AI påvirker studentereksamen: Skriftlige karakterer falder markant

Sommerens studentereksamen har sat gang i en af de mest opsigtsvækkende debatter om det danske uddannelsessystem i mange år. Årgang 2026 er nemlig den første, hvor eleverne har haft adgang til kunstig intelligens (AI) gennem hele deres gymnasietid – og nu viser en medieundersøgelse et markant fald i de skriftlige eksamenskarakterer, især i faget dansk. En stikprøve foretaget på 11 gymnasier dokumenterer det fald, der har sendt chokbølger gennem uddannelsesverdenen og sat regeringen i alarmberedskab.

På Frederiksberg Gymnasium oplever rektor Maja Bødtcher-Hansen en "ekstraordinært stor stigning" i sager om eksamenssnyd med AI ved de skriftlige prøver. Samtidig bekræfter rektor Søren Helstrup fra Ordrup Gymnasium i Nordsjælland, at de skriftlige karakterer er faldet på hans skole, mens de mundtlige eksamener derimod holder niveauet. Det tegner et billede af, at eleverne måske har svært ved at formidle viden skriftligt uden hjælp fra AI, mens deres mundtlige færdigheder stadig fungerer.

Den nyvalgte regering, dannet i juni 2026, har i sit regeringsgrundlag lovet en national AI-strategi for uddannelse. Og handlingen har ikke ladet vente på sig. Allerede den 30. juni 2026 varslede undervisningsminister Magnus Heunicke (S) en "strakspakke", der skal implementeres til næste års eksaminer for at tackle problemet med AI-misbrug og faldende karakterer.

Tallene bag faldet: Hvor slemt står det til?

Stikprøven fra medierne viser et tydeligt mønster: De skriftlige karakterer i dansk er faldet på alle de 11 undersøgte gymnasier. Mens præcise tal for snydsagerne i 2026 endnu ikke er offentliggjort, er udviklingen så markant, at den har fået uddannelsesinstitutioner og lærere til at slå alarm. I et interview med Politiken har 25 gymnasielærere udtrykt bekymring for, at AI har svækket elevernes kompetencer "markant". De taler om "faglig sorg" og et bekymrende niveau i de skriftlige opgaver, hvor eleverne ikke længere kan løse opgaverne selv uden hjælp fra AI-værktøjer.

Det er ikke kun karaktererne, der falder. Snydet med AI er blevet et akut problem, især på Frederiksberg Gymnasium, hvor rektor Maja Bødtcher-Hansen konstaterer en "ekstraordinær" stigning i antallet af sager. Det understreger, at AI ikke blot bruges som et hjælpemiddel, men i stigende grad som et middel til at omgå de faglige krav. Samtidig peger Søren Helstrup på, at de mundtlige eksamener stadig klares godt, hvilket tyder på, at elevernes viden og forståelse ikke nødvendigvis er svækket – men at deres evne til at formidle den skriftligt uden AI er det.

Regeringens strakspakke: Konkrete ændringer på vej

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) har lagt op til hurtig handling med en strakspakke, der skal træde i kraft til næste års eksaminer. Pakken indeholder flere konkrete initiativer:

• Genindførelse af gruppeeksaminer: En måde at sikre, at eleverne arbejder sammen og dermed mindske muligheden for individuel snyd med AI. Gruppeeksaminer skal gøre det sværere at bruge AI til at generere individuelle besvarelser, da opgaveløsningen sker i fællesskab.
• Lektier løst på skolen uden AI: Opgaver, der skal løses fysisk på skolen under opsyn og uden adgang til digitale værktøjer – altså "papir og blyant". Det skal sikre, at eleverne selv kan løse opgaverne uden ekstern hjælp fra AI.
• Flere ressourcer til censorer og prøveafvikling: Initiativet vil kræve ekstra midler til at håndtere de nye eksamensformer og sikre en korrekt afvikling. Det præcise beløb er endnu ikke opgjort, men ministeriet forventer at konkretisere det på det uddannelsespolitiske Sorø-møde i august 2026.

Strakspakken er et forsøg på at genoprette tilliden til eksamenssystemet og sikre, at eleverne besidder de nødvendige kompetencer uden afhængighed af AI. Samtidig er der en erkendelse af, at AI er kommet for at blive, og at uddannelsessystemet må finde en balance mellem kontrol og integration af den nye teknologi.

Erhvervslivet: "Forbud er ikke svaret"

Mens uddannelsesinstitutionerne og regeringen fokuserer på at begrænse AI-misbrug, advarer erhvervslivet mod et totalt forbud. Anne Fløe, uddannelseschef i Dansk Industri (DI), understreger, at AI er en realitet, som eleverne må lære at håndtere konstruktivt. Hun foreslår i stedet at indføre et fag om teknologiforståelse, hvor eleverne lærer at bruge AI på en ansvarlig og kritisk måde.

"Vi skal ikke forbyde AI, men i stedet ruste eleverne til at bruge teknologien konstruktivt. Et forbud ville være at stikke hovedet i busken og ignorere, at AI allerede er en del af vores hverdag," siger Anne Fløe.

DI’s holdning afspejler en bredere erkendelse i erhvervslivet: At AI er en uundgåelig del af fremtidens arbejdsmarked, og at eleverne derfor må udstyres med de kompetencer, der er nødvendige for at navigere i en verden, hvor AI spiller en central rolle. Et totalt forbud ville ifølge DI blot skubbe brugen af AI under jorden og forhindre eleverne i at udvikle de nødvendige færdigheder til at bruge teknologien ansvarligt.

Debatten er dermed polariseret. På den ene side står uddannelsesinstitutioner og lærere, der ser en "faglig sorg" og et bekymrende niveau i de skriftlige opgaver. På den anden side står erhvervslivet, der argumenterer for, at man skal integrere AI i undervisningen frem for at forbyde den. Begge sider er dog enige om, at der er behov for handling – spørgsmålet er bare, hvordan den skal se ud.

Fremtiden: Forsøg og afrapportering skal vise vejen

Undervisningsministeriet har allerede igangsat et omfattende forsøg med 10.000 elever om brugen af AI i undervisningen. Afrapporteringen forventes til efteråret 2026, og resultaterne vil sandsynligvis spille en central rolle i den videre udformning af regeringens AI-strategi for uddannelse. Forsøget skal give indsigt i, hvordan AI kan bruges som et læringsværktøj frem for et snydemiddel, og hvordan man bedst kan sikre, at eleverne udvikler de nødvendige kompetencer.

Samtidig vil forsøget give et grundlag for at vurdere, om de planlagte ændringer i eksamensformer – såsom gruppeeksaminer og lektier uden AI – er tilstrækkelige til at tackle problemet. Det er endnu uklart, hvilke konkrete alternativer til skriftlige eksamener der overvejes af censorerne, men det er tydeligt, at der er behov for en helhedsorienteret tilgang. En tilgang, der både tager højde for de udfordringer, AI bringer med sig, og de muligheder, teknologien også rummer.

Sommerens eksamensresultater har sat gang i en nødvendig debat om, hvordan det danske uddannelsessystem kan tilpasse sig en verden, hvor AI er en uundgåelig del af hverdagen. Regeringens strakspakke er et første skridt, men den langsigtede løsning kræver en balance mellem kontrol, integration og en åben dialog mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og eleverne selv. For ledere, specialister og iværksættere rejser situationen kritiske spørgsmål om fremtidens kompetencer. Hvis grunduddannelsen svækkes, må virksomhederne bruge flere ressourcer på oplæring. Samtidig skaber det usikkerhed om det fremtidige arbejdsmarked: Skal virksomhederne udvikle AI-værktøjer, der kan kompensere for manglende basale færdigheder? Eller skal de i stedet investere i at oplære medarbejdere i at bruge AI konstruktivt?

Uanset svaret er det klart, at debatten om AI i uddannelsessystemet ikke kommer til at stoppe her. Med afrapporteringen fra forsøget med 10.000 elever og den kommende konkretisering af regeringens AI-strategi på Sorø-mødet i august 2026, vil de næste måneder være afgørende for, hvordan Danmark håndterer den nye teknologis indtog i skolesystemet.