Stat, KL og regioner investerer 266,7 mio. kr. i tre AI-storskalaprojekter

Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at investere 266,7 mio. kr. i tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor. Aftalen blev underskrevet den 15. december 2025, og projekterne skal udrulles fra 2026 og frem til 2029. De tre projekter omfatter automatiseret dokumentation, digitale assistenter til borgere og virksomheder samt digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere.

Aftalen er en af de mest omfattende koordinerede AI-satsninger i den danske offentlige sektor til dato. Den markerer et skifte fra spredte pilotforsøg til en national udrulning med fælles finansiering fra stat, kommuner og regioner. For ledere, specialister og leverandører åbner den konkrete udbuds- og implementeringsmuligheder, mens den for borgere og virksomheder kan betyde hurtigere sagsbehandling og nye digitale indgange til det offentlige.

Fra piloter til national udrulning

Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, der er et tværoffentligt samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner, offentliggjorde i juni 2025 et målbillede med en ambition om at frigøre mindst 50 mio. timer – svarende til 30.000 årsværk – frem mod 2035. Taskforcen er nedsat frem til udgangen af 2027 og har en ekspertgruppe med blandt andre Klaus Larsen fra Region Nordjylland, Kristina Skovdal fra Københavns Kommune, Haktan Bulut fra ATP og professor Serge Belongie.

Målbilledet danner rammen om de tre storskalaprojekter, som nu får fælles finansiering. Ifølge Digitaliseringsministeriet er formålet at modne AI-løsninger, der kan skaleres på tværs af den offentlige sektor, frem for at fortsætte med isolerede pilotprojekter i enkelte kommuner eller regioner. Projekterne er udvalgt på baggrund af deres potentiale for bred anvendelse og effektivisering.

Tre konkrete projekter med 266,7 mio. kr.

De tre projekter, der drives fra 2026 til 2029, er:

• Automatiseret dokumentation: Tale-til-tekst-løsninger, der skal lette udarbejdelsen af referater og journaler. Projektet starter på beskæftigelsesområdet og i regionerne, hvor medarbejdere i dag bruger betydelig tid på manuel dokumentation.
• Digital assistent til borgere og virksomheder: Nye chatfunktioner, der skal fungere som et alternativ til statiske selvbetjeningsløsninger og give mere dialogbaseret vejledning til borgere og virksomheder.
• Digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere: Værktøjer, der skal understøtte sagsbehandling, for eksempel i byggesagsbehandling, hvor AI kan hjælpe med at gennemgå ansøgninger og finde relevante regler.

Finansieringen på 266,7 mio. kr. deles mellem staten, kommunerne og regionerne. Projekterne er blandt de første, der udspringer direkte af taskforcens arbejde, og de skal levere konkrete erfaringer med skalering, datagrundlag og organisatorisk implementering i en offentlig kontekst.

Et økosystem af initiativer

Storskalaprojekterne er ikke de eneste AI-satsninger i den offentlige sektor. Pionercenter for Kunstig Intelligens ved Københavns Universitet har siden 2021 modtaget 352 mio. kr. fra staten, Danmarks Grundforskningsfond og fire private fonde og løber frem til 2034. Forskningsreserven har i både 2024 og 2025 øremærket 100 mio. kr. til AI-forskning.

På kommunalt niveau har 65 kommuner indmeldt 372 AI-projekter i Kommunernes AI-landkort, hvoraf 243 er i drift. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet tilbyder desuden en regulatorisk sandkasse, hvor offentlige myndigheder og virksomheder gratis kan få vejledning om GDPR og AI-forordningen. Københavns Universitet driver en offentlig AI-database, hvor adjunkt Aysel Küçüksu og lektor Zuzanna Godzimirska kortlægger AI-anvendelser i det offentlige.

Disse initiativer supplerer hinanden: Forskningen leverer metoder og viden, sandkassen afklarer juridiske rammer, og AI-landkortet giver overblik over konkrete erfaringer i kommunerne. Tilsammen danner de et økosystem, der skal understøtte en ansvarlig og effektiv udbredelse af AI i den offentlige sektor.

Borgernes tillid og juridiske barrierer

En undersøgelse fra Syddansk Universitet blandt 1.300 danskere, gennemført af Epinion og offentliggjort 7. maj 2026, viser en nuanceret holdning til AI i det offentlige. En tredjedel af respondenterne vil lade AI træffe afgørelse om byggetilladelse, men kun en femtedel vil lade AI stille en diagnose. Samtidig føler 19 procent sig usikre på at følge med teknologien de næste fem år.

KL-formand Martin Damm og Danske Regioners formand Anders Kühnau peger begge på utidssvarende juridiske rammer som den største barriere for at skalere AI-løsninger. Dansk Industri har tilsvarende kritiseret, at bureaukrati står i vejen for udbredelsen. Det understreger, at de tekniske løsninger ikke er den eneste udfordring – regulering og borgernes tillid skal følge med, hvis potentialet skal indfries.

For ledere og specialister i den offentlige sektor betyder aftalen, at AI nu rykker fra eksperimenter til driftskritiske systemer med fælles finansiering og politisk opbakning. For leverandører som KMD, Netcompany og SAS Institute, der allerede har erfaring med danske myndigheder, åbner projekterne konkrete udbuds- og samarbejdsmuligheder. For iværksættere giver sandkassen, AI-landkortet og storskalaprojekterne adgang til en sektor, der strategisk prioriterer AI – men hvor dokumentationskrav, GDPR og AI-forordningen fortsat sætter rammerne.

De kommende år vil vise, om de tre projekter kan levere de forventede effektiviseringer og borgernære forbedringer. Taskforcen arbejder frem til udgangen af 2027, og erfaringerne fra 2026 og 2027 kan danne grundlag for justeringer eller nye udrulninger. Med et mål om 50 mio. frigjorte timer frem mod 2035 er der lagt et ambitiøst spor – men det kræver både teknisk modenhed, juridisk klarhed og borgernes tillid.