Læger: Sådan kan kunstig intelligens støtte både læger og ...

I Region Hovedstaden tester man lige nu kunstig intelligens til at besvare simple patientbeskeder i Min Sundhedsplatform. Det sker på et tidspunkt, hvor regionen og Region Sjælland tilsammen modtog over 350.000 patientbeskeder alene i 2023. Data fra Mayo Clinic i USA viser, at AI kan spare sundhedspersonalet i gennemsnit 30 sekunder per besked. Det lyder måske beskedent, men ganget op med hundredtusindvis af henvendelser bliver det til mange timer, der kan bruges på direkte patientkontakt.

Udviklingen rejser et centralt spørgsmål: Hvordan kan kunstig intelligens bedst understøtte både læger og patienter i det danske sundhedsvæsen – uden at skabe nye uligheder eller svække den faglige dømmekraft? Svaret er ikke entydigt, men erfaringer fra ind- og udland peger på både gevinster og faldgruber. I en tid med stigende pres på sundhedsvæsenet, mangel på personale og voksende dokumentationskrav kan selv små tidsbesparelser have stor betydning for både arbejdsmiljø og patientkontakt.

AI som administrativ assistent

En af de mest konkrete gevinster ved AI er aflastning af lægernes administrative byrder. Andreas Pihl, læge og medicinsk leder i Roche Diagnostics, peger i Dagens Medicin på, at AI-modeller som ChatGPT kan overtage copy-paste-arbejde og dermed frigøre tid til patienterne.

»AI-modeller som ChatGPT kan overtage copy-paste-arbejde og frigøre tid til patienterne,« siger Andreas Pihl.

Journalisering, dokumentation og besvarelse af rutinebeskeder er opgaver, der i dag sluger en betydelig del af lægernes arbejdstid. I Region Hovedstaden er man allerede i gang med at afprøve AI til at besvare simple patientbeskeder. Systemet kan foreslå svar, som lægen derefter godkender eller redigerer. Ifølge TV 2 baserer forsøget sig på data fra Mayo Clinic, hvor AI i gennemsnit sparede personalet 30 sekunder per besked.

De konkrete tal understreger potentialet:

• Over 350.000 patientbeskeder modtaget af Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2023.
• 30 sekunder sparet per besked i gennemsnit ifølge Mayo Clinic-data.
• AI kan overtage copy-paste-arbejde og administrativ dokumentation.

Det er dog vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte lægens vurdering. Som Jorunn Taulow, læge og forsker ved Universitetet i Oslo, påpeger, forbliver ansvaret for beslutninger hos lægen. AI kan levere et udkast, men den endelige medicinske vurdering skal altid foretages af et menneske.

Patienternes forståelse og risiko for ulighed

AI kan også spille en rolle i forhold til patienternes egen forståelse af deres helbred. Mange patienter har svært ved at afkode de fagtermer og forkortelser, der optræder i elektroniske patientjournaler. Her kan AI oversætte komplekse medicinske begreber til et mere hverdagsagtigt sprog, så patienten bedre forstår sin diagnose og behandling.

Men der er en risiko for, at denne mulighed ikke kommer alle til gode. Katrine Høgenhaven, læge i FYAM, advarer i Sundhedsmonitor om, at ressourcestærke patienter selv kan forstå informationen, mens ressourcesvage risikerer at blive efterladt med bekymring.

»Ressourcestærke patienter kan forstå informationen selv, mens ressourcesvage risikerer at blive tilbage med bekymring,« advarer Katrine Høgenhaven.

Hvis AI-værktøjer stilles til rådighed uden pædagogisk støtte eller kvalitetssikring, kan de utilsigtet øge uligheden i sundhedsvæsenet. Derfor understreger Høgenhaven, at AI kun kan være en løsning, hvis den implementeres med pædagogik og kvalitetssikring. Det kræver, at både læger og patienter får den nødvendige vejledning i at bruge teknologien – og at der er klare retningslinjer for, hvornår og hvordan AI-genereret information skal formidles.

Diagnostisk potentiale og begrænsninger

Et andet område, hvor AI har vist imponerende resultater, er diagnostik. Et amerikansk studie viste, at ChatGPT stillede korrekte diagnoser i 92 procent af tilfældene, mens læger alene klarede 74 procent. Det lyder som en klar sejr til teknologien, men eksperter advarer mod at overfortolke tallene.

Professor Michael Riegler peger på, at læger har brug for træning i at bruge AI effektivt. AI-systemer er ikke fejlfri, og de kan begå fejl, som en trænet læge måske ville opdage. Derudover kan AI's forslag være baseret på ufuldstændige eller skæve data, hvilket kan føre til forkerte konklusioner. Derfor er det afgørende, at AI betragtes som et beslutningsstøtteværktøj – ikke som en erstatning for lægens kliniske vurdering.

Jorunn Taulow understreger samme pointe: Ansvaret for beslutninger forbliver hos lægen. Det betyder, at selv når AI foreslår en diagnose eller behandling, er det lægen, der skal tage stilling til, om forslaget er korrekt og relevant for den konkrete patient.

Implementering i dansk kontekst

For danske læsere er det afgørende, at AI implementeres i samarbejde mellem fagfolk og myndigheder, så teknologien understøtter – ikke erstatter – den menneskelige kontakt og faglige dømmekraft. Danmark har en stærk tradition for tillid mellem patienter og sundhedspersonale, og den tillid må ikke sættes over styr ved en forhastet digitalisering.

Regionernes forsøg med AI til patientbeskeder er et skridt i den rigtige retning, men det er vigtigt at evaluere effekten løbende. Hvor meget tid sparer lægerne reelt? Bliver patienterne tilfredse med svarene? Og hvordan sikrer man, at AI ikke overser vigtige nuancer i en besked?

Samtidig bør man overveje, hvordan AI kan bruges til at styrke patienternes sundhedskompetence uden at skabe ulighed. Det kan for eksempel ske ved at integrere AI-værktøjer i eksisterende patientportaler og tilbyde vejledning til dem, der har brug for hjælp til at forstå informationen.

Kunstig intelligens har potentialet til at aflaste læger, forbedre patienternes forståelse og endda bidrage til mere præcise diagnoser. Men potentialet indfries kun, hvis implementeringen sker med omtanke, kvalitetssikring og respekt for den menneskelige faktor. I et sundhedsvæsen under pres kan AI blive en værdifuld medspiller – men kun hvis vi husker, at teknologien skal tjene mennesket, ikke omvendt.