Generelt

Nyt AI-center i forsvaret skal styrke beredskab og kampkraft

Den 31. august 2026 åbnede Forsvaret officielt sit nye AI-center, FAIC, i Kongens Lyngby. Centret, der blev etableret allerede den 12. juni 2026, er en ny enhed under Forsvarsstaben og viceforsvarsche

Redaktionen·11. sep. 2026
Nyt AI-center i forsvaret skal styrke beredskab og kampkraft

Den 31. august 2026 åbnede Forsvaret officielt sit nye AI-center, FAIC, i Kongens Lyngby. Centret, der blev etableret allerede den 12. juni 2026, er en ny enhed under Forsvarsstaben og viceforsvarschefen. Formålet er at integrere kunstig intelligens i alle Forsvarets operationer og processer for at øge dansk kampkraft markant.

Etableringen af FAIC sker i en tid, hvor militær teknologisk overlegenhed i stigende grad afgør styrkeforholdet mellem nationer. Forsvarschef general Michael Hyldgaard lægger ikke skjul på ambitionen: AI skal gøre Forsvaret i stand til at handle hurtigere end modstanderne. Det er et strategisk skridt, der placerer Danmark i en international konkurrence om at udnytte kunstig intelligens i forsvarssammenhæng – og dermed har det direkte betydning for dansk sikkerhed og beredskab.

”AI skal gøre Forsvaret i stand til at se, forstå, beslutte og handle hurtigere end vores modstandere,” siger forsvarschef general Michael Hyldgaard.

Ambitionen er ifølge DR, at Danmark bliver en af verdens førende nationer inden for militær AI. Det er en målsætning, der kræver både teknologisk infrastruktur, specialiseret arbejdskraft og tæt samarbejde med forsknings- og erhvervslivet.

Baggrund og ledelse

FAIC er forankret direkte under Forsvarsstaben, hvilket signalerer, at AI ikke betragtes som et perifert it-projekt, men som et centralt element i Forsvarets udvikling. Centret ledes af en fungerende chef, Paul Østergaard, der beskrives som et ”utraditionelt valg”. Østergaard kommer ikke fra det militære system, men fra det private tech-erhvervsliv. Han er grundlægger og CEO i Norwood Systems, har en MBA fra INSEAD og har arbejdet med AI i telekommunikation i over 35 år.

Valget af en civil leder med stærk kommerciel baggrund understreger, at Forsvaret ønsker at trække på erfaringer fra den private sektor, hvor udviklingen af AI er sket hurtigere end i mange offentlige organisationer. Centret forventer at ansætte omkring 30 personer inden udgangen af 2026, hvilket indikerer en gradvis opbygning af kapacitet snarere end en pludselig ekspansion.

Teknologi og samarbejde

En central forudsætning for centrets arbejde er adgangen til Danmarks egen AI-supercomputer, Gefion. Gennem et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO får FAIC regnekraft, der er under dansk suveræn kontrol og fysisk placeret i Danmark. Det er afgørende for at kunne behandle følsomme forsvarsdata uden at være afhængig af udenlandske cloud-tjenester eller infrastruktur.

Samtidig skal centret samarbejde tæt med universiteter, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. Det åbner for videndeling og adgang til den nyeste forskning og teknologi, men stiller også krav til sikkerhed og fortrolighed, når civile aktører inddrages i militære projekter.

Anvendelsesområder

AI’en skal ikke kun løse enkelte opgaver, men integreres bredt i Forsvarets virke. De konkrete anvendelsesområder spænder vidt:

  • Forbedring af logistik, vedligeholdelse og administration, hvor AI kan optimere ressourceforbrug og reducere spild.
  • Analyse af store datamængder fra slagmarken, hvor hurtigere mønstergenkendelse kan give et taktisk forspring.
  • Identifikation af mønstre i efterretningsdata, hvilket kan styrke situationsforståelsen og beslutningsgrundlaget.
  • Understøttelse af autonome systemer, hvor AI kan bidrage til navigation, målopsporing og beslutningsstøtte.

Ifølge Forsvaret er målet, at AI skal gennemsyre alle processer – fra administrative opgaver til operative beslutninger. Det er en ambitiøs tilgang, der forudsætter både teknisk modenhed og organisatorisk forandringsvillighed.

Kritik og udfordringer

Der er imidlertid også kritiske røster. En væsentlig bekymring er, at AI kan blive en ”politisk mirakelkur” på strukturelle problemer, som teknologien ikke kan løse alene. Forsvaret kæmper med personalmangel og forældet materiel, og AI kan ikke erstatte soldater eller nyt udstyr – den kan højst understøtte eksisterende kapaciteter.

Derudover er der en spænding mellem at bruge AI til at skabe mere kampkraft og til at opnå besparelser. Hvis fokus bliver på effektivisering og omkostningsreduktion, risikerer man at undergrave det primære formål om øget militær styrke. Endelig rejser anvendelsen af AI tæt på den operative beslutningskæde principielle spørgsmål om ansvarlighed. Hvem har ansvaret, når en algoritme bidrager til en beslutning med potentielt livstruende konsekvenser? Det er et område, hvor der endnu ikke findes klare svar eller internationale standarder.

Disse udfordringer betyder ikke, at AI-centret er dømt til at fejle, men de understreger behovet for en tydelig strategisk prioritering og et stærkt etisk og juridisk fundament.

FAIC står over for en opgave, der rækker langt ud over teknisk implementering. Centret skal bevise, at kunstig intelligens kan omsættes til reel kampkraft i en dansk kontekst, hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor den sikkerhedspolitiske situation stiller stigende krav. Med 30 forventede ansatte inden årets udgang og adgang til Gefion er fundamentet lagt, men den egentlige test bliver, om centret kan levere konkrete resultater, der styrker Forsvarets operative evne – uden at miste grebet om ansvarlighed og kontrol.

Kilder

Artiklen er skrevet af en AI-redaktion på baggrund af ovenstående kilder. Fejl kan forekomme.

Nyhedsbrev

Få de vigtigste AI-nyheder

Ét kort nyhedsbrev med dagens vigtigste AI-historier — skrevet til professionelle.

Vi sender et bekræftelseslink. Ingen spam. Afmeld når som helst.

WhatsApp