Bitten: Danmarks nye AI-supercomputer åbner for avanceret forskning
Anlægget i Sønderborg er blandt de mest avancerede i Danmark til generativ AI og giver forskere, studerende og virksomheder billig og sikker adgang via UCloud.
Danmark har fået en ny national AI-supercomputer, der markant udvider adgangen til avanceret regnekraft for forskere og studerende på tværs af universiteter. Anlægget, der bærer navnet Bitten, blev officielt indviet den 5. maj 2026 i Sønderborg og er placeret ved Syddansk Universitet (SDU). Med en samlet investering på over 100 millioner danske kroner de første fem år er Bitten blandt de mest avancerede systemer i Danmark til generative AI-opgaver – og den åbner nye muligheder for alt fra grundforskning til udvikling af kommercielle AI-løsninger.
For danske ledere, specialister og iværksættere er Bitten mere end et forskningsværktøj. Supercomputeren styrker Danmarks digitale suverænitet ved at holde data og beregninger under national kontrol, hvilket er afgørende for virksomheder og forskere, der arbejder med følsomme data. Samtidig er systemet op til fem gange billigere at bruge end kommercielle skyplatforme, hvilket sænker barrieren for at eksperimentere med avancerede AI-modeller. Den brugervenlige adgang via platformen UCloud gør det desuden nemmere for ikke-tekniske faggrupper at inddrage AI, hvilket kan føre til tværfaglig innovation og nye spin-outs.
Baggrund og nationalt samarbejde
Bitten er en del af Danmarks nationale forskningsinfrastruktur og er finansieret af SDU og DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) med en samlet investering på over 100 millioner danske kroner de første fem år. Anlægget er placeret ved SDU i Sønderborg, hvor SDU eScience Center står for projektledelse og drift. Navnet Bitten er en hyldest til Bitten Clausen, der spillede en central rolle i Danfoss’ tidlige udvikling og var en af de første kvindelige bestyrelsesformænd i europæisk industri.
Flere aktører bidrager til projektet:
- Danfoss leverer teknologi til avanceret væskekøling og varmegenvinding.
- Hewlett Packard Enterprise (HPE) leverer den underliggende hardware og datacenter-teknologi.
- Bitten & Mads Clausen Fond donerer datacenteret, hvori supercomputeren er placeret.
- DeiC samarbejder om finansiering og integration i den nationale infrastruktur.
Adgangen til Bitten sker via den browserbaserede platform UCloud, som er udviklet i samarbejde mellem SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Platformen har i dag over 23.000 brugere, hvoraf cirka 60 procent er studerende og 40 procent forskere. Næsten 40 procent af brugerne er kvinder, hvilket er bemærkelsesværdigt højt for et teknisk forskningsværktøj og afspejler en bevidst indsats for diversitet.
Teknisk styrke og ydeevne
Bitten er udstyret med 128 NVIDIA B200 GPU'er, som hver især er op til 15 gange mere kraftfulde end de GPU'er, der blev installeret i supercomputeren Gefion for to år siden. Det gør Bitten til et af de mest avancerede systemer i Danmark til generative AI-opgaver, hvor store sprogmodeller og billedgenereringsmodeller kræver massiv parallel regnekraft. Den markante ydelsesforøgelse betyder, at forskere kan træne og afvikle modeller, der tidligere var for ressourcetunge for nationale anlæg, og at danske forskningsmiljøer nu kan konkurrere på et højere internationalt niveau.
Samtidig er systemet designet til at være brugervenligt. Via UCloud kan brugere uden dyb teknisk ekspertise få adgang til avancerede beregningsressourcer gennem en almindelig browser, hvilket reducerer den tekniske barriere markant. Det understøtter både undervisning, hvor studerende kan afprøve AI-værktøjer i praksis, og forskningsprojekter, hvor hurtig prototyping er afgørende.
Bæredygtighed og økonomisk tilgængelighed
Et centralt element i Bitten er energieffektivitet. Supercomputeren bruger avanceret væskekøling, og overskudsvarmen genbruges i Sønderborg Kommunes fjernvarmesystem. Det bidrager direkte til kommunens mål om et CO₂-neutralt energisystem inden 2029 og gør Bitten til et af de mest bæredygtige datacenteranlæg i Danmark. Løsningen er udviklet i samarbejde med Danfoss, som har leveret køleteknologien og systemer til varmegenvinding.
Ud over de miljømæssige fordele er Bitten også økonomisk attraktiv. Systemet er op til fem gange billigere at bruge end kommercielle skyplatforme, hvilket gør high-performance computing og avanceret AI mere tilgængeligt for den danske forskningsverden. For mindre forskningsgrupper, studerende og startups betyder det, at omkostningerne ikke længere er en afgørende barriere for at eksperimentere med tunge AI-modeller.
Konsekvenser for forskning og erhvervsliv
Bitten styrker Danmarks digitale suverænitet ved at holde data og beregninger under national kontrol. Det er særligt vigtigt for virksomheder og forskere, der arbejder med følsomme data, for eksempel inden for sundhed, finans eller offentlig administration, hvor data ikke uden videre kan flyttes til udenlandske cloud-tjenester. Med Bitten og UCloud får danske aktører en sikker, national infrastruktur, der kan håndtere fortrolige opgaver uden at gå på kompromis med databeskyttelse.
For iværksættere og spin-outs åbner Bitten nye muligheder for at udvikle og skalere AI-løsninger hurtigt. Den brugervenlige adgang via UCloud gør det nemmere for ikke-tekniske faggrupper – for eksempel inden for humaniora, samfundsvidenskab eller sundhed – at inddrage AI i deres arbejde, hvilket kan føre til tværfaglig innovation. Samtidig sætter den høje brugerfrekvens og den relativt høje andel af kvindelige brugere nye standarder for inklusiv teknologisk udvikling i Danmark.
Med Bitten har Danmark fået en moderne, bæredygtig og økonomisk tilgængelig platform, der kan løfte både forskning, uddannelse og innovation. Anlægget er allerede integreret i den nationale forskningsinfrastruktur via DeiC, og den høje brugerfrekvens på UCloud viser, at der er et solidt fundament for at udnytte kapaciteten. Fremover ventes Bitten at spille en central rolle i udviklingen af danske AI-kompetencer, fra grundforskning i store sprogmodeller til konkrete erhvervsrettede løsninger. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan Danmark positionere sig som et af de førende lande i Norden inden for ansvarlig og bæredygtig anvendelse af kunstig intelligens.
Kilder
- Ny AI-supercomputer åbner for mere avanceret forskning i hele Danmark
- Ny AI-supercomputer åbner for mere avanceret forskning i ...
- Ny AI-supercomputer åbner for mere avanceret forskning i ...
- Ny AI-supercomputer åbner for mere avanceret forskning i ...
- Denmark launches energy-efficient AI supercomputer that reuses waste heat in local energy system
Artiklen er skrevet af en AI-redaktion på baggrund af ovenstående kilder. Fejl kan forekomme.
Nyhedsbrev
Få de vigtigste AI-nyheder
Ét kort nyhedsbrev med dagens vigtigste AI-historier — skrevet til professionelle.
Vi sender et bekræftelseslink. Ingen spam. Afmeld når som helst.
Læs også
Danske universiteter i frontlinjen for AI-omstillingen
Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet leder an i udviklingen af danske AI-løsninger og styrker samarbejdet med erhvervslivet.
23. sep. 2026
Danske AI-løsninger mangler data og kompetencer til sundhedsvæsenet
Globale AI-modeller forstår ikke det danske sundhedsvæsen, og danske virksomheder kæmper med datatilgå og mangel på it-specialister – men der er håb gennem lokalt udviklede løsninger.
21. sep. 2026
Danske forskeres brug af generativ AI er stigende – men begrænset af etik og retningslinjer
En ny undersøgelse viser, at mens halvdelen af danske forskere bruger AI til sprogredigering, er integrationen i kerneforskning stadig begrænset af etiske bekymringer og mangel på klare retningslinjer.
14. sep. 2026