Forsvaret klar med stor AI-satsning: Sådan skal nyt AI-center ruste det danske forsvar til krig

Forsvaret har officielt etableret sit nye AI-center, FAIC (Forsvarets AI-center), som blev offentliggjort den 12. juni 2026. Centeret er forankret i Forsvarsstaben under viceforsvarschefen og skal øge den danske kampkraft ved at integrere kunstig intelligens i militære operationer og processer. I spidsen står Paul Østergaard, en civil tech-iværksætter med baggrund i entreprenørskab og AI-udvikling – et valg, som forsvarsforsker Andreas Graae betegner som både spændende og utraditionelt. Målet er at gøre Danmark hurtigere til at se, forstå, beslutte og handle i forhold til potentielle modstandere, ikke mindst med erfaringerne fra krigen i Ukraine, hvor AI spiller en voksende rolle.

Initiativet er vigtigt, fordi det placerer kunstig intelligens som en grundsten i et moderne forsvar. Forsvaret har indgået et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO om adgang til den danske AI-supercomputer Gefion, der står under suveræn dansk kontrol. Det giver mulighed for at træne og anvende AI-modeller på dansk infrastruktur uden afhængighed af udenlandske cloud-tjenester. For danske ledere, specialister og iværksættere signalerer satsningen en stærk national prioritering af AI i kritiske sektorer og åbner døre for offentlig-private samarbejder. Samtidig understreger den Danmarks ambition om at være førende i anvendt AI – også uden for det militære domæne.

Baggrund og organisering

FAIC er organiseret med en stab, et projektkontor og et AI-lab, der skal udvikle og implementere AI-løsninger i tæt samarbejde med operative enheder, NATO-allierede, industrien og forskningsinstitutioner. Centeret forventer at have omkring 30 ansatte inden udgangen af 2026. Placeringen under Forsvarsstaben og viceforsvarschefen giver centeret en central rolle i forsvarets ledelsesstruktur, hvor det kan koordinere AI-indsatser på tværs af værn og myndigheder.

Valget af Paul Østergaard som leder er bemærkelsesværdigt, fordi han kommer fra det civile tech-miljø frem for fra en traditionel militær karriere. Ifølge forsvarsforsker Andreas Graae er det et utraditionelt valg, der kan tilføre forsvaret ny viden om entreprenørskab og hurtig teknologiudvikling. Det afspejler en erkendelse af, at forsvaret ikke kan følge med den teknologiske udvikling alene, men må trække på kompetencer fra det private erhvervsliv.

Teknologisk fundament og supercomputeren Gefion

Et centralt element i satsningen er adgangen til den danske AI-supercomputer Gefion. Supercomputeren er under suveræn dansk kontrol, hvilket betyder, at data og modeller kan håndteres inden for landets grænser og under dansk lovgivning. Forsvaret har indgået et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO for at sikre denne adgang. Der er ikke offentliggjort et konkret beløb for AI-satsningen, men Forsvaret betegner AI som en grundsten i et moderne forsvar, der kan forstærke værdien af eksisterende materiel og forbedre beslutningstagning markant.

Brugen af Gefion giver mulighed for at træne store sprogmodeller og andre AI-systemer på danske data, hvilket er afgørende for at udvikle løsninger til eksempelvis efterretningsanalyse, logistikoptimering og autonomi i våbensystemer. Samarbejdet med civile aktører som Novo Nordisk Fonden og EIFO illustrerer, hvordan offentlige og private interesser kan mødes om kritisk infrastruktur.

Ambitionen om en integreret AI-kapacitet

Ambitionen for FAIC er, at kunstig intelligens på sigt bliver en integreret del af alle forsvarets processer – på samme måde som internettet i dag er en selvfølgelig del af både militære og civile systemer. Centeret skal derfor arbejde hen imod at gøre sig selv overflødigt, når AI er fuldt indlejret i organisationen. Det er en usædvanlig målsætning, der understreger, at FAIC ikke skal være en permanent silo, men en midlertidig motor for transformation.

For at nå dertil skal centeret samarbejde tæt med operative enheder, så AI-løsninger udvikles med udgangspunkt i reelle behov på slagmarken og i støttefunktioner. Erfaringerne fra Ukraine viser, at AI kan give afgørende fordele i alt fra drone-navigation og målidentifikation til informationskrig og logistik. Forsvaret ønsker at overføre disse erfaringer til danske forhold og samtidig sikre interoperabilitet med NATO-allierede.

Konsekvenser for dansk erhvervsliv og forskning

For danske virksomheder og forskningsmiljøer åbner FAIC nye muligheder for samarbejde om anvendt AI. Forsvaret understreger, at samarbejde med det civile samfund er nødvendigt for at følge med i den hurtige teknologiske udvikling. Det kan betyde konkrete projekter inden for alt fra sensordata-analyse og cybersikkerhed til autonome systemer og beslutningsstøtte. Samtidig sender initiativet et signal om, at Danmark prioriterer AI i kritiske sektorer, hvilket kan tiltrække talent og investeringer.

For ledere og specialister i danske tech-virksomheder kan FAIC blive en vigtig samarbejdspartner eller kunde. For iværksættere kan centerets behov for hurtig innovation skabe afsætningsmuligheder for nye AI-løsninger. Og for forskningsinstitutioner kan adgangen til Gefion gennem forsvarets samarbejde åbne for projekter med både civil og militær relevans. Det er dog endnu uklart, præcis hvilke konkrete udbud eller partnerskabsmodeller der vil blive etableret.

Med etableringen af FAIC tager Danmark et markant skridt ind i den nye teknologiske tidsalder for forsvar og sikkerhed. Centeret skal ikke blot udvikle enkeltstående AI-værktøjer, men ændre den måde, Forsvaret tænker, planlægger og handler på. Hvis ambitionen lykkes, vil AI om få år være lige så integreret i forsvarets dagligdag som internettet er i dag – og FAIC vil have gjort sig selv overflødigt. Vejen dertil kræver tæt samarbejde mellem militære enheder, civile tech-virksomheder, forskere og internationale partnere. For danske ledere, specialister og iværksættere er det en udvikling, der både skaber nye forretningsmuligheder og stiller krav om ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens i samfundskritiske funktioner.