AI-regulering i Danmark: Ophavsretsudkast forsinket – og AI-krav i beskæftigelsesreform

Bird & Bird's AI Regulatory Horizon Tracker for Danmark giver et aktuelt overblik over status for AI-relateret lovgivning og regulering i Danmark pr. 8. juli 2026. Trackeren viser, at et udkast til ændring af ophavsretsloven, som blev sendt i høring i sommeren 2025, endnu ikke er blevet fremsat i Folketinget, selvom det ifølge en redegørelse fra februar 2026 var planlagt til fremsættelse i marts I 2026. Samtidig har en ekspertgruppe om intellektuel ejendomsret og kunstig intelligens afleveret en rapport med 10 konkrete anbefalinger, og en række organisationer presser på for politisk handling. Desuden indeholder en omfattende beskæftigelsesreform fra december 2025 en AI-specifik bestemmelse, hvilket understreger, at AI-regulering ikke længere kun er et spørgsmål om tech-lovgivning.

For danske virksomheder, offentlige institutioner og rådgivere er det afgørende at følge med i, hvordan AI-regulering udvikler sig. Ophavsret er et af de mest omstridte områder, fordi generativ AI trænes på beskyttet materiale og kan producere indhold, der konkurrerer direkte med menneskeskabte værker. Hvis Danmark indfører nye beskyttelser, kan det få betydning for både rettighedshavere og AI-udviklere. Samtidig viser beskæftigelsesreformen, at AI også rykker ind i velfærdslovgivningen, hvor konsekvenserne for borgere og sagsbehandling kan være betydelige. Trackeren samler disse spor og giver et samlet billede af et regulatorisk landskab i bevægelse.

• Et udkast til ophavsretsændring er undervejs, men endnu ikke fremsat pr. 8. juli 2026.
• En ekspertgruppe har afleveret 10 anbefalinger om ophavsret og AI i september 2025.
• En beskæftigelsesreform fra december 2025 indeholder en AI-specifik bestemmelse.
• Spørgsmålet om AI i databeskyttelseslovgivningen er fortsat uafklaret i det tilgængelige materiale.

Ophavsretsændring og ekspertgruppens anbefalinger

Ifølge Bird & Bird's tracker foreslår udkastet til ændring af ophavsretsloven to nye beskyttelser, men det nærmere indhold af disse beskyttelser fremgår ikke af det offentligt tilgængelige materiale i trackeren. Udkastet blev sendt i høring i sommeren 2025, og ifølge en redegørelse fra februar 2026 var det planlagt til fremsættelse i Folketinget i marts I 2026. Pr. 8. juli 2026 er lovforslaget imidlertid ikke blevet fremsat, hvilket indikerer en forsinkelse i den politiske proces.

Baggrunden for lovarbejdet er blandt andet en rapport fra Ekspertgruppen om intellektuel ejendomsret og kunstig intelligens, som blev afleveret i september 2025. Rapporten indeholder 10 konkrete anbefalinger, der skal styrke ophavsretsbeskyttelsen i mødet med generativ AI. En række organisationer, der repræsenterer rettighedshavere, har efterfølgende sendt et brev til politikere, hvor de opfordrer til at følge op på rapportens anbefalinger. I brevet påpeger organisationerne, at generativ AI trænes på beskyttet materiale og derefter producerer indhold, der konkurrerer direkte med det menneskeskabte indhold, det er trænet på. Det er en central bekymring for kreative erhverv, og brevet understreger behovet for politisk handling.

Organisationerne påpeger, at generativ AI producerer indhold, der konkurrerer direkte med det menneskeskabte indhold, det er trænet på.

Brevet henviser desuden til Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2026 om "Copyright and Generative AI", som peger på behovet for nye EU-regler, der styrker ophavsretsbeskyttelsen. Denne EU-dimension er vigtig, fordi danske regler ikke kan ses isoleret fra udviklingen i Bruxelles, og fordi en kommende EU-regulering kan få direkte betydning for danske virksomheder og rettighedshavere.

Beskæftigelsesreformen og AI-specifik bestemmelse

LOV nr 1750 af 29/12/2025 er en omfattende reform af den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark. Trackeren fremhæver, at loven indeholder en AI-specifik bestemmelse, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi det viser, at AI-regulering ikke kun sker gennem dedikeret tech-lovgivning, men også integreres i sektorlovgivning. Det nærmere indhold af den AI-specifikke bestemmelse er ikke beskrevet i det tilgængelige materiale i trackeren, men dens tilstedeværelse i en beskæftigelseslov signalerer, at AI nu også reguleres i velfærdslovgivningen.

For danske jobcentre og kommuner kan en AI-specifik bestemmelse i beskæftigelsesloven få praktisk betydning for, hvordan AI-systemer må anvendes i sagsbehandling, matchning eller afgørelser. Det rejser spørgsmål om gennemsigtighed, databeskyttelse og borgernes retssikkerhed. Selvom detaljerne endnu ikke er offentligt tilgængelige i trackeren, er det et område, som både offentlige myndigheder og leverandører af AI-løsninger bør holde nøje øje med, når loven implementeres.

Databeskyttelse og soft law – et åbent spørgsmål

Trackeren stiller spørgsmålet, om AI specifikt er adresseret i databeskyttelseslovgivningen, og om der findes guidelines eller soft law relateret til AI. Det fremgår ikke af det tilgængelige materiale, om den danske databeskyttelseslov indeholder AI-specifikke bestemmelser, men spørgsmålet er yderst relevant, fordi AI-systemer ofte behandler personoplysninger. EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) indeholder allerede regler om automatiske afgørelser og profilering, men der er ikke nødvendigvis nationale AI-specifikke tilføjelser i den danske lovgivning.

For virksomheder, der udvikler eller anvender AI, er det vigtigt at kende både de formelle lovkrav og de vejledninger, som tilsynsmyndigheder udsteder. Datatilsynet har løbende fokus på AI og databeskyttelse, men trackeren giver ikke et klart svar på, om der findes specifikke danske guidelines på området. Det efterlader et åbent spørgsmål, som kan få betydning for compliance-arbejdet i mange organisationer.

Reaktioner og politisk pres

Det politiske pres for at handle på ophavsretsområdet er tydeligt. Rettighedshaverorganisationernes brev til politikerne er en direkte opfordring til at følge op på ekspertgruppens rapport fra september 2025. Brevet henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2026, som peger på behovet for nye EU-regler, der styrker ophavsretsbeskyttelsen i forhold til generativ AI. Denne kombination af nationalt og europæisk pres sætter den danske regering i en situation, hvor en forsinkelse af lovforslaget kan blive mødt med kritik fra både kreative erhverv og politiske aktører.

Det er uklart, om forsinkelsen skyldes politiske uenigheder, tekniske justeringer eller afventning af EU-initiativer. Men trackeren dokumenterer, at den planlagte fremsættelse i marts I 2026 ikke er sket, og at der pr. 8. juli 2026 ikke er vedtaget nye ophavsretsregler. For danske virksomheder betyder det, at de fortsat skal navigere i et uafklaret retligt landskab, hvor eksisterende ophavsretsregler skal fortolkes i lyset af AI-udviklingen uden klare nationale svar.

Fremadrettet bør danske aktører holde nøje øje med, hvornår lovforslaget om ophavsretsændringer fremsættes, og om det følger ekspertgruppens anbefalinger. Samtidig kan udviklingen på EU-niveau, herunder Europa-Parlamentets beslutning og eventuelle kommende forordninger, få direkte betydning for dansk lovgivning. Beskæftigelsesreformens AI-specifikke bestemmelse vil også skulle implementeres og fortolkes i praksis, hvilket kan føre til yderligere vejledninger eller justeringer. Bird & Bird's tracker fungerer som et nyttigt værktøj til at følge disse spor og forstå, hvordan dansk AI-regulering udvikler sig i et komplekst samspil mellem nationale initiativer, EU-ret og sektorspecifikke regler.