AI-hjemmetest kan spotte skjult diabetes uden blodprøve

En ny digital hjemmetest baseret på kunstig intelligens kan identificere personer med høj risiko for type 2-diabetes eller prædiabetes – uden blodprøve eller lægebesøg. Testen, der bærer navnet Medwacs, er udviklet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med en italiensk læge og forsker, og den har i internationale afprøvninger præsteret på niveau med eller bedre end etablerede screeningsmetoder.

Offentliggørelsen kommer på et tidspunkt, hvor diabetes udgør en af de største folkesundhedsudfordringer i Danmark. Ifølge Diabetesforeningen lever 348.500 danskere i dag med type 2-diabetes, svarende til omkring 80 procent af alle diabetestilfælde. Men det skjulte mørketal er betydeligt: DTU vurderer, at cirka 100.000 danskere har sygdommen uden at vide det, og yderligere en halv million skønnes at have prædiabetes – en tilstand, der uden intervention ofte udvikler sig til fuld diabetes.

Testen blev offentliggjort den 29. juli 2026 via en pressemeddelelse fra DTU. Den bygger på kunstig intelligens og sundhedsdata og er afprøvet på befolkninger i USA og Sydkorea. Den er endnu ikke afprøvet på danskere, men forskerne har tillid til dens anvendelighed i Danmark.

Sådan fungerer testen

Medwacs adskiller sig markant fra traditionelle screeningsværktøjer ved udelukkende at basere sig på fysiske mål og demografiske data, som brugeren selv kan indtaste online. Testen kræver syv konkrete oplysninger: alder, køn, BMI, livvidde, længden af lår, overarmsomkreds og systolisk blodtryk. Ingen af disse kræver medicinsk udstyr eller professionel assistance, hvilket gør testen tilgængelig for stort set alle med en internetforbindelse.

Bag testen ligger en algoritme trænet på store sundhedsdatasæt fra USA og Sydkorea. Ifølge DTU har testen i afprøvninger på disse befolkninger vist sig at yde "på niveau med eller bedre end andre anerkendte testmetoder". Det er en markant påstand, da de etablerede screeningsværktøjer typisk inkluderer blodprøver eller kliniske målinger foretaget af sundhedspersonale.

Testen er ikke tænkt som en erstatning for klinisk diagnostik. Daniel Yoo, dataforsker ved DTU og en af hovedkræfterne bag udviklingen, understreger, at testen ikke kan erstatte en blodprøve, men kan fungere som et opmærksomhedsskabende værktøj. Pointen er, at en høj risikoscore skal anspore brugeren til at opsøge egen læge og få foretaget en egentlig blodprøvebaseret undersøgelse.

Et usædvanligt parameter: lårlængde som risikomarkør

Et af de mest opsigtsvækkende elementer i Medwacs er inklusionen af lårlængde som en selvstændig risikofaktor. Umberto Maggiore, professor ved universitetet i Parma og medudvikler af testen, forklarer baggrunden: Længden af lår kan afspejle ernæringstilstanden i barndommen, og denne tidlige ernæringspåvirkning kan have konsekvenser for stofskiftet og diabetesrisikoen senere i livet.

Denne tilgang trækker på en voksende forskningslitteratur om tidlige livsfaktorers betydning for kroniske sygdomme. Ved at kombinere et antropometrisk mål, der sjældent indgår i konventionelle diabetes-screeningsværktøjer, med mere velkendte parametre som BMI og livvidde, forsøger forskerne at fange risikoprofiler, som traditionelle metoder overser.

Daniel Yoo fremhæver testens potentiale til at anspore folk til at søge læge. Han ser Medwacs som et redskab, der kan skabe opmærksomhed om en sygdom, der i sine tidlige stadier ofte er asymptomatisk, men som allerede forårsager skader på blodkar, nerver og organer.

International validering – men endnu ikke dansk

Testen er afprøvet på sundhedsdata fra USA og Sydkorea, to befolkninger med væsentligt anderledes demografiske og genetiske profiler end den danske. Forskerne udtrykker tillid til, at testen også vil være anvendelig i Danmark, men erkender samtidig, at en egentlig dansk validering endnu ikke er gennemført.

Det er en central usikkerhed, som potentielle brugere og sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på. Algoritmer trænet på udenlandske data kan opføre sig anderledes, når de møder en dansk befolkning med andre livsstilsmønstre, kostvaner og genetiske dispositioner. Risikoen for falske positive resultater – hvor raske personer fejlagtigt får en høj risikoscore – eller falske negative – hvor syge personer overses – er reel, indtil testen er valideret lokalt.

Derudover er det endnu uafklaret, hvordan testen skal distribueres. Skal den være frit tilgængelig som et offentligt onlineværktøj, eller skal den integreres i sundhedsvæsenets eksisterende screeningsprogrammer? DTU har ikke meldt klart ud om implementeringsplanerne, og det er uvist, om testen vil blive underlagt regulatorisk godkendelse som medicinsk udstyr.

Konsekvenser for sundhedsvæsen og digital sundhed

For det danske sundhedsvæsen rummer Medwacs et betydeligt potentiale. Tidlig opsporing af type 2-diabetes og prædiabetes er afgørende, fordi sygdommen i sine tidlige stadier ofte er asymptomatisk, men allerede forårsager skader på blodkar, nerver og organer. Jo tidligere en patient diagnosticeres, desto bedre er mulighederne for at forebygge alvorlige komplikationer som hjerte-kar-sygdom, nyresvigt og blindhed.

En bredt tilgængelig hjemmetest kunne potentielt reducere antallet af udiagnosticerede tilfælde markant. Hvis en betydelig del af de anslåede 100.000 danskere med uopdaget diabetes – og den halve million med prædiabetes – blev identificeret tidligere, ville det kunne aflaste et sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres fra stigende kronikerbyrder.

For iværksættere og virksomheder i den digitale sundhedssektor åbner testen samtidig nye forretningsmuligheder. Medwacs demonstrerer, hvordan AI-baserede værktøjer kan levere klinisk relevant information uden om de traditionelle sundhedsinstitutioner. Det rejser spørgsmål om databeskyttelse, ansvarsfordeling og kvalitetssikring, som både startups og etablerede aktører skal forholde sig til, hvis de vil bygge videre på denne type teknologi.

Der er dog også grund til forsigtighed. En hjemmetest, der ikke er valideret på den danske befolkning, risikerer at skabe unødig bekymring hos brugere, der fejlagtigt får en høj risikoscore, eller falsk tryghed hos dem, der fejlagtigt får en lav score. Den slags utilsigtede konsekvenser kan undergrave tilliden til digitale sundhedsværktøjer generelt.

Et skridt mod mere proaktiv forebyggelse

Medwacs repræsenterer et interessant skridt i retning af mere proaktiv og borgernær forebyggelse. Ved at flytte den indledende risikovurdering fra lægeklinikken til hjemmet kan testen potentielt nå befolkningsgrupper, der sjældent opsøger sundhedsvæsenet – herunder yngre voksne, travle erhvervsaktive og personer med begrænset kontakt til egen læge.

Den afgørende test bliver, om danskerne faktisk vil bruge værktøjet, og om de efter en høj risikoscore følger op med et lægebesøg. Daniel Yoo og hans kolleger har endnu ikke præsenteret data for, hvor mange brugere der efter at have fået en høj score rent faktisk søger læge. Det er et væsentligt hul i evidensgrundlaget, da testens samfundsmæssige værdi i sidste ende afhænger af denne adfærdsmæssige respons.

Indtil en dansk validering foreligger, og indtil implementeringsmodellen er afklaret, bør Medwacs betragtes som et lovende forskningsprojekt snarere end et færdigt klinisk værktøj. Men retningen er klar: Kunstig intelligens og lettilgængelige sundhedsdata vil spille en stadig større rolle i forebyggelsen af folkesygdomme, og danske forskere er blandt frontløberne.