har været todelt. På den ene side har statsminister Mette Frederiksen under et pressemøde den 2. juni 2026 slået fast, at Danmark vil gå forrest i AI-udviklingen. På den anden side understregede hun, at tech-giganterne skal reguleres. Det er en balancegang, der afspejler den danske befolknings egen holdning: Man vil gerne høste fordelene ved AI, men ikke på bekostning af sikkerhed og demokratisk kontrol. Frederiksens udmelding signalerer, at regeringen ser AI som et strategisk vækstområde, men også som et område, hvor staten har en forpligtelse til at beskytte borgerne mod teknologiske og kommercielle interesser, der løber løbsk.

Fra erhvervslivets side advarer Dansk Industri mod at lade bekymringerne lamme udviklingen. I en kommentar fra 18. juni 2026 understreger Andreas Holbak Espersen fra DI Digital, at frygten for jobtab ikke må blive en selvopfyldende profeti. Han peger på, at virksomheder, der tøver med at tage AI i brug, risikerer at tabe konkurrenceevne – ikke fordi teknologien erstatter mennesker, men fordi konkurrenter i andre lande udnytter den mere effektivt. Espersens pointe er, at passivitet kan være lige så skadelig som ukritisk anvendelse. Virksomheder, der lader frygten styre, risikerer at sakke bagud i en global konkurrence, hvor AI i stigende grad definerer produktivitet og innovation.

Søren M. Plaugmann fra EY ser danskernes kritiske holdning som en konkurrencefordel snarere end en barriere. Han fremhæver, at den høje brug kombineret med en krævende tilgang tvinger virksomheder til at tænke grundigere over sikkerhed, etik og gennemsigtighed. Det kan gøre danske AI-løsninger mere robuste og troværdige på længere sigt. Samtidig peger han på, at tillid ikke kan vedtages politisk – den skal opbygges gennem konkrete handlinger og tydelig kommunikation fra de virksomheder, der udvikler og implementerer AI.

Konsekvenser: Fra EU’s AI Act til virksomhedernes daglige praksis

Den regulatoriske virkelighed er ved at indhente den teknologiske udvikling. EU’s AI Act, som Danmark skal implementere, introducerer en risikobaseret tilgang, der kræver, at virksomheder aktivt vurderer deres AI-systemer. For danske virksomheder betyder det, at den høje brug af AI ikke længere kan foregå uden dokumentation, kontrol og klare ansvarsforhold. Det er en administrativ byrde, men også en mulighed for at differentiere sig på troværdighed. Virksomheder, der allerede nu investerer i robuste governance-strukturer, vil stå bedre rustet, når kravene træder i kraft – og de vil kunne bruge deres compliance som et aktiv over for kunder og samarbejdspartnere.

For ledere betyder det konkret, at der skal investeres i governance-strukturer, uddannelse af medarbejdere og klare kommunikationsstrategier – både internt og eksternt. Den danske befolknings bekymring for datasikkerhed og manipulation er ikke et problem, der forsvinder af sig selv. Den skal adresseres gennem konkrete tiltag: transparens omkring, hvornår og hvordan AI anvendes, robuste sikkerhedsprotokoller og en tydelig etisk ramme. Medarbejdere skal forstå, hvordan AI påvirker deres arbejde, og kunder skal vide, hvornår de interagerer med et AI-system frem for et menneske. Uden den klarhed risikerer virksomheder at miste den tillid, der er en forudsætning for langsigtet succes.

For iværksættere og specialister signalerer Danmarks position en stærk innovationskraft, men også et marked, hvor tillid er en konkurrenceparameter. Startups, der kan dokumentere ansvarlig AI-praksis, vil stå stærkere over for både kunder, investorer og regulatorer. Omvendt risikerer virksomheder, der ignorerer bekymringerne, at møde modstand – ikke kun fra myndigheder, men fra de brugere, de forsøger at nå. Den danske befolkning har vist, at den er villig til at tage AI i brug, men den har også vist, at den ikke vil acceptere teknologi, der underminerer sikkerhed, privatliv eller demokratisk kontrol.

Undersøgelsen fra EY efterlader et klart billede: Danmark har momentum i AI-udviklingen, men momentum er ikke nok. Den høje brug skal omsættes til bæredygtig tillid, hvis positionen skal fastholdes. Det kræver, at virksomheder, myndigheder og borgere sammen definerer, hvordan ansvarlig AI ser ud i praksis. Lykkes det, kan Danmark ikke blot være et land, der bruger AI – men et land, der viser, hvordan det gøres rigtigt. Den danske kombination af høj adoption og kritisk bevidsthed kan blive en model for andre lande, men kun hvis den omsættes til konkrete rammer, investeringer og handlinger i de kommende år.