Kun få danske forskere bruger generativ AI – trods stort potentiale

Kun i otte ud af 32 undersøgte anvendelsesområder bruger mere end 25 procent af danske forskere generativ kunstig intelligens. Det viser en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), offentliggjort den 3. december 2024. Anvendelsen er koncentreret i starten og slutningen af forskningsprocessen, men forskerne anser alligevel teknologien for en fordel.

Rapporten er udarbejdet af Center for Forskningsanalyse (CFA) på vegne af DFIR og bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forskere fra februar 2024. Undersøgelsen omfattede 32 forskellige anvendelsesområder for generativ AI, og resultatet tegner et billede af en teknologi, der endnu ikke har fundet sin fulde plads i forskningshverdagen.

Begrænset anvendelse trods positive holdninger

Undersøgelsen viser, at kun i otte ud af de 32 undersøgte anvendelsesområder bruger mere end 25 procent af forskerne generativ AI. I de øvrige 24 områder er det altså et mindretal, der aktivt anvender værktøjer som sprogmodeller og kodeassistenter. Det er en markant indikation af, at teknologien endnu ikke er integreret bredt i forskningsprocesserne.

De mest udbredte anvendelsesområder er koncentreret i starten og slutningen af forskningsprocessen. Ifølge rapporten drejer det sig primært om:

• Litteratursøgning
• Formulering af tekstdelstykker
• Hjælp til programmering og statistik

Det er opgaver, hvor generativ AI kan spare tid og lette adgangen til viden, men som ikke nødvendigvis ændrer selve forskningsdesignet eller den dybere analyse. På trods af den begrænsede udbredelse anser forskerne generelt genAI for en fordel. Det indikerer en positiv holdning, men også en kløft mellem opfattelse og praksis – en kløft, der kan skyldes manglende værktøjer, kompetencer, retningslinjer eller incitamenter.

Rapporten konkluderer, at der er "stort uudnyttet potentiale" for generativ kunstig intelligens i den danske forskning.

Undersøgelsen er et øjebliksbillede fra februar 2024, og eftersom genAI-området udvikler sig hastigt, kan billedet have ændret sig siden da. Rapporten sætter ikke tal på økonomiske gevinster, men fokuserer på kvalitative fordele ved en bredere og mere systematisk anvendelse.

Rapportens baggrund og metode

DFIR har i perioden 2023–2024 afholdt en debatrække om AI i samarbejde med Digitaliseringsministeriet, Dansk Pioneer Center for Kunstig Intelligens og Fondenes Videncenter. Formålet har været at kvalificere den offentlige debat om AI i forskning og innovation. Rapporten indgår dermed i en løbende politisk og faglig samtale om, hvordan dansk forskning skal håndtere den teknologiske udvikling.

I anledning af rapportens lancering arrangerede DFIR den 29. januar 2025 en debat med Digitalt Forskningscenter Danmark (DIREC). Temaet var barrierer for forskningskapacitet og bedste praksis for ansvarlig integration af genAI. Det viser, at rapporten ikke blot er en statisk analyse, men et led i en bredere indsats for at afdække, hvordan generativ AI kan integreres forsvarligt i forskningsmiljøerne.

Barrierer og ansvarlig integration

Debatten den 29. januar 2025 med DIREC havde netop fokus på barrierer for forskningskapacitet og bedste praksis for ansvarlig integration af genAI. Rapporten peger på behovet for at adressere forskningsetiske udfordringer og sikre ansvarlig brug. Det handler blandt andet om datasikkerhed, ophavsret, bias i modeller og risikoen for fejlagtige resultater, hvis teknologien bruges ukritisk.

DFIR's debatrække med Digitaliseringsministeriet, Dansk Pioneer Center for Kunstig Intelligens og Fondenes Videncenter har ifølge rådet haft til formål at kvalificere den offentlige debat. Det signalerer, at der er behov for en fælles forståelse på tværs af universiteter, fonde og myndigheder for, hvordan genAI kan integreres uden at gå på kompromis med forskningsintegriteten. Uden klare retningslinjer risikerer forskere at stå alene med både tekniske og etiske dilemmaer.

Konsekvenser for dansk forskning og innovation

For danske ledere, specialister og iværksættere er rapportens budskab relevant langt ud over universitetsverdenen. Effektiv integration af genAI kan øge forskningens hastighed, kvalitet og innovationsevne – tre parametre, der direkte påvirker evnen til at omsætte viden til nye produkter, services og løsninger. Hvis danske forskningsmiljøer ikke udnytter potentialet, risikerer Danmark at sakke bagud i forhold til lande, hvor teknologien allerede er mere integreret i forskningsprocesserne.

Rapporten understreger samtidig, at omstillingen ikke sker af sig selv. Der er brug for politisk og institutionel vejledning, klare retningslinjer og investering i kompetenceudvikling. Uden en sådan ramme kan både etiske problemer og ineffektiv anvendelse bremse udviklingen. For iværksættere og virksomheder, der samarbejder med forskningsmiljøer, kan en langsom adoption af genAI betyde færre innovative løsninger og længere vej fra forskning til marked.

DFIR's rapport og den efterfølgende debat markerer et vigtigt skridt mod en mere systematisk tilgang til genAI i dansk forskning. Det næste skridt bliver at omsætte analysen til konkrete anbefalinger og handlinger. For forskningsledere, politikere og innovationsaktører er spørgsmålet ikke længere, om generativ AI skal bruges – men hvordan det kan ske ansvarligt og med størst mulig effekt. Med et stort uudnyttet potentiale og en positiv holdning blandt forskerne er fundamentet til stede; nu handler det om at bygge bro mellem mulighed og praksis.