83 procent bruger AI: Dansk arbejdsmarked forandres – men jobbene forsvinder ikke

83,4 procent af danskerne har inden for de seneste seks måneder brugt kunstig intelligens. Det er flere end i både Norge (81,7 procent) og Sverige (78,9 procent), viser EY’s AI Sentiment Index 2026. Knap 11 procent har allerede taget skridtet videre til autonom AI, hvor teknologien handler på brugerens vegne. Tallene tegner et billede af et dansk arbejdsmarked, hvor kunstig intelligens ikke længere er et fremtidsscenarie, men en konkret del af hverdagen – og hvor spørgsmålet ikke er, om AI kommer, men hvordan den forandrer job, opgaver og forretningsmodeller.

For danske ledere, specialister og iværksættere er udviklingen afgørende, fordi den udfordrer en udbredt antagelse om, at AI primært vil fjerne arbejdspladser. Ifølge World Economic Forum (WEF) forventes globalt en nettoforøgelse på 78 millioner job fra 2025 til 2030 – 170 millioner nye job opstår, mens 92 millioner forsvinder. I Danmark er 21 procent af job højt eksponerede over for AI, men 43 procent forventer, at AI primært ændrer arbejdsindholdet snarere end at erstatte stillinger. Det betyder, at den danske debat bør handle mindre om jobtab og mere om, hvordan kompetencer, arbejdsgange og ledelse skal tilpasse sig.

Danmark i front – men med pragmatisme og bekymringer

EY’s undersøgelse, som er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Søren M. Plaugmann, partner i EY Danmark, viser, at danskerne ikke blot bruger AI hyppigt, men også forholder sig aktivt til teknologiens konsekvenser. Ifølge Plaugmann er danskerne pragmatiske: De tager AI i brug, men forventer samtidig ansvarlighed og klare spilleregler. Det kommer blandt andet til udtryk i en udbredt bekymring for datasikkerhed og manglende regulering. Undersøgelsen peger på, at Danmark ligger foran både Norge og Sverige i brugen af AI, men at tilliden til teknologien fortsat er blandet.

De konkrete tal fra EY’s AI Sentiment Index 2026 er værd at hæfte sig ved:

• 83,4 procent af danskerne har brugt AI inden for de seneste seks måneder.
• Knap 11 procent har brugt autonom AI, hvor teknologien handler på brugerens vegne.
• 21 procent af danske job vurderes som højt eksponerede over for AI.

Disse tal viser en høj adoption, men også en bevidsthed om, at AI ikke er en trylleformular. Som Søren M. Plaugmann formulerer det, er danskerne ikke ukritiske – de ønsker, at AI skal være både effektiv og ansvarlig.

Fra frygt til fakta: Beskæftigelsen i sårbare job er steget

En af de mest markante modfortællinger til frygten for massearbejdsløshed kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analytiker Frederik Olsen har gennemgået danske beskæftigelsestal og fundet, at beskæftigelsen er steget i syv ud af ni jobfunktioner, der tidligere blev udråbt som de mest sårbare over for AI. Et af de tydeligste eksempler er juridisk rådgivning, hvor beskæftigelsen er vokset med 14,1 procent. Det er en udvikling, der står i skarp kontrast til forudsigelser om, at AI ville automatisere netop denne type videnarbejde.

Ifølge Frederik Olsen tyder tallene på, at AI i praksis fungerer som et supplement, der ændrer opgaveindholdet, snarere end en erstatning, der fjerner stillinger. Det understøttes af, at 43 procent af de adspurgte i EY-undersøgelsen forventer, at AI primært vil ændre arbejdsindholdet. For danske specialister betyder det, at kompetencer i stigende grad skal kombineres med AI-værktøjer – ikke erstattes af dem.

Virksomheder viser vejen: DI Chat og Dineros AI-support

Konkrete danske virksomheder demonstrerer allerede, hvordan AI kan integreres som et produktivitetsværktøj. Dansk Industri (DI) har udviklet DI Chat, en intern AI-chatbot baseret på Microsofts løsninger, som bruges af alle medarbejdere. Ifølge DI har værktøjet øget både produktivitet og kvalitet i det daglige arbejde. Det er et eksempel på, hvordan en stor organisation kan tage AI i brug på tværs af faggrupper uden at erstatte medarbejdere.

Hos regnskabs- og administrationsvirksomheden Dinero har iværksætter Martin Thorborg taget et lignende skridt. Her dækker AI allerede 72 procent af kundesupporten, hvilket frigør menneskelige medarbejdere til mere komplekse opgaver. Thorborgs erfaring viser, at AI ikke nødvendigvis betyder færre ansatte, men en anden fordeling af arbejdsopgaver – og en mulighed for at skalere service uden at miste kvalitet.

Disse cases illustrerer en vigtig pointe for danske ledere og iværksættere: AI kan være en konkurrencemæssig fordel, hvis den bruges til at øge effektivitet og frigøre tid til værdiskabende arbejde. Men det kræver en bevidst strategi og investering i både teknologi og medarbejderkompetencer.

Udfordringer og usikkerheder: Produktivitet, sikkerhed og regulering

Selvom adoptionen er høj, er der fortsat væsentlige usikkerheder. Forsker Mark Friis Hau fra Roskilde Universitet påpeger, at AI endnu ikke har givet en målbar produktivitetsstigning på samfundsplan. Det betyder, at gevinsterne ved AI indtil videre primært er synlige i enkelte virksomheder og opgaver, men ikke nødvendigvis i de brede økonomiske nøgletal. Samtidig er der udbredt bekymring for datasikkerhed og manglende regulering, hvilket EY-undersøgelsen også dokumenterer.

Globalt set forventer World Economic Forum, at 170 millioner nye job opstår frem mod 2030, mens 92 millioner forsvinder – en nettoforøgelse på 78 millioner. Men den udvikling er ikke automatisk: Den kræver investering i uddannelse, opkvalificering og en social dialog, der kan sikre, at omstillingen sker på en måde, der ikke efterlader grupper på perronen. Danmark har her en særlig styrke i sin tradition for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket kan være med til at sikre en ansvarlig AI-integration.

Det danske arbejdsmarked står over for en transformation, hvor AI ikke nødvendigvis fjerner job, men ændrer dem. Tallene fra EY, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og konkrete virksomheder som DI og Dinero peger i samme retning: AI er et værktøj, der kan øge produktivitet og kvalitet, hvis det kombineres med menneskelig dømmekraft og faglighed. For ledere og specialister handler det derfor ikke om at vælge mellem mennesker og maskiner, men om at finde den rette balance. Fremtiden tilhører dem, der formår at bruge AI til at styrke – ikke erstatte – den menneskelige arbejdskraft.