Danmark må handle nu for at vinde det globale AI-kapløb

På Folkemødet 2026 på Bornholm satte DI Digital fredag den 12. juni fokus på kunstig intelligens med en central debat under overskriften “VM i AI kræver handling”. Her samledes fire af dansk erhvervslivs tungeste stemmer inden for digitalisering for at markere et skift i tonen: Fra forsvar til offensiv i det globale kapløb om AI-teknologi. Budskabet var entydigt – Danmark må handle nu for at sikre sin position i den teknologiske udvikling og undgå at blive efterladt som tilskuer i en verden, hvor AI definerer konkurrenceevnen.

Panelet bestod af Nana Bule, formand for Danish Centre for AI Innovation (DCAI), Thomas Jul, CEO i KMD, Jens Aaløse, Director i Netcompany Danmark, og Marie Hjortdal, Director, Danish and EU Government Affairs hos Novo Nordisk. Debatten blev ledet af Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital, og satte rammerne for en diskussion, der gik langt ud over de sædvanlige overvejelser om AI’s potentiale. I stedet handlede det om konkrete skridt, strategisk tænkning og den nødvendige handlekraft for at sikre dansk indflydelse i en verden, hvor AI er blevet en afgørende magtfaktor.

AI som strategisk konkurrenceparameter og magtfaktor

Ifølge Nana Bule er AI ikke længere blot en teknologisk innovation, men en “kæmpe magtfaktor”, der rækker langt ud over det rent kommercielle. Kontrol, suverænitet og sikkerhedspolitik er nøgleord, når det handler om at forstå, hvorfor AI er blevet et afgørende element i den globale magtbalance. Hun advarede mod at overlade for meget indflydelse til andre lande og understregede, at Danmark må udvikle egne løsninger for at sikre sig en del af den globale værdiskabelse. “Vi kan ikke tillade os at blive afhængige af udenlandske aktørers teknologier og beslutninger,” lød hendes klare budskab.

DI’s overordnede appel gik direkte til danske ledere, specialister og iværksættere: AI skal behandles som et strategisk konkurrenceparameter, ikke som et isoleret teknologiprojekt. Danske styrkepositioner inden for områder som life science, energi, logistik og offentlig digitalisering kan få ny vækstkraft, hvis de integreres med AI. Nøglen ligger i investeringer, kompetenceudvikling og klare prioriteringer, der kan omsætte potentialet til reel vækst. “Det handler om at tænke AI ind i alle led af virksomhedens strategi – fra produktudvikling til kunderelationer,” lyder det fra DI.

Demografiske udfordringer og produktivitetspotentiale

En af de mest presserende udfordringer, som Thomas Jul fra KMD pegede på, er den demografiske udvikling, der truende påvirker det danske samfund. “Vi er på vej ind i et samfund, hvor vi kommer til at have for få hænder, vi kommer til at mangle velfærd, vi kommer til at mangle undervisere,” sagde han. Her kan AI spille en afgørende rolle som et værktøj til at effektivisere arbejdsprocesser og øge produktiviteten – ikke som en erstatning for mennesker, men som en støtte, der kan hjælpe med at løse de udfordringer, som den aldrende befolkning og mangel på arbejdskraft medfører.

Jul understregede, at det er afgørende at omsætte AI-potentialet til reel produktivitet. “Vi har teknologien, men vi skal i gang med at bruge den. Det handler om at tage skridtet fra teori til praksis,” forklarede han. For KMD, der leverer digitale løsninger til den offentlige sektor, er AI en nødvendighed for at kunne levere effektive og bæredygtige services i en tid med stigende krav og faldende ressourcer.

Jens Aaløse fra Netcompany tog diskussionen et skridt videre ved at pege på, at den næste generation af globale virksomheder – som Novo Nordisk, DSV eller Mærsk – sandsynligvis vil komme fra teknologiverdenen. “Det er her, værdien skabes globalt,” pointerede han. Derfor er det afgørende, at danske virksomheder, især de små og mellemstore, investerer i AI og digitalisering for at kunne konkurrere på det globale marked. Aaløse opfordrede til konkret handling frem for blot at tale om digitalisering: “Vi har talt om det i årevis. Nu er det tid til at handle.”

Konkrete eksempler: Novo Nordisk viser vejen

Et af de mest konkrete og inspirerende eksempler på, hvordan AI allerede skaber værdi, kom fra Marie Hjortdal fra Novo Nordisk. Hun illustrerede, hvordan AI kan forkorte udviklingstiden for nye lægemidler markant. Normalt tager det op til 10 år at udvikle et lægemiddel fra forskningsgennembrud til færdigt produkt. Med AI kan denne proces accelereres betydeligt, hvilket ikke kun sparer tid, men også liv og ressourcer.

Novo Nordisk har indgået et strategisk samarbejde med OpenAI – skaberen af ChatGPT – men undersøger samtidig alle tilgængelige værktøjer for at udnytte AI’s potentiale fuldt ud. “Vi ser AI som en game-changer inden for life science, og vi vil ikke stå på sidelinjen,” forklarede Hjortdal.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Novo Nordisk er i gang med at videreuddanne alle 27.000 ansatte i Danmark – fra CEO til medarbejderne på pakkelinjen – i AI-kompetencer. Dette initiativ viser, at AI ikke kun er forbeholdt specialister, men en færdighed, der skal integreres på alle niveauer i virksomheden. “Det handler om at sikre, at vi alle forstår, hvordan vi kan bruge AI til at blive bedre, mere effektive og innovative,” forklarede Hjortdal. Initiativet understreger også, at AI-kompetencer ikke er en eksklusiv disciplin for it-afdelingen, men en nødvendig færdighed for alle medarbejdere i en moderne virksomhed.

Teknologisk handlefrihed og politiske initiativer

En central diskussion under debatten handlede om, hvordan danske virksomheder kan sikre sig teknologisk handlefrihed. Ifølge panelet skal danske virksomheder ikke vælge mellem amerikansk teknologi og europæisk selvtilstrækkelighed, men i stedet sikre sig adgang til data og computerkraft, så de kan udvikle egne løsninger. Nana Bule understregede, at det er afgørende at udvikle egne kapaciteter for at undgå at blive afhængige af udenlandske aktører, der måske ikke deler de samme værdier som Danmark.

“Vi skal have muligheden for at vælge de bedste løsninger, uanset hvor de kommer fra, men vi skal også have kapaciteten til at udvikle vores egne, når det er nødvendigt,” sagde hun. Dette kræver investeringer i forskning, udvikling og infrastruktur, der kan støtte dansk AI-innovation.

DI opfordrer på det konkrete plan små og mellemstore virksomheder til at starte med at identificere, hvor AI kan skabe mest værdi i deres forretning. Derefter bør de investere i de nødvendige kompetencer og teknologier for at realisere dette potentiale. “Det handler ikke om at implementere AI overalt, men om at finde de områder, hvor det giver mest mening og størst afkast,” lyder det fra organisationen.

På det politiske plan peger DI på behovet for initiativer, der kan styrke Danmarks position inden for AI. Dette inkluderer blandt andet:

• Investeringer i forskning og udvikling for at sikre, at Danmark forbliver i fronten inden for AI-innovation.
• Stærkere samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet for at sikre, at forskningen bliver omsat til praktiske løsninger.
• En mere fleksibel regulering, der fremmer innovation uden at gå på kompromis med sikkerhed, etik og danske værdier.

“Vi har brug for en politisk ramme, der understøtter innovation og konkurrenceevne, samtidig med at vi sikrer, at AI udvikles og anvendes ansvarligt,” understregede Andreas Holbak Espersen.

Debatten på Folkemødet 2026 viste, at der er bred enighed om, at AI er en nødvendighed for Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Men der er også udfordringer. En af de største er at få virksomhederne til at handle nu frem for at vente på, at andre tager initiativet. Som Jens Aaløse sagde: “Vi har talt om digitalisering i årevis. Nu er det tid til at handle.”

En anden udfordring er at sikre, at AI udvikles og anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med danske værdier som transparens, etik og bæredygtighed. Nana Bule advarede mod at overlade for meget magt til store teknologivirksomheder, der måske ikke deler de samme værdier. “Vi skal sikre, at vi har kontrol over vores eget hus,” sagde hun og understregede, at Danmark må tage ansvar for sin egen teknologiske fremtid.

Fremadrettet er det klart, at AI vil spille en stadig større rolle i dansk erhvervsliv. Spørgsmålet er, om Danmark kan positionere sig som en leder inden for feltet, eller om vi vil blive efterladt som tilskuere i det globale kapløb. Ifølge DI og panelet på Folkemødet 2026 er svaret op til os – men det kræver handling nu. “Vi har alle redskaberne. Nu handler det om at bruge dem,” lød det fra scenen på Bornholm.