AI rykker ind i kommunerne: Fælles rammer skal sikre ansvarlig brug

Danske kommuner og regioner står over for en bølge af kunstig intelligens, der rækker langt ud over de første forsøg med chatbots. Fra automatisk sagsopsummering til intelligent sortering af borgerhenvendelser – generativ AI er på vej ind i den offentlige forvaltning, og nu begynder der at tegne sig et mere systematisk billede af, hvordan teknologien kan bruges ansvarligt og effektivt. Et nyt inspirationskatalog fra KL, en række signaturprojekter under Digitaliseringsstyrelsen og fælleskommunale initiativer fra KOMBIT er blandt de konkrete tiltag, der skal hjælpe kommunerne med at navigere i mulighederne og faldgruberne. Flere kommuner har allerede taget første skridt, men modenheden varierer betydeligt fra kommune til kommune.

Interessen for generativ AI i den offentlige sektor er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt teknologien skal tages i brug, men hvordan. Kommunale sagsbehandlere bruger i stigende grad AI til at opsummere lange dokumenter, trække centrale oplysninger ud af journaler og besvare rutineprægede borgerhenvendelser. Det frigiver tid til mere komplekse opgaver og kan samtidig øge kvaliteten af sagsbehandlingen. Men den teknologiske udvikling rejser også spørgsmål om datasikkerhed, gennemsigtighed og ansvar. Netop derfor er de nye fælles initiativer vigtige: De skal sikre, at kommunerne ikke hver især opfinder den samme dybe tallerken, men trækker på fælles viden og erfaringer.

KL’s inspirationskatalog skal guide kommunerne

KL har udarbejdet et inspirationskatalog, der skal fungere som et praktisk værktøj for kommunale ledere og medarbejdere. Kataloget samler konkrete eksempler på, hvordan generativ AI kan anvendes i kommunal kontekst – blandt andet automatisk sagsopsummering og intelligent sortering af borgerhenvendelser, som allerede er nævnt som oplagte anvendelsesområder. Formålet er ikke at levere en facitliste, men at give kommunerne et fælles udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer.

Inspirationskataloget lægger vægt på, at AI-løsninger skal understøtte kerneopgaverne og ikke blive et mål i sig selv. Det betyder, at kommunerne opfordres til at starte med afgrænsede pilotprojekter, hvor gevinsterne er tydelige, og hvor risikoen kan styres. Kataloget peger også på behovet for at inddrage medarbejdere tidligt i processen, så teknologien opleves som en hjælp og ikke som en trussel mod arbejdspladsen. Endelig understreges vigtigheden af løbende evaluering og justering, fordi AI-modeller og brugsmønstre udvikler sig hurtigt.

Digitaliseringsstyrelsens signaturprojekter sætter rammerne

Digitaliseringsstyrelsen har igangsat en række signaturprojekter, der skal demonstrere, hvordan kunstig intelligens kan implementeres ansvarligt i den offentlige sektor. Signaturprojekterne fungerer som fyrtårne, hvor udvalgte kommuner og regioner afprøver konkrete AI-løsninger i tæt samarbejde med styrelsen. Erfaringerne herfra deles åbent, så andre offentlige myndigheder kan lære af både succeser og fejltrin.

Projekterne har et dobbelt formål. For det første skal de levere konkrete resultater, der kan forbedre sagsbehandlingen og servicen over for borgerne. For det andet skal de bidrage til at opbygge en fælles forståelse af, hvad der virker – og hvad der ikke gør – når generativ AI sættes i drift i en offentlig kontekst. Det omfatter blandt andet spørgsmål om datakvalitet, modelvalg, juridiske rammer og etiske retningslinjer. Ved at samle erfaringerne på tværs af projekterne håber Digitaliseringsstyrelsen at kunne udstikke nogle fælles pejlemærker, som alle kommuner kan støtte sig til.

KOMBITs fælleskommunale initiativer

KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab, spiller en central rolle i at gøre AI tilgængelig for alle kommuner – også de mindre, der ikke har ressourcer til at udvikle egne løsninger. Gennem fælleskommunale initiativer arbejder KOMBIT på at udvikle og udbyde AI-værktøjer, som kan deles på tværs af kommunegrænser. Det reducerer både omkostninger og risiko, samtidig med at det sikrer en vis ensartethed i den måde, teknologien anvendes på.

De fælleskommunale initiativer fokuserer på områder, hvor behovet er stort, og hvor løsningerne kan standardiseres. Automatisk sagsopsummering og sortering af borgerhenvendelser er oplagte kandidater, fordi opgaverne ligner hinanden på tværs af kommunerne. Ved at samle kræfterne kan KOMBIT sikre, at løsningerne lever op til de samme krav til datasikkerhed og gennemsigtighed, uanset hvilken kommune der bruger dem. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til, at deres data behandles forsvarligt.

Modenheden varierer betydeligt på tværs af kommunerne

Selvom flere kommuner allerede har taget første skridt med konkrete AI-projekter, er der stor forskel på, hvor langt man er nået. Nogle kommuner har pilotprojekter i drift og høster allerede gevinster i form af hurtigere sagsbehandling og færre manuelle rutineopgaver. Andre kommuner befinder sig stadig i en tidlig undersøgelsesfase, hvor man kortlægger muligheder og afklarer juridiske og etiske spørgsmål, før man tør trykke på knappen.

Forskellene skyldes blandt andet forskellige ressourcer, kompetencer og politiske prioriteringer. Større kommuner har ofte egne it-udviklingsafdelinger og kan afprøve nye teknologier hurtigere, mens mindre kommuner i højere grad er afhængige af fælles løsninger og ekstern bistand. Det er netop derfor, at de fælles initiativer fra KL, Digitaliseringsstyrelsen og KOMBIT er så vigtige. De kan være med til at mindske kløften mellem frontløberne og de kommuner, der endnu ikke er kommet i gang, så alle borgere får glæde af de muligheder, som generativ AI kan tilbyde den offentlige sektor.

Samlet set er der et tydeligt momentum for kunstig intelligens i den kommunale verden. De nye inspirationskataloger, signaturprojekter og fælleskommunale initiativer er konkrete skridt på vejen mod en mere effektiv og borgernær forvaltning. Men succesen afhænger af, at kommunerne formår at omsætte de fælles rammer til lokal praksis – og at de tør lære af hinandens erfaringer undervejs.