Dansk Selskab for Patientsikkerhed: AI er en gevinst for sundhedsvæsenet

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) slog den 18. februar 2025 fast, at kunstig intelligens "er en gevinst for sundhedsvæsenet". Udmeldingen kommer ikke som en løs påstand, men med et af de stærkeste danske evidenspunkter hidtil: Et evalueringsstudie fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden med over 119.000 kvinder viste, at AI-assisteret brystkræftscreening fandt flere kræfttilfælde og færre falsk positive end traditionel screening.

For danske ledere, specialister og iværksættere er sagen et konkret bevis på, at AI kan afhjælpe arbejdskraftmangel i sundhedsvæsenet uden at gå på kompromis med kvaliteten – men kun hvis løsningerne klinisk valideres, datajuridikken afklares, og godkendelser koordineres centralt. Regionernes offentlig-private partnerskaber åbner samtidig en reel indgang til sundhedsmarkedet for mindre virksomheder.

Brystkræftscreening: markante forbedringer med AI

Studiet, der blev offentliggjort 26. juni 2024, omfattede mere end 119.000 kvinder og sammenlignede AI-assisteret screening med konventionel radiologisk vurdering. Resultaterne var entydige: AI-assisteret screening fandt flere kræfttilfælde (0,82 procent mod 0,70 procent) og reducerede andelen af falsk positive markant (1,63 procent mod 2,39 procent). Radiologerne fandt 82 tilfælde pr. 10.000 screeninger mod 70 før AI – en stigning på 12 tilfælde pr. 10.000. Arbejdsbyrden faldt med 33,4 procent, og antallet af genindkaldelser faldt med 20,5 procent. Desuden blev flere kræftknuder fundet under 1 cm (44,93 procent mod 36,60 procent), hvilket ofte er forbundet med en bedre prognose.

Ifølge førsteforfatter Andreas Lauritzen, postdoc ved Københavns Universitet, og screeningschef Ilse Vejborg fra Herlev og Gentofte Hospital, var AI også medvirkende til, at Region Hovedstaden igen kunne overholde lovkravet om screeningsinterval på to år. Regionen skal årligt foretage cirka 150.000 mammografilæsninger, og AI-systemet reducerede den samlede læsebyrde betydeligt.

Fra Watson-fiasko til national strategi

Vejen til de nuværende resultater har ikke været uden bump. Allerede i 2017 afsatte Region Hovedstaden 30 millioner kroner over fem år til AI-startups, men det prominente IBM Watson-projekt strandede i to af tre delprojekter på grund af fejl i op til en tredjedel af analyserne. Erfaringen understregede behovet for klinisk validering og tæt faglig styring.

I 2019 fulgte en national AI-strategi med 200 millioner kroner (2019-2022) til 15 signaturprojekter. Copenhagen Healthtech Cluster anslår, at AI i sundhedsvæsenet kan give årlige gevinster på 6-14 milliarder kroner, og på sigt 22-45 milliarder kroner. Tallene er behæftet med usikkerhed, men signalerer et betydeligt økonomisk potentiale.

Kritik og barrierer: GDPR og manglende certificering

Trods de positive resultater advarer Mads Nielsen, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved Pionercenteret for Kunstig Intelligens, mod at lade AI erstatte læger. Han siger:

For 80 procent af patienterne ville det gå godt, men de atypiske tilfælde kræver fortsat menneskelig vurdering.

Han kalder desuden GDPR for "uldent formuleret" og påpeger, at to jurister ofte giver to forskellige fortolkninger, hvilket forsinker forskning og implementering. Robusthedskommissionen dokumenterede i 2023, at kombinationen af AI og radiolog reducerer tidsforbruget med 30-37 procent og antallet af falsk positive med 25 procent. Men Altinget har påpeget, at mange lokale løsninger mangler certificering og derfor ikke kan skaleres nationalt. Det skaber en fragmenteret virkelighed, hvor gode resultater fra ét hospital ikke umiddelbart kan overføres til andre.

Regionale initiativer og økonomiske perspektiver

Regionerne arbejder på at skabe struktur omkring AI-indsatsen. Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmarks innovationsstab, driver RAIN-netværket i samarbejde med Syddansk Universitet og CAI-X. Kontaktperson er chefkonsulent Anne Friis Hansen. Netværket skal modne AI-løsninger til klinisk brug og skabe bro mellem forskning, virksomheder og hospitaler.

Danske Regioner har lanceret udspillet "Vi skal skabe et godt og effektivt sundhedsvæsen ved brug af kunstig intelligens", der lægger vægt på netop samarbejde og skalering. Birgitte Østergaard Sørensen, forretningsleder for Robotteknologi ved Teknologisk Institut, pegede i Altinget den 22. august 2024 på behovet for økonomiske og etiske prioriteringer, hvis AI skal revolutionere sundhedssektoren uden at skabe nye uligheder.

Samlet set tegner der sig et billede af en teknologi, der allerede leverer målbare forbedringer i det danske sundhedsvæsen, men som stadig kræver modenhed i regulering, certificering og etisk stillingtagen. For ledere og specialister er nøgleordene klinisk validering, juridisk klarhed om data og central koordinering af godkendelser. For iværksættere åbner regionernes offentlig-private partnerskaber en konkret vej ind på markedet. Som Mads Nielsen understreger, er målet ikke at erstatte læger, men at give dem et præcist og tidsbesparende værktøj – og dermed frigøre tid til de patienter, der har mest brug for menneskelig dømmekraft.