266,7 mio. kr. skal bringe AI ind i den offentlige kernevelfærd

Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at investere 266,7 millioner kroner i tre storskalaprojekter med kunstig intelligens, der skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026. Aftalen, der blev indgået i december 2025, er det hidtil største enkeltstående danske initiativ for at bringe AI ind i kernevelfærden. Digitaliseringsminister Caroline Stage har været en central drivkraft bag initiativerne, og både KL's formand Martin Damm og Danske Regioners formand Anders Kühnau repræsenterer de kommunale og regionale parter i aftalen.

For offentlige ledere, sundhedspersonale og danske AI-virksomheder er aftalen ikke blot en politisk hensigtserklæring. Den udstikker konkrete rammer for, hvordan kunstig intelligens skal frigøre tid fra dokumentation og administrative opgaver, så medarbejdere kan bruge mere tid på borgere og patienter. Samtidig signalerer den et aktivt offentligt marked for AI-løsninger, hvor især løsninger inden for billeddiagnostik, planlægning og dokumentation kan komme i spil.

Tre storskalaprojekter og nationale udrulninger

Aftalen fra december 2025 er den mest omfattende enkeltinvestering i AI til den offentlige sektor hidtil. De 266,7 millioner kroner skal finansiere tre storskalaprojekter, der fra 2026 skal udrulles i praksis på tværs af stat, kommuner og regioner. Ifølge Digitaliseringsministeriet er formålet at afprøve og modne AI-løsninger i stor skala, så de efterfølgende kan bredes ud til hele landet. Projektternes konkrete fagområder er endnu ikke specificeret i det offentliggjorte materiale, men de ventes at fokusere på områder med stort dokumentationspres og gentagne arbejdsgange.

Allerede i februar 2025 blev der afsat 40,6 millioner kroner til at skalere tre eksisterende AI-løsninger nationalt, primært på sundheds- og ældreområdet. De tre løsninger har tidligere vist gode resultater i mindre forsøg og skal nu udbredes til flere kommuner og regioner. Dermed lægges der et dobbelt spor: dels nye storskalaprojekter, dels modning af løsninger, der allerede har bevist deres værdi.

Baggrund: Fra taskforce til tiårsplan

De nye investeringer er kulminationen på en længere strategisk oprustning. Allerede med digitaliseringsstrategien fra 2022 blev kunstig intelligens udpeget som et centralt redskab til at modernisere den offentlige sektor. I februar 2025 fulgte en ny strategi med 78 millioner kroner øremærket til AI-initiativer, og i juni 2024 annoncerede regeringen oprettelsen af en særlig AI-taskforce, der skulle koordinere indsatsen på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

Taskforcen, der formelt hedder Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, har siden arbejdet med at identificere egnede projekter og sikre, at de lever op til fælles standarder for dataansvar og etik. På længere sigt er ambitionen markant: En tiårsplan for digitalisering og AI sigter mod at frigøre ressourcer svarende til 10.000 årsværk i den offentlige sektor. Til at understøtte forskningen er der desuden afsat 100 millioner kroner årligt i både 2024 og 2025 via forskningsreserven, og Pionercenter for Kunstig Intelligens modtager 354 millioner kroner over en 13-årig periode.

Reaktioner: Sygeplejersker advarer mod technostress

Hos Dansk Sygeplejeråd er der overordnet opbakning til at bruge AI til at lette dokumentationsbyrden, men forkvinde Dorthe Boe Danbjørg advarer mod, at teknologien kan føre til technostress, hvis den ikke bliver designet i tæt samarbejde med de medarbejdere, der skal bruge den i hverdagen. Organisationen peger på, at AI-løsninger skal opleves som en hjælp – ikke som endnu et system, der kræver oplæring og overvågning uden at lette arbejdet reelt.

Kunstig intelligens må aldrig træffe beslutninger. Det skal altid være et menneske, der har det endelige ansvar.

En central rød linje går igen på tværs af de politiske aftaler: AI må ikke træffe beslutninger – det skal altid være et menneske. Tidligere digitaliseringsminister Marie Bjerre har tidligere understreget samme princip, og det er skrevet ind som et bærende element i de nye initiativer. Alligevel er der usikkerhed om, hvordan de store projekter skal finansieres på længere sigt, og om de kan undgå at øge arbejdsbyrden i en overgangsperiode, hvor medarbejdere både skal betjene gamle og nye systemer.

Konsekvenser for ledere, specialister og iværksættere

For ledere i kommuner, regioner og staten rummer aftalen en konkret mulighed for at effektivisere driften uden at skære i velfærden. Ved at automatisere rutineopgaver kan ledere omfordele medarbejderressourcer til borgernære opgaver, samtidig med at ventetider og sagsbehandlingstider kan reduceres. Det kræver dog en aktiv implementeringsindsats og villighed til at investere i kompetenceudvikling.

For specialister som læger, sygeplejersker og socialrådgivere er gevinsten potentielt mindre tid bag tastaturet og mere tid med patienter og borgere. AI kan blandt andet hjælpe med at strukturere journalnotater, foreslå planlægning eller analysere billeddiagnostiske data, men kun hvis løsningerne er tilpasset de kliniske arbejdsgange. For danske iværksættere og teknologivirksomheder signalerer de offentlige investeringer et aktivt marked, hvor der er brug for løsninger inden for netop billeddiagnostik, planlægning og dokumentation. Adgangen til offentlige data og samarbejde med det offentlige kan blive en konkurrencefordel for virksomheder, der formår at levere troværdige og etisk forsvarlige AI-produkter.

De kommende år vil vise, om de store ambitioner kan omsættes til målbare forbedringer i den offentlige sektor. Fra 2026 begynder udrulningen af de tre storskalaprojekter, og erfaringerne herfra vil være afgørende for, om modellen kan skaleres yderligere. Samtidig skal parterne følge nøje med i, om AI-løsningerne reelt reducerer arbejdsbyrden eller blot flytter den. Lykkes det at inddrage medarbejderne og holde fast i den røde linje om menneskelig beslutningskraft, kan Danmark stå med et internationalt udstillingsvindue for ansvarlig AI i den offentlige sektor.