Støtte til datalogi og AI-forskning 2026

Novo Nordisk Fonden har åbnet for ansøgninger til sit Data Science Collaborative Research Programme 2026 med en samlet årlig ramme på op til 99 millioner kroner, mens EU-Kommissionen lancerer et nyt AI-forskningsinitiativ med 107 millioner euro i pilotfinansiering. Samtidig nærmer den europæiske AI-lovgivning sig sin mest håndfaste fase, hvor AI-byrået fra 2. august 2026 får kontrol- og sanktionsbeføjelser over for leverandører af generelle AI-modeller. For danske forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættere markerer 2026 dermed et år med både usædvanlige finansieringsmuligheder og skærpede regulatoriske krav.

For danske ledere, specialister og iværksættere er udviklingen vigtig, fordi den direkte påvirker adgangen til kapital og rammerne for at udvikle og kommercialisere AI-løsninger. Mens Novo Nordisk Fonden tilbyder betydelige midler til tværfagligt samarbejde inden for data science, åbner EU’s RAISE-initiativ døren til europæiske forskningsbevillinger. Samtidig betyder AI-lovgivningens ikrafttræden, at virksomheder skal have styr på compliance – ellers risikerer de sanktioner. At navigere i dette dobbelte landskab af muligheder og krav bliver en central opgave i 2026.

Novo Nordisk Fondens Data Science-program: 99 millioner kroner årligt

Novo Nordisk Fonden er den primære private bevillingsgiver i Danmark og har med Data Science Collaborative Research Programme 2026 et klart fokus på tværfagligt samarbejde inden for data science med potentiale inden for sundhed, bæredygtighed og livsvitenskab. Programmet tilbyder op til 99 millioner kroner årligt, og enkelte bevillinger kan nå op til 40 millioner kroner over fem år, afhængigt af antallet af samarbejdspartnere. Ansøgningsfristen var 3. marts 2026, og resultatet offentliggøres i december 2026.

Støtten er en del af fondens bredere strategi for at styrke dansk forskning i data science. Ved at kræve samarbejde mellem forskellige discipliner og institutioner sigter programmet mod at løfte forskningskvaliteten og skabe resultater, der kan omsættes til konkrete løsninger inden for blandt andet sundhed og grøn omstilling. For danske forskningsmiljøer er programmet en af de væsentligste ikke-statslige finansieringskilder i 2026, og konkurrencen om midlerne forventes at være intens.

EU’s RAISE-initiativ og AI-lovgivningens næste skridt

På europæisk plan lancerer EU-Kommissionen initiativet Resource for AI Science in Europe (RAISE) med en pilotfinansiering på 107 millioner euro under Horizon Europe. RAISE sigter mod at samle ressourcer til banebrydende videnskabelige gennembrud gennem AI og styrke europæisk AI-forskning. Det er endnu ikke bekræftet, om RAISE-piloten omfatter danske partnere, men danske forskningsinstitutioner og virksomheder opfordres til at undersøge mulighederne for at deltage i europæiske konsortier.

Samtidig træder den europæiske AI-lovgivning gradvist i kraft, og den 2. august 2026 markerer starten på aktiv håndhævelse. Fra denne dato får den europæiske AI-byrå formelle kontrol- og sanktionsbeføjelser over for leverandører af generelle AI-modeller. Det betyder, at virksomheder, der udvikler eller anvender sådanne modeller, skal dokumentere overholdelse af lovens krav til gennemsigtighed, risikostyring og datakvalitet. For danske aktører, der opererer på det europæiske marked, er det ikke længere nok at have en innovativ løsning – den skal også være compliant.

Dansk forskningsstøtte i et nordisk perspektiv

Mens Novo Nordisk Fonden og EU’s programmer giver betydelige muligheder, er der usikkerhed om, hvorvidt Danmark har et samlet statsligt milliardløft svarende til Norges model. I kilderne nævnes Norges forskningsråd, som har en dedikeret satsning på kunstig intelligens, men der er ingen oplysninger om lignende danske statslige programmer. Det efterlader et billede af, at dansk AI-forskning i høj grad er afhængig af private fonde og EU-midler frem for en national, statslig strategi med tilsvarende økonomisk tyngde.

Et mindre, men illustrativt eksempel på dansk fondsstøtte er Fonden til Støtte for Det Danske Institut i Athen (CVR 16326488), som primært sikrer bygningerne til rådighed for instituttet. Instituttet lukker dog i august måned hvert år, og der foreligger ikke oplysninger om bevillingsbeløb eller konkrete AI-projekter i Athen. Det understreger, at den danske fondsverden rummer mange forskellige støtteformer, men at de store AI-relevante midler i 2026 primært kommer fra Novo Nordisk Fonden og EU.

Konsekvenser for forskere, ledere og iværksættere

For danske forskere og virksomheder er der både betydelige bevillingsmuligheder og skærpede regulatoriske krav i 2026. De vigtigste konsekvenser kan opsummeres således:

• Adgang til kapital: Novo Nordisk Fondens program giver mulighed for bevillinger på op til 40 millioner kroner over fem år, især til tværfaglige projekter inden for sundhed, bæredygtighed og livsvitenskab.
• Europæiske muligheder: RAISE-initiativet åbner for deltagelse i europæiske forskningskonsortier, men det er endnu uvist, om danske partnere er omfattet af piloten.
• Compliance-pres: Fra 2. august 2026 kan AI-byrået føre kontrol og udstede sanktioner, hvilket kræver, at virksomheder har styr på dokumentation og risikostyring for deres AI-systemer.
• Strategisk positionering: Kombinationen af innovation og regulatorisk modenhed bliver en konkurrenceparameter – de aktører, der formår at udnytte bevillingerne samtidig med at overholde lovgivningen, står stærkest.

Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen direkte kritik i kilderne af de nævnte programmer, men usikkerheden om dansk statslig finansiering og manglen på bekræftede danske partnere i RAISE betyder, at danske aktører selv må tage initiativ til at afsøge mulighederne. For iværksættere kan det være en fordel at indgå i tværfaglige samarbejder med etablerede forskningsinstitutioner for at øge chancerne for bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Når resultatet af Novo Nordisk Fondens Data Science-program offentliggøres i december 2026, vil det give et klart signal om, hvilke forskningsområder og samarbejdsmodeller der prioriteres i Danmark. Samtidig vil AI-lovgivningens håndhævelse fra august 2026 have sat sine første aftryk på markedet. For danske ledere, specialister og iværksættere handler 2026 derfor ikke kun om at søge finansiering, men om at bygge en organisation, der både kan innovere og dokumentere ansvarlig brug af kunstig intelligens. De, der formår at kombinere de to, vil være bedst rustet til at udnytte de kommende års vækst i AI-drevet forskning og forretning.