AI-udbredelsen boomer i Danmark – men produktiviteten halter i SMV’erne

Næsten hver anden danske virksomhed med mindst 10 ansatte brugte kunstig intelligens i 2025. Det viser nye tal fra Digitaliseringsministeriets Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2026. Men bag de imponerende tal gemmer sig en kløft: En stor del af de mindre produktionsvirksomheder har endnu ikke omsat AI til målbare produktivitetsgevinster. Det dokumenterer Teknologisk Institut i rapporten “Videnskløften: Hvorfor AI endnu ikke skaber produktivitet i dansk produktion”, som blev præsenteret ved AI Denmark Summit 2025.

Udviklingen er vigtig, fordi Danmark lige nu ligger markant foran resten af Europa i AI-anvendelse. Ifølge Digitaliseringsministeriet er andelen af danske virksomheder, der bruger AI, næsten dobbelt så høj som EU-gennemsnittet. Men forspringet er skrøbeligt. Hvis ikke særligt SMV’erne får adgang til konkret, branchebaseret rådgivning og kompetenceopbygning, risikerer dansk erhvervsliv at tabe terræn i en tid, hvor AI i stigende grad definerer konkurrenceevnen.

Markant fremgang i AI-anvendelse

Tallene fra Digitaliseringsministeriet er klare: 42 procent af danske virksomheder med mindst 10 ansatte anvendte AI i 2025. Til sammenligning er EU-gennemsnittet blot 25 procent. Blandt store virksomheder med over 250 ansatte er anvendelsen endnu højere – tre ud af fire bruger AI. For små og mellemstore virksomheder er andelen steget fra 24 procent i 2024 til 37 procent i 2025, en markant fremgang på et enkelt år.

Dansk Erhvervs egne medlemsmålinger bekræfter tendensen: 70 procent af medlemmerne bruger AI i 2025, op fra 44 procent i 2023. Det er en udvikling, der for alvor tog fart efter ChatGPT’s gennembrud i 2023, men hvor fokus nu har flyttet sig fra eksperimentering til strategisk implementering – især inden for produktion og logistik. Allerede i 2021 viste tal fra Danmarks Statistik, at 24 procent af virksomhederne brugte AI, og at 81 procent af dem oplevede positive gevinster. Dengang var AI stadig et nicheværktøj; i dag er det ved at blive en basisinfrastruktur i mange virksomheder.

Produktionens AI-paradoks: udbredelse uden produktivitet

På trods af den brede anvendelse er der et markant paradoks i dansk produktion. Teknologisk Instituts rapport viser, at 65 procent af SMV’erne i produktionssektoren er “AI-afventende”, mens kun 10 procent kan betegnes som frontløbere. Selv blandt de virksomheder, der faktisk bruger AI, har teknologien endnu ikke ført til en målbar produktivitetsstigning – selvom de oplever marginalt højere vækst i omsætning og antal ansatte.

Juan Farré, administrerende direktør i Teknologisk Institut, peger på en central årsag: manglende domænekendskab.

“Manglende domænekendskab udgør en strategisk risiko for dansk konkurrenceevne,” siger Juan Farré.

Pointen er, at generelle AI-værktøjer ikke automatisk skaber værdi i en produktionshal. Det kræver indsigt i både teknologien og den konkrete branche at identificere, hvor AI reelt kan optimere processer – eksempelvis kvalitetskontrol eller ressourceoptimering. Centerchef Jan Overgaard fra Teknologisk Institut understreger behovet for konkret, branchebaseret rådgivning frem for generiske AI-kurser. “Virksomhederne har brug for nogen, der forstår deres produktion og kan vise, hvor AI giver mening,” lyder det fra Overgaard, der efterlyser flere praktiske forløb tæt på maskinerne.

Barrierer og politiske signaler

Mere end hver tredje SMV i produktionen – over 35 procent – angiver manglende viden og kompetencer som den største barriere for at komme i gang med AI. Det er ikke teknologien, der mangler, men evnen til at omsætte den til konkrete løsninger i hverdagen. Dertil kommer en vis tilbageholdenhed: Mange virksomheder afventer, at andre går foran, før de selv investerer tid og penge.

På politisk niveau er der opmærksomhed på både muligheder og risici. Fungerende digitaliseringsminister Christina Egelund fremhæver AI som en konkurrencefordel, men advarer samtidig mod digitale afhængigheder – en påmindelse om, at danske virksomheder ikke blot skal forbruge udenlandsk AI, men også opbygge egne kompetencer og kontrol. Digitaliseringsministeriet har da også kaldt Danmark for “AI-guldet i Europa”, men understreger, at gevinsten ikke kommer af sig selv.

Hvad betyder det for danske ledere og iværksættere?

For ledere og iværksættere er budskabet klart: AI er ikke længere fremtidsmusik, men et konkret værktøj til effektivisering og innovation. Det afgørende er at identificere konkrete use-cases frem for at behandle AI som en generel teknologi. Eksempler som kvalitetskontrol, vedligeholdelsesplanlægning eller ressourceoptimering er oplagte steder at starte, fordi de har direkte bundlinjepåvirkning.

• Identificer konkrete use-cases som kvalitetskontrol eller ressourceoptimering.
• Søg branchebaseret rådgivning frem for generiske AI-kurser.
• Opbyg interne kompetencer og domænekendskab i kombination med AI-viden.

Samtidig viser tallene, at der er et stort uudnyttet potentiale blandt de mange “AI-afventende” virksomheder. Hvis de løftes, kan Danmark fastholde sit europæiske forspring. Men det kræver en målrettet indsats fra både virksomheder, erhvervsorganisationer og rådgivningsinstitutioner som Teknologisk Institut. Uden konkret, branchebaseret rådgivning risikerer mange SMV’er at blive hægtet af.

Udsigten er dog ikke sort. Danmark har et stærkt udgangspunkt: høj digital modenhed, en fleksibel arbejdsstyrke og et økosystem af rådgivere, der begynder at fokusere på netop domænespecifik AI. Hvis virksomhederne formår at gå fra afventende til aktiv brug – og hvis politikerne understøtter kompetenceopbygning og adgang til viden – kan AI blive den produktivitetsmotor, som dansk økonomi har brug for. Spørgsmålet er, om hastigheden er høj nok til at fastholde forspringet, før resten af Europa indhenter os.