Dansk industri satser på AI til konkurrenceevne og effektivisering

Den 9. april 2024 samledes over 200 ledere, specialister og beslutningstagere i Sydøstjylland til DI Sydøstjyllands Erhvervstræf 2024 under overskriften: ”Er AI også ansat i din virksomhed?”. Arrangementet, der fandt sted på Eltronic Group A/S i Sydøstjylland, markerede et af de mest konkrete forsøg på at kortlægge, hvordan dansk industri integrerer kunstig intelligens i produktionen, ledelsen og forretningsmodellerne. Med deltagelse af blandt andre Grundfos, HSHansen a/s og kommunale ledere satte træffet fokus på, hvordan AI kan blive den næste industrielle revolution – og hvilke barrierer der stadig skal overvindes for at realisere potentialet.

Dagen blev indledt med en velkomsttale af Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder i DI Sydøstjylland, der understregede, at AI ikke længere er en fremtidig mulighed, men en nødvendighed for at bevare dansk konkurrenceevne. ”Det handler om at omstille sig nu, før konkurrenterne gør det,” lød det fra ham. Moderator David Guldager førte derefter deltagerne igennem et program, der kombinerede teoretiske oplæg, konkrete cases og paneldebatter med fokus på praktisk implementering.

AI som løsning på arbejdskraftmangel, global konkurrence og effektivisering

Arrangementets relevans kan ikke overvurderes. Danmark står over for tre centrale udfordringer, som AI kan være en del af løsningen på: arbejdskraftmangel, global konkurrence og effektivisering af både offentlig og privat sektor. Med færre ungdomsårgange og en stigende efterspørgsel på specialiseret arbejdskraft er automatisering og intelligente systemer blevet afgørende for at opretholde produktiviteten og sikre vækst.

Christiane Vejlø, fremtidsanalytiker, understregede i sit oplæg, at AI ikke erstatter mennesker, men forstærker deres kapaciteter. ”Det handler om at lade maskinerne håndtere det repetitive, så menneskene kan fokusere på det kreative og strategiske,” sagde hun. En holdning, der blev bakket op af Simon Rosenberg Bolmgren, Director for Digital Manufacturing hos Grundfos, der præsenterede konkrete eksempler på, hvordan virksomheden bruger AI til at optimere energiforbruget i produktion og reducere spild. Ifølge ham har Grundfos allerede opnået målbare forbedringer i energieffektiviteten ved at integrere AI-drevne analyser af sensordata fra pumper og produktionslinjer.

Disse udfordringer og muligheder blev yderligere belyst i lyset af de seneste tal om arbejdsmarkedet. Ifølge DR er søgningen til sygeplejerskeuddannelsen steget med 5 procent sammenlignet med året før, mens søgningen til socialrådgiveruddannelsen er steget med 8 procent. Samlet set er der en stigning på 2 procent for de fire store velfærdsuddannelser, trods et fald på 1.500 ansøgere til videregående uddannelser generelt. Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, kalder tallene ”virkelig positive”, men påpeger samtidig, at 842 studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen stadig står ubesatte. Lukas Hidan, seniorøkonom i tænketanken DEA, ser stigningen som et tegn på, at reformer og fokus på løn og arbejdsmiljø begynder at virke. Det understreger dog også, at arbejdskraftudfordringen forbliver en kompleks opgave, der kræver en bred indsats på tværs af sektorer.

Konkrete AI-løsninger fra produktionsgulvet

Et af højdepunkterne under Erhvervstræf 2024 var paneldebatten om AI i produktionen, hvor Mads Jensen (Business Excellence Director, Eltronic Group A/S), Anders Tang Hede (CFO, HSHansen a/s) og Simon Rosenberg Bolmgren (Grundfos) delte deres erfaringer med at implementere AI i deres virksomheder. Inden paneldebatten havde deltagerne mulighed for at deltage i en rundvisning på Eltronic Group A/S (kl. 15.00-16.00), hvor virksomheden demonstrerede, hvordan de bruger maskinlæring til at forudsige vedligeholdelsesbehov på produktionsudstyr. Ifølge Mads Jensen har denne løsning reduceret nedetid med op til 30 procent, hvilket direkte har øget produktionen og reduceret omkostninger.

HSHansen a/s, repræsenteret af Anders Tang Hede, fortalte om, hvordan virksomheden har implementeret AI-drevne logistikløsninger, der har forkortet leveringstiderne med 15-20 procent. Løsningerne omfatter blandt andet automatiseret lagerstyring og optimering af transportruter, hvilket har medført både tidsbesparelser og reduktion i CO2-udledningen. Grundfos, der allerede er langt fremme med digitalisering, viste under debatten, hvordan de bruger AI til at analysere store datamængder fra sensorer i pumper for at forbedre produktdesign og kunderådgivning. Ifølge Simon Rosenberg Bolmgren har dette blandt andet ført til mere præcise forudsigelser om produktlevetider og vedligeholdelsesbehov, hvilket gør det muligt at tilbyde mere skræddersyede løsninger til kunderne.

Fælles for alle tre virksomheder var erkendelsen af, at implementeringen af AI kræver mere end blot teknologiske investeringer. ”Det er en kulturændring. Medarbejderne skal lære at stole på systemerne og forstå, hvordan de kan bruge dem til at forbedre deres eget arbejde,” pointerede Mads Jensen. Dette kræver ifølge paneldeltagerne en løbende indsats med uddannelse, træning og åben dialog for at sikre, at medarbejderne føler sig trygge ved at arbejde side om side med AI-værktøjer.

Geopolitiske risici og kommunale AI-initiativer

AI var dog ikke det eneste emne på dagsordenen. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, gav en geopolitisk status over de globale spændinger, der påvirker danske virksomheders forsyningskæder. Han advarede om, at Ukraine-krigen, usikkerheden omkring en potentiel ny Trump-administration i USA og de stigende spændinger med Kina fortsat vil skabe ustabilitet, der kræver fleksible og robuste forretningsstrategier. Ifølge Jakobsen bør danske virksomheder forberede sig på fortsat volatilitet i de globale handelsrelationer og overveje, hvordan de kan diversificere deres forsyningskæder for at minimere risici.

På den kommunale front blev der diskuteret, hvordan AI kan hjælpe med at effektivisere den offentlige sektor. Borgmestre fra Hedensted (Ole Vind), Horsens (Peter Sørensen) og Odder (Lone Jakobi Sørensen) delte deres overvejelser om at indføre ”AI-medarbejdere” til at håndtere administrative opgaver, såsom sagsbehandling og borgerhenvendelser. Ole Vind understregede, at sådanne initiativer kan frigøre ressourcer til kerneopgaverne, men kræver samtidig klare rammer for databeskyttelse, etik og gennemsigtighed. Peter Sørensen tilføjede, at kommunerne må sikre, at implementeringen sker i tæt dialog med medarbejderne for at undgå modstand og sikre en glidende overgang.

Diskussionen om kommunale AI-løsninger blev yderligere sat i perspektiv af de aktuelle udfordringer inden for velfærdssektoren. Selvom søgningen til velfærdsuddannelser er steget, viser tallene fra Dansk Sygeplejeråd, at der stadig er et betydeligt antal ubesatte studiepladser. Dette understreger, at AI ikke alene kan løse arbejdskraftudfordringerne, men kan være et vigtigt supplement til at effektivisere arbejdsprocesser og frigøre tid til de opgaver, der kræver menneskelig ekspertise.

DI’s Lærlingepris 2024 og signalet til fremtiden

Arrangementet inkluderede også overrækkelsen af DI’s Lærlingepris 2024, der gik til en lokal lærling, der har udmærket sig inden for digitalisering og innovation. Lars Nonbye, vicebestyrelsesleder i DI Sydøstjylland, understregede ved overrækkelsen, at prisen er et symbol på, hvor vigtigt det er at investere i den nye generation af faglærte, der skal kunne navigere i en stadig mere digitaliseret industri. ”De unge talenter er vores fremtid. Vi skal sikre, at de får de rette kompetencer til at arbejde med de teknologier, der vil definere industrien i de kommende år,” sagde han.

Prisen og de mange diskussioner om AI under Erhvervstræf 2024 understregede et centralt punkt: Uddannelse og kompetenceudvikling er nøglen til at udnytte AI’s potentiale. Det er en udfordring, der ikke kun gælder for industrien, men også for uddannelsesinstitutionerne, der skal tilpasse sig de nye behov og sikre, at de uddannede har de rette færdigheder til at arbejde med og udvikle AI-løsninger. Samtidig viser eksempler som Ørsteds beslutning om at droppe samarbejdet med ét kreditvurderingsbureau (mens de fastholder ratings hos Moody’s (Baa2, negativ outlook) og Fitch (BBB, stabil outlook)) at selv store koncerner konstant må justere deres strategier i usikre tider. Beslutningen sker forud for kommende finansieringsbehov og illustrerer, hvordan virksomhederne navigere i et komplekst økonomisk landskab.

DI Sydøstjyllands Erhvervstræf 2024 viste, at dansk industri er klar til at tage AI alvorligt – men at vejen frem kræver mere end blot teknologiske investeringer. Det handler om kultur, kompetencer og samarbejde på tværs af sektorer. Med globale spændinger, en stram arbejdsmarkedssituation og stigende forventninger til effektivitet og innovation er det klart, at de virksomheder, der formår at integrere AI strategisk, vil være bedst rustet til at navigere i de kommende år.

For danske ledere og iværksættere er budskabet entydigt: AI er ikke længere en mulighed – det er en nødvendighed. Spørgsmålet er ikke, om man skal i gang, men hvordan man gør det hurtigst, mest effektivt og med størst mulig inddragelse af medarbejdere og samarbejdspartnere. Erhvervstræf 2024 beviste, at Sydøstjylland allerede er godt i gang med at finde svarene.