Nyt AI-studie viser »bekymrende tendens«. Forsker anbefaler fem ting, du kan gøre, hvis du vil bruge kunstig intelligens uden at svække hjernen

En ny artikel i Berlingske sætter fokus på en bekymrende tendens: at mennesker i stigende grad uddelegerer kognitivt krævende opgaver til kunstig intelligens, hvilket kan svække koncentration og kritisk sans. Bag overskriften står forsker Nanna Inie fra IT-Universitetet, der har udarbejdet et positionspapir om de kognitive omkostninger ved generativ AI. Men det er vigtigt at understrege: Der er tale om et teoretisk arbejde, ikke et empirisk studie med konkrete tal eller resultater. Alligevel rejser papiret spørgsmål, som danske ledere, specialister og iværksættere bør forholde sig til – ikke mindst fordi det handler om produktivitet, innovation og medarbejderudvikling på lang sigt.

For professionelle, der dagligt bruger AI-værktøjer som chatbots, kodeassistenter og automatiseret tekstgenerering, er spørgsmålet ikke længere, om teknologien kan effektivisere arbejdet. Det kan den. Spørgsmålet er, hvad der sker med den menneskelige kapacitet, når de opgaver, der traditionelt har trænet vores evne til at tænke kritisk, analysere og træffe selvstændige beslutninger, flyttes over til maskiner. Hvis færdighedsnedbrydning bliver en realitet, kan det på sigt svække organisationers evne til kreativ problemløsning og kritisk analyse – netop de kompetencer, der adskiller mennesker fra automatiserede systemer.

Baggrund: Et teoretisk positionspapir, ikke et empirisk studie

Nanna Inie er forsker ved IT-Universitetet med speciale i menneske-maskine-interaktion. Hendes positionspapir med titlen “The Cognitive Cost of Generative AI” beskriver de potentielle langsigtede risici ved at overlade kognitivt krævende opgaver til generativ AI. Papiret er ikke baseret på nye forsøg eller dataindsamling, men på en sammenfatning af eksisterende teori og forskningslitteratur om kognition, læring og teknologibrug. Inie peger på tre centrale risici: færdighedsnedbrydning, nedsat kritisk tænkning og reduceret selvstændighed.

Det er væsentligt at skelne mellem et positionspapir og et egentligt videnskabeligt studie. Et positionspapir fremlægger en forskers vurdering og hypotese, men det beviser ikke en årsagssammenhæng. Der findes endnu ingen offentliggjorte empiriske data fra 2026, der dokumenterer, at brug af generativ AI faktisk svækker hjernen hos brugere. Berlingskes artikel bruger ordet “studie”, men det dækker altså over et teoretisk arbejde, ikke et kontrolleret forsøg. Det betyder ikke, at bekymringen er ubegrundet – men den skal forstås som en advarsel baseret på faglig vurdering, ikke som et bevist faktum.

De tre centrale risici: Hvad forskningen peger på

Ifølge Inies positionspapir kan regelmæssig brug af generativ AI føre til følgende risici:

• Færdighedsnedbrydning: Når mennesker ikke længere selv udfører opgaver som at skrive længere tekster, analysere data eller programmere, risikerer de at miste de underliggende færdigheder. Ligesom en muskel svækkes uden træning, kan kognitive evner blive mindre skarpe, hvis de ikke vedligeholdes.
• Nedsat kritisk tænkning: Hvis AI leverer svar, som brugeren ukritisk accepterer, mindskes incitamentet til at stille spørgsmål, verificere kilder eller overveje alternative perspektiver. Det kan føre til en passiv modtagelse af information frem for aktiv bearbejdning.
• Reduceret selvstændighed: En øget afhængighed af AI-værktøjer kan gøre brugere mindre tilbøjelige til at stole på egen dømmekraft. Beslutninger bliver i højere grad overladt til algoritmer, hvilket kan svække den professionelle autonomi og ansvarsfølelse.

Disse risici er ikke nye i teknologihistorien. Lignende bekymringer blev rejst ved introduktionen af lommeregneren, internettet og søgemaskiner. Forskellen ved generativ AI er, at teknologien ikke blot giver adgang til information, men også producerer indhold, analyser og anbefalinger – opgaver, der tidligere krævede menneskelig kognition. Netop derfor er de potentielle konsekvenser mere vidtrækkende.

Konsekvenser for danske virksomheder og ledere

For danske organisationer, der i stigende grad integrerer AI i arbejdsgange, er spørgsmålet om kognitive omkostninger ikke akademisk. Hvis medarbejdere over tid mister evnen til at tænke kritisk eller løse problemer selvstændigt, kan det underminere innovationskraften. En virksomhed, hvor alle analyser og beslutningsoplæg genereres af AI, risikerer at blive ude af stand til at opdage fejl, stille de rigtige spørgsmål eller udvikle nye idéer, når teknologien ikke slår til.

Samtidig er der en produktivitetsgevinst ved at automatisere rutineprægede og tidskrævende opgaver. Udfordringen er at finde balancen mellem effektivitet og fastholdelse af kernekompetencer. Ledere bør overveje, hvilke opgaver der med fordel kan uddelegeres til AI, og hvilke der bør forblive menneskelige – ikke af nostalgiske årsager, men fordi de træner vigtige kognitive færdigheder. For iværksættere og specialister gælder det samme: At bruge AI som et værktøj til at forstærke egne evner, ikke som en erstatning for dem.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke findes solid evidens for, at brug af generativ AI fører til varig kognitiv svækkelse. Inies positionspapir peger på risici og modererende faktorer, men der er behov for langtidsstudier, før man kan konkludere noget endeligt. Danske virksomheder bør derfor følge forskningen tæt, men undgå at træffe drastiske beslutninger på et spinkelt grundlag.

Politisk kontekst: Ingen bekræftet indsats mod AI i nyhedsproduktion

I den offentlige debat har der været overskrifter om, at regeringen skulle slå ned på brugen af AI i nyhedsproduktion. En artikel fra Politiken med titlen “Regeringen slår ned på ai i nyhedsproduktion” leder imidlertid til en side, der ikke indeholder indhold relateret til emnet. Yderligere research viser, at kulturminister Zenia Stampe (R) i slutningen af august og begyndelsen af september 2026 har fokuseret på at ændre kulturpasordningen for at nå flere unge – ikke på AI-regulering i mediesektoren.

Regeringens arbejdsprogram for 2026, præsenteret den 19. august, indeholder heller ikke nævneværdige initiativer om AI-regulering i medieproduktion. Det betyder, at der aktuelt ikke er nogen bekræftet politisk indsats på området. For danske medier og virksomheder, der arbejder med AI-genereret indhold, er det derfor fortsat et åbent spørgsmål, om og hvordan lovgivningen vil gribe ind. Indtil videre er det primært etiske retningslinjer og branchestandarder, der sætter rammerne.

Set fra et dansk perspektiv er det værd at bemærke, at landets høje digitaliseringsgrad gør befolkningen særligt eksponeret for de kognitive effekter af AI. Hvis bekymringerne fra forskningen viser sig at holde stik, kan det få bredere samfundsmæssige konsekvenser for uddannelse, arbejdsmarked og demokratisk debat. Derfor er der god grund til at tage advarslen alvorligt – også selvom den endnu ikke er underbygget af hårde data.

Fremadrettet bliver det afgørende at få gennemført empiriske studier, der kan be- eller afkræfte hypoteserne om kognitiv svækkelse. Nanna Inies positionspapir peger også på modererende faktorer – for eksempel bevidst træning, pauser fra AI-brug og opretholdelse af manuelle færdigheder – som kan mindske risiciene. For danske ledere og specialister er den vigtigste lære ikke at undgå AI, men at bruge den med omtanke. Det handler om at bevare kontrollen over egne kognitive processer, så teknologien bliver en løftestang for menneskelig dømmekraft – ikke en erstatning for den.