Forsvaret åbner AI-center for at omsætte AI til kampkraft

Mandag den 31. august 2026 blev Forsvarets nye AI-center officielt åbnet i Kongens Lyngby med forsvarsminister Jeppe Bruus og forsvarschef Michael W. Hyldgaard til stede. Centerets erklærede kerneopgave er at ”omsætte AI til kampkraft” – en formulering, der signalerer, at kunstig intelligens ikke blot skal være et teknologisk eksperiment, men et operationelt værktøj til at styrke dansk forsvar.

Åbningen sker i et tidsrum med historiske forsvarsinvesteringer og en hastigt foranderlig krigsførelse, hvor evnen til hurtigt at omsætte data til beslutninger kan være afgørende. Forsvarschef Michael W. Hyldgaard formulerede ambitionen direkte: AI skal hjælpe Forsvaret med at ”vinde – og vinde tid”. Centeret skal identificere, udvikle og implementere kunstig intelligens på tværs af værn og kommandoer med et klart fokus på at give militære chefer et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag. For Danmark, der som lille NATO-land er afhængig af hurtig og præcis koordination, er det en potentielt strategisk kapacitet.

Et strategisk samarbejde om supercomputeren Gefion

Et centralt element i centerets arbejde er adgangen til den danske AI-supercomputer Gefion. Adgangen er sikret gennem et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Gefion står fysisk i Danmark og er under dansk suveræn kontrol, hvilket ifølge Forsvaret giver mulighed for at udvikle danske løsninger og mindske afhængigheden af udenlandske leverandører. Det er en væsentlig pointe i en tid, hvor digitale forsyningskæder og cloud-tjenester ofte er ejet af udenlandske aktører. Ved at trække på en national supercomputer kan Forsvaret træne og afvikle AI-modeller på følsomme data uden at skulle sende dem til udlandet.

Samarbejdet med Novo Nordisk Fonden og EIFO er usædvanligt for en forsvarsmyndighed, men afspejler en bredere tendens til offentlig-private partnerskaber på teknologiområdet. Det giver Forsvaret adgang til regnekraft, som ellers ville være vanskelig at finansiere og drive alene. Samtidig understreger det, at AI-udvikling i stigende grad kræver specialiseret infrastruktur og kompetencer, som ikke findes internt i traditionelle militære organisationer.

Utraditionel ledelse og en tidsbegrænset ambition

Chefen for det nye center er Paul Østergaard, en udpegning der bryder med traditionen om militære ledere i spidsen for Forsvarets enheder. Østergaard har en stærk baggrund fra det private tech-erhvervsliv og entreprenørskab, hvilket signalerer, at Forsvaret ønsker at trække på kompetencer fra den kommercielle AI-industri. Centeret er i gang med at ansætte og forventer at have omkring 30 ansatte inden udgangen af 2026. Det er en relativt lille enhed, men med en bred opgave: at identificere, udvikle og implementere AI-løsninger på tværs af hele Forsvaret.

Den langsigtede ambition er bemærkelsesværdig: AI skal blive så integreret i Forsvarets opgaveløsning, at centeret selv bliver overflødigt om cirka ti år. Det er en erkendelse af, at teknologi ikke bør forblive i en silo, men skal spredes ud i organisationen. Samtidig lægger det pres på centeret for at levere konkrete resultater, der kan forankres i de enkelte værn og kommandoer – ellers risikerer det at blive en midlertidig projektorganisation uden varig effekt.

Kritik: AI som politisk mirakelkur?

Åbningen er ikke uden skepsis. Mediet Forsvarsoverblikket har rejst spørgsmål ved, om AI risikerer at blive en ”politisk mirakelkur” på strukturelle problemer som personalemangel og forældet materiel. Bekymringen går på, at forventninger til effektivisering kan blive omsat til besparelser, der i sidste ende svækker kampkraften. For eksempel kan AI ikke erstatte grundlæggende behov for soldater, materiel og ledelse. Hvis politikerne bruger AI-centeret som argument for at udskyde eller reducere investeringer i konventionelle kapaciteter, kan resultatet blive det modsatte af det ønskede.

Der er også en mere konkret usikkerhed om, hvad AI helt præcist skal bruges til i en dansk forsvarskontekst. Forsvaret har endnu ikke offentliggjort detaljerede use cases ud over det overordnede mål om bedre beslutningsgrundlag. Kritikere peger på, at AI-værdien først viser sig, når den integreres i konkrete operative processer – for eksempel efterretningsanalyse, logistikoptimering eller sensordatafusion. Indtil da er der risiko for, at centeret bliver et prestigeprojekt uden målbar effekt.

Konsekvenser for Danmark og NATO

Centeret vil arbejde tæt sammen med NATO-allierede, industrien og forskningen. Det er afgørende, fordi AI i forsvarssammenhæng sjældent udvikles isoleret. Interoperabilitet med allierede systemer er en forudsætning for, at danske AI-løsninger kan indgå i fælles operationer. Samtidig kan samarbejdet med danske forskningsmiljøer og tech-virksomheder skabe en national kompetencebase, der rækker ud over Forsvaret selv.

Set fra et dansk og nordisk perspektiv er et nationalt AI-center med adgang til egen supercomputer et signal om, at Danmark ønsker at være mere selvforsynende på kritisk teknologi. I en sikkerhedspolitisk situation præget af hybrid trussel og hurtige teknologiske skift kan det være en fordel ikke at være afhængig af eksterne cloud-udbydere. Men det kræver, at centeret formår at omsætte teknologisk kapacitet til operationel værdi – og at den politiske ledelse ikke lader AI blive en erstatning for de grundlæggende investeringer, som Forsvaret fortsat har brug for.

De kommende år vil vise, om AI-centeret kan levere konkrete værktøjer til de militære chefer, eller om det primært bliver en symbolsk markering af digitalisering. Med 30 ansatte og en ambition om at gøre sig selv overflødig inden for et årti er der lagt op til en fokuseret indsats. Men som kritikken fra Forsvarsoverblikket understreger, er teknologi ikke en erstatning for mandskab og materiel – den er et supplement, der kun virker, hvis den grundlæggende forsvarsstruktur er på plads.