Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret

Danmark har officielt taget et afgørende skridt ind i den militære AI-alder. Den 31. august 2026 lancerede Forsvaret sit nye AI-center, FAIC, i Lyngby. Centret, der er placeret direkte under Vicechefen for Forsvaret, skal øge kampkraften ved at integrere kunstig intelligens i alle dele af Forsvaret – fra strategisk planlægning til konkrete operationer. I spidsen står Paul Østergaard, en tidligere tech-entreprenør, hvis utraditionelle baggrund ses som en styrke i bestræbelserne på at accelerere innovation og bringe ny teknologi hurtigere i anvendelse.

For danske ledere, specialister og iværksættere er initiativet vigtigt af flere grunde. Det signalerer en markant offentlig satsning på kunstig intelligens, åbner konkrete samarbejdsmuligheder mellem Forsvaret, private virksomheder og forskningsmiljøer og placerer danske teknologivirksomheder i en central rolle inden for sikkerhedsrelateret innovation. Samtidig understreger erfaringerne fra krigen i Ukraine, hvor AI allerede anvendes på slagmarken, at evnen til hurtigt at indsamle, analysere og handle på data kan være afgørende for militær effektivitet.

En ambition om at blive verdensførende

FAIC er ikke tænkt som en isoleret it-afdeling, men som en motor for tværgående AI-udvikling. Centret består af en stab, et projektkontor og et egentligt AI-laboratorium, der skal identificere, udvikle og implementere AI-løsninger i tæt samarbejde med operative enheder, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), NATO-allierede, industri og forskningsinstitutioner. Målet er ifølge Forsvaret at gøre Danmark til en af verdens førende nationer inden for militær AI.

En central brik i den ambition er adgangen til den danske supercomputer Gefion. Den står under suveræn dansk kontrol og er udviklet i samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Gefion giver Forsvaret regnekraft til at træne og afprøve avancerede AI-modeller under dansk jurisdiktion, hvilket ifølge Forsvaret er afgørende for både sikkerhed og hastighed i udviklingen.

Tal, ledelse og en midlertidig konstruktion

FAIC forventes at have omkring 30 ansatte ved udgangen af 2026. Det er en bevidst slank konstruktion, og centret har fra starten en midlertidig karakter: ambitionen er, at AI bliver så integreret i Forsvarets daglige virke, at et særskilt AI-center ikke længere er nødvendigt om ti år. Den tidsramme understreger, at der er tale om en katalysator snarere end en permanent ny styrelse.

Valget af Paul Østergaard som leder er bemærkelsesværdigt. Han kommer ikke fra det traditionelle forsvarshierarki, men fra tech-iværksætteri, og netop den profil skal ifølge Forsvaret bidrage til at nedbryde siloer og skabe hurtigere beslutningsgange. Forsvarschef Michael W. Hyldgaard og forsvarsminister Jeppe Bruus har begge fremhævet, at AI er afgørende for at vinde tid og overblik – ikke mindst i lyset af erfaringerne fra Ukraine, hvor evnen til at behandle store datamængder i realtid allerede har vist sin værdi.

Kritik: AI løser ikke strukturelle udfordringer

Ikke alle er overbeviste om, at FAIC er svaret på Forsvarets mest presserende problemer. Kritikere peger på, at kunstig intelligens ikke kan løse grundlæggende strukturelle udfordringer som personalemangel og manglende materiel. Der er en risiko for, at teknologien bliver fremstillet som en politisk mirakelkur, der kan dække over manglende prioritering af konventionelle kapaciteter.

En anden bekymring går på, om de effektiviseringer, som AI potentielt kan levere, reelt bliver omsat til øget kapacitet – eller om de i stedet ender som besparelser, der reducerer Forsvarets operative evne. Ifølge forsvarsanalytikere og mediet Forsvarsoverblikket er det endnu uklart, hvad AI helt konkret skal bruges til i dansk sammenhæng, og om de lovede gevinster kan dokumenteres.

Muligheder for dansk erhvervsliv og forskning

For den private sektor åbner FAIC døre til et nyt marked for sikkerhedsrelateret AI. Danske teknologivirksomheder og forskningsmiljøer får en direkte indgang til Forsvarets behov og kan bidrage med alt fra sensordataanalyse og autonomi til logistikoptimering og cyberforsvar. Det er en udvikling, der også kan styrke Danmarks position i NATO-samarbejdet, hvor efterspørgslen efter pålidelige, europæiske AI-løsninger vokser.

Set fra et nordisk perspektiv er det danske initiativ et signal om, at mindre lande kan spille en rolle i den militære AI-udvikling, hvis de formår at kombinere offentlige investeringer, stærk forskning og en agil tilgang til teknologi. Samtidig øger det presset på danske virksomheder for at levere løsninger, der både er teknisk avancerede og etisk forsvarlige i en militær kontekst.

De kommende år vil vise, om FAIC formår at omsætte ambitionerne til konkret kampkraft. Centret er bygget til at gøre sig selv overflødigt, men vejen dertil kræver mere end avanceret teknologi. Det kræver tæt integration med operative enheder, klare prioriteringer og en ærlig debat om, hvad AI kan – og ikke kan – løse i et forsvar under pres. Hvis det lykkes, kan Danmark ikke blot blive en foregangsnation inden for militær AI, men også vise, hvordan et lille land kan bruge teknologi til at få større strategisk vægt.