Nyt signaturprojekt skal bringe AI fra pilot til drift i kommuner og regioner

Digitaliseringsstyrelsen har søsat et nyt signaturprojekt, der skal modne kunstig intelligens i danske kommuner og regioner. Projektet løber fra primo 2021 til ultimo 2022 og modtager 5 millioner kroner fra investeringsfonden for nye teknologier. Det formes som et offentlig-privat samarbejde mellem kommuner, Godkendte Teknologisk Serviceinstitutter (GTS), universiteter og private aktører inden for kunstig intelligens og energi.

Det er et af de første større forsøg på at bringe kunstig intelligens fra pilotstadiet til konkret drift i den kommunale og regionale velfærd. Projektet skal ikke kun udvikle teknologi, men også afklare, hvordan offentlige myndigheder bedst samarbejder med private leverandører og forskningsmiljøer om AI-løsninger, der kan skabe målbar værdi for borgere og medarbejdere.

Derfor er kunstig intelligens vigtig for kommuner og regioner

Interessen for kunstig intelligens i den offentlige sektor er ikke grebet ud af luften. De økonomiske og demografiske pres på velfærden vokser, og flere steder peger man på AI som et redskab til at håndtere opgaver mere effektivt. I forarbejdet til signaturprojektet fremhæves blandt andet, at depressioner og angst årligt koster det danske samfund henholdsvis 14 milliarder kroner og cirka 6 milliarder kroner. Hjertesvigt estimeres at føre til omkring 11.000 årlige indlæggelser, hvilket gør sygdommen til en stor folkesundhedsmæssig og økonomisk udfordring.

Samtidig er der et stort potentiale i at bruge AI til mere jordnære driftsopgaver. En foranalyse fra Syddansk Universitet nævner eksempler som billedgenkendelse fra droner til at kortlægge bjørneklo, der skal fjernes, og forudsigelse af hvilke veje der bør sneryddes først. Disse eksempler illustrerer, at AI ikke kun handler om avancerede algoritmer i sundhedsvæsenet, men også om at optimere den daglige drift i en kommune.

Et offentlig-privat samarbejde med fokus på praksis

Signaturprojektet er designet som et samarbejde på tværs af sektorer. Kommuner og regioner bringer konkrete problemstillinger og data ind, mens GTS-institutter og universiteter bidrager med forskningsbaseret viden og teknisk ekspertise. Private aktører inden for kunstig intelligens og energi leverer løsninger og kommerciel erfaring. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er formålet at skabe et rum, hvor parterne kan afprøve AI i virkelige kommunale og regionale arbejdsgange uden at skulle opfinde alt fra bunden.

Projektet løber over knap to år, hvilket giver mulighed for både udvikling, test og evaluering. De 5 millioner kroner fra investeringsfonden for nye teknologier skal dække en del af omkostningerne, men projektet forventes også at trække på deltagernes egne ressourcer. Det er et bevidst greb for at sikre, at løsningerne ikke ender som isolerede pilotprojekter, men bliver forankret i de organisationer, der skal bruge dem.

Fra bjørneklo til hjertesvigt: Bredden i AI-anvendelser

De eksempler, der knytter sig til signaturprojektet, spænder vidt. På det administrative område peger en use case fra Microsoft på, hvordan kunstig intelligens kan strømline program- og projektstyring i offentlige myndigheder ved at opsummere dokumenter og generere udkast. Det kan reducere den administrative byrde og frigøre tid til kerneopgaver.

På sundhedsområdet er potentialet endnu større. Hjertesvigt er en hyppig årsag til indlæggelser, og AI kan potentielt hjælpe med at identificere patienter i risiko for forværring, så kommuner og regioner kan sætte tidligere ind med rehabilitering og livsstilsindsatser. Tilsvarende kan AI understøtte behandlingen af depression og angst, hvor de årlige samfundsomkostninger er markante. Projektet skal dog ikke nødvendigvis levere færdige kliniske løsninger, men snarere afprøve, hvordan data og modeller kan bringes i spil på en ansvarlig måde.

I den kommunale drift nævnes billedgenkendelse fra droner som et konkret redskab til at kortlægge invasive arter som bjørneklo. Ved at analysere luftfotos kan kommunen målrette indsatsen og spare mandetimer. Ligeledes kan AI forudsige, hvilke veje der skal sneryddes først baseret på trafikdata og vejrprognoser, hvilket kan forbedre beredskabet og reducere omkostninger.

Finansiering og tidsplan

Projektet modtager 5 millioner kroner fra investeringsfonden for nye teknologier, som er en statslig pulje til at fremme udvikling og anvendelse af nye teknologier i den offentlige sektor. Midlerne skal bruges til at dække udviklings- og testaktiviteter i perioden fra primo 2021 til ultimo 2022. Det er en relativt kort tidshorisont, hvilket understreger, at projektet har et operationelt fokus: Der skal skabes konkrete resultater, som kan danne grundlag for eventuel skalering.

Samarbejdsmodellen med GTS-institutter og universiteter sikrer adgang til den nyeste forskning, mens de private aktører inden for kunstig intelligens og energi bidrager med kommercielle løsninger og implementeringserfaring. Kommuner og regioner stiller med domæneviden og data, hvilket er afgørende for at udvikle AI, der virker i praksis og overholder gældende regler for databeskyttelse og etik.

Udfordringer og opmærksomhedspunkter

Selvom potentialet er stort, er der også barrierer. En foranalyse fra Syddansk Universitet peger på, at selve definitionen af kunstig intelligens kan være en udfordring, når kommuner skal beslutte, hvilke projekter der falder ind under betegnelsen. Uden en fælles forståelse risikerer man, at indsatsen bliver spredt og svær at evaluere.

Derudover rejser brugen af AI i offentlige myndigheder spørgsmål om datakvalitet, gennemsigtighed og ansvar. Når algoritmer skal understøtte beslutninger om borgere – for eksempel i sundhedsindsatser – er det afgørende, at modellerne er valide, og at der er klare retningslinjer for menneskelig kontrol. Signaturprojektet kan bidrage til at afklare disse spørgsmål i en dansk kontekst, men det kræver åbenhed om både succeser og fejl.

Signaturprojektet med kunstig intelligens i kommuner og regioner er et vigtigt skridt mod en mere systematisk anvendelse af AI i den offentlige sektor. Hvis projektet lykkes med at demonstrere konkrete gevinster – både økonomisk og kvalitetsmæssigt – kan det bane vejen for bredere udrulning i hele landet. Omvendt vil manglende resultater eller etiske problemer kunne bremse udviklingen. De kommende to år vil vise, om samarbejdet mellem kommuner, forskningsmiljøer og private virksomheder kan omsætte teknologi til reel velfærd.