Danskernes AI-brug næsten fordoblet på to år – men tilliden halter

Andelen af danskere, der bruger generativ kunstig intelligens privat, er på to år næsten fordoblet fra 33 procent i oktober 2023 til 62 procent i december 2025. Det viser en ny rapport fra Digital Democracy Centre (DDC) på Syddansk Universitet, offentliggjort 2. marts 2026. Samtidig er den professionelle brug steget fra knap 24 procent til godt 56 procent. Tallene bekræftes af Danmarks Statistik, der 4. marts 2026 offentliggjorde, at ugentlig AI-brug blandt danskerne mere end fordobledes fra 17 procent i 2024 til 37 procent i 2025.

For ledere, iværksættere og specialister betyder tallene, at generativ AI ikke længere er et nicheværktøj for tech-entusiaster, men en mainstream-teknologi, som danskerne tager med sig fra privaten ind på arbejdspladsen. Rapporten viser imidlertid også en markant kløft mellem udbredelse og forståelse. Tilliden til AI er lav – 0,4 på en skala fra 0 til 1 – og kun halvdelen af danskerne mener selv, at de forstår machine learning. Det skaber både et marked for AI-kompetenceudvikling og en konkret risiko for, at medarbejdere anvender værktøjer, hvis begrænsninger de ikke kender.

Rapportens baggrund og metode

Rapporten med titlen “Danskerne bruger mere AI, men er skeptiske over for teknologiens udbredelse i samfundet” er på 41 sider og har DOI-nummeret 10.21996/f50n-6r25. Den er skrevet af Therese Waalen Sandberg, videnskabelig assistent ved DDC, Sofie Høllsberg Filstrup, professor Arjen van Dalen fra Center for Journalistik samt professor og centerleder Claes Holger de Vreese. DDC hører under Syddansk Universitet, og rapporten er offentliggjort 2. marts 2026.

Danmarks Statistiks tal stammer fra Kulturvaneundersøgelsen og blev offentliggjort 4. marts 2026 med Anders Yde Bentsen som kontaktperson. Undersøgelsen bygger på cirka 19.000 gennemførte interviews i 2024. DDC-rapportens fulde metode, herunder stikprøvestørrelse, fremgår ikke tydeligt af de offentligt tilgængelige uddrag, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne præcisionen direkte med Danmarks Statistiks tal. De to kilder supplerer dog hinanden ved at dække forskellige perioder og målepunkter.

Fra privat til professionel: tallene i detaljer

DDC-rapporten viser, at den private brug er den mest markante vækst: fra 33 procent i oktober 2023 til 62 procent i december 2025. Professionel brug steg i samme periode fra knap 24 procent til godt 56 procent. Rapporten dokumenterer også, at den faste brug er vokset betydeligt: 8 procent brugte AI ugentligt eller dagligt i 2023, mens andelen i 2025 er 26 procent – mere end en tredobling.

Danmarks Statistik bekræfter tendensen med nyere tal. Ugentlig AI-brug steg fra 17 procent i 2024 til 37 procent i 2025 – mere end en fordobling på et enkelt år. Samtidig gik brugen til private formål fra 15 procent til 34 procent og overhalede dermed arbejde som det mest udbredte anvendelsesområde. Det er første gang, at privat brug er større end arbejdsrelateret brug i Danmarks Statistiks måling.

Kønsgabet er næsten udvisket: Mænds ugentlige brug steg fra 22 procent til 38 procent, mens kvinders brug tredobledes fra 12 procent til 36 procent. Aldersmæssigt er de 16-24-årige fortsat de flittigste brugere med en stigning fra 34 procent til 66 procent. For aldersgrupperne 65-74 år og 75+ er brugen firedoblet, hvilket indikerer, at teknologien nu også når de ældre generationer i markant højere grad end tidligere.

Skepsis og digitale uligheder

Trods den hastige udbredelse er tilliden til AI fortsat lav. På en skala fra 0 til 1 ligger den gennemsnitlige tillid på 0,4. Kun halvdelen af danskerne mener selv, at de forstår machine learning – et centralt begreb bag mange AI-systemer. Det peger på en væsentlig asymmetri: Brugen vokser hurtigere end forståelsen, og mange anvender teknologien uden at kende dens grundlæggende mekanismer.