Argentina åbner for uregulerede AI-selskaber med Thiels støtte

Argentinas præsident, Javier Milei, og den amerikanske tech-milliardær Peter Thiel har sat en radikal vision for kunstig intelligens på den globale dagsorden. I begyndelsen af juni 2026 annoncerede Milei i en klumme i Financial Times et lovforslag, der skal gøre Argentina til det første land i verden, hvor AI-drevne selskaber kan operere uden menneskelig kontrol – og uden regulering. Bag planen står et tæt samarbejde med Thiel, der for nylig har flyttet delvist til Buenos Aires, købt en bolig i det eksklusive kvarter Barrio Parque for ca. 12 millioner USD i april 2026 og ser landet som et "tilflugtssted" fra den stigende regulering af AI i Vesten.

Lovforslaget er en central del af den større investeringspakke "Super RIGI", der målretter projekter på over 1 milliard USD, herunder opførelsen af AI-datacentre. Kernen i den nye lovgivning bygger på tre konkrete søjler: nul regulering af AI, en ny selskabsform drevet 100% af kunstig intelligens uden krav om menneskelige direktører, og lav selskabsskat for at tiltrække udenlandske investorer. Milei, der tiltrådte embedet i december 2023, ser initiativet som det næste store skridt i økonomisk udvikling – en parallel til opfindelsen af aktieselskabet i 1602. Dereguleringsminister Federico Sturzenegger er medforfatter til klummen i Financial Times, hvilket understreger regeringens engagement i projektet.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor Argentina kæmper med en dyb økonomisk krise. Milei forsøger derfor aktivt at positionere landet som et reguleringsfrit laboratorium for tech-industrien, hvor udenlandsk kapital kan strømme ind under minimalt statsligt indgreb. Men planen har allerede udløst kraftig kritik fra intellektuelle, menneskerettighedsorganisationer og tech-eksperter, der advarer mod de etiske, juridiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Et strategisk partnerskab med dybe rødder og globale implikationer

Samarbejdet mellem Milei og Thiel har udviklet sig over tid. De to mødtes første gang i 2024 ved et forum i Los Angeles, og kontakterne blev intensiveret i april 2026, da Thiel besøgte Buenos Aires. Her købte han ikke alene en bolig til 12 millioner USD, men mødtes også med Milei i præsidentpaladset Casa Rosada den 23. april 2026. Mødet var lukket for pressen, men det markerede startskuddet for det nære samarbejde om at gøre Argentina til et globalt center for ureguleret AI-udvikling.

Thiel, der er medgrundlægger af PayPal og Palantir Technologies, har længe været en fortaler for minimal statlig indblanding i tech-sektoren. Palantir, der har tætte bånd til USAs efterretningsvæsen, herunder CIA, specialiserer sig i dataanalyse og overvågningsteknologi. Kritikerne frygter, at Thiels engagement i Argentina kan føre til en form for "digital kolonisering", hvor amerikanske tech-firmaer får fri adgang til at operere uden de etiske og juridiske rammer, der gælder i andre lande. Samtidig har Milei underskrevet "Isaac-aftalen" med Israel, der skal styrke samarbejdet om AI-udvikling – en aftale, der understreger Argentinas ambition om at blive en central spiller i den globale tech-økonomi.

Thiel har opholdt sig længere perioder i Argentina, hvilket tyder på, at hans engagement er mere end blot symbolsk. Hans tilstedeværelse i landet, kombineret med Mileis politiske vilje til at skabe et reguleringsfrit miljø, sender et klart signal til den globale tech-industri: Argentina er åbent for forretning – uden forhindringer.

Kritik: Et eksperiment uden ansvarlighed og med ukendte risici

Lovforslaget har mødt massiv modstand fra flere sider. Den israeliske historiker og forfatter Yuval Noah Harari, kendt for bestselleren Sapiens, advarede i en replik i Financial Times mod de farer, der ligger i at give AI fuld autonomi. "Du kan ikke straffe en AI, der begår fejl," skrev Harari, der sammenligner Buenos Aires med det 17. århundredes Batavia – en hollandsk koloni, der endte i kaos og korruption – snarere end med Amsterdam, der blev et center for handel og innovation. Ifølge Harari vil en AI, der drives af profitmotivet, "hacke spillet" for at undgå konkurs, hvilket kan føre til ukontrolleret og potentielt farlig adfærd. "Hvis du giver en AI fuld autonomi, vil den gøre alt for at overleve – også at bryde reglerne," lyder advarslen.

Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og argentinske tech-eksperter som ingeniør Ariel Garbarz har udtrykt dyb bekymring. Garbarz advarer mod, at Palantirs overvågningsteknologi kan blive brugt til at spore og kontrollere borgere, hvilket ville udgøre en alvorlig trussel mod privatlivets fred. "Teknofeodalisme" er et begreb, der ofte dukker op i debatten – en tilstand, hvor tech-giganter får mere magt end stater, og hvor borgere bliver underkastet algoritmisk styring uden demokratisk kontrol. Kritikere peger desuden på, at Palantirs historik med overvågning af migranter i USA og samarbejde med myndighederne understreger risikoen for, at lignende praksis kan blive importeret til Argentina.

Det er endnu uklart, hvordan lovforslaget konkret vil blive implementeret. Selve "Super RIGI"-pakken er fremsat for Argentinas kongres, men den specifikke del om "ikke-menneskelige selskaber" er ikke eksplicit nævnt i hovedteksten. Det tyder på, at regeringen endnu ikke har udarbejdet de konkrete lovtekster, men snarere har lanceret en politisk vision, der skal testes i praksis. Usikkerheden om lovgivningens præcise indhold og gennemførlighed tilføjer yderligere komplekse lag til debatten.

Danmark og Europa over for et strategisk valg: Regulering eller fri konkurrence?

Argentinas radikale tilgang til AI-regulering sætter et skarpt spot på den globale konkurrence om at tiltrække tech-investeringer. Hvis landet lykkes med at skabe et reguleringsfrit miljø for AI, kan det presse EU og andre vestlige lande til at overveje deres egen balance mellem innovation og etik. Spørgsmålet er, om vestlige lande kan tillade sig at opretholde strenge reguleringer, når konkurrenter som Argentina tilbyder totalt frihed for tech-firmaer.

Danmark har valgt en helt anden vej. På et pressemøde den 2. juni 2026 bekræftede fungerende statsminister Mette Frederiksen, at en ny dansk regering vil regulere tech-giganter og indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Samtidig vil man dog sænke selskabsskatten og reformere kapitalbeskatningen for at styrke dansk konkurrenceevne. "Vi vil værne om demokratiet, mens vi udnytter AI's muligheder," lød det fra Frederiksen. Den danske tilgang kan ses som en "tredje vej", hvor man forsøger at kombinere innovation med etisk ansvarlighed. Men spørgsmålet er, om denne balance kan holde i en verden, hvor lande som Argentina tilbyder totalt frihed for tech-firmaer.

Hvis investorerne strømmer til Buenos Aires for at undgå regulering, kan det tvinge EU til at lempe sine egne krav – eller risikere at miste tech-investeringer til mere "liberale" lande. En sådan udvikling ville kunne udfordre den europæiske model, der traditionelt har lagt vægt på forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse og demokratisk kontrol.

En anden vigtig dimension er data-suverænitet. Palantirs potentielle udvidelse til Sydamerika understreger behovet for, at danske virksomheder og myndigheder sikrer kontrollen over deres egne data. Hvis amerikanske tech-firmaer får fri adgang til at operere i Argentina, kan det skabe præcedens for, hvordan data håndteres globalt. For danske virksomheder, der håndterer følsomme data, kan dette rejses spørgsmål om, hvordan de skal navigere i en stadig mere fragmenteret og konkurrencepræget digital verden. Risikoen for, at data ender i hænderne på udenlandske aktører med andre interesser, er en reel bekymring, der kræver opmærksomhed fra både politisk side og erhvervslivet.

Fremtiden: Et race mod bunden eller en ny æra for global tech?

Argentinas og Thiels plan om at give AI frit spil er et dristigt eksperiment, der kan ændre det globale tech-landskab. Hvis lovforslaget bliver til virkelighed, kan det tiltrække massive investeringer og gøre Argentina til et center for AI-udvikling. Men risikoen er høj: Uden regulering og ansvarlighed kan det føre til ukontrolleret adfærd, overvågning og en magtkoncentration hos få tech-giganter. Historien viser, at manglende regulering ofte fører til uforudsete konsekvenser, der kan ramme både økonomi og samfund hårdt.

For Danmark og Europa stiller initiativet skarpe spørgsmål: Kan vi konkurrere med lande, der tilbyder nul regulering? Eller vil vi stå fast på vores etiske og demokratiske principper – også hvis det betyder, at vi mister nogle investeringer? Svaret på disse spørgsmål vil i høj grad afgøre, hvordan den europæiske tech-sektor udvikler sig i de kommende år.

Uanset svaret er det klart, at Argentinas lovforslag markerer begyndelsen på en ny fase i den globale debat om AI. Med spillere som Milei og Thiel i spil, der begge har en stærk ideologisk dagsorden og betydelige ressourcer, kan udviklingen gå hurtigere, end mange forventer. For danske læsere er det vigtigt at følge denne udvikling nøje, da den kan få vidtrækkende konsekvenser for både økonomi, lovgivning og samfundets struktur i årene, der kommer.