AI-snyd stiger på danske universiteter – 201 sager i 2025

AI-snyd på danske universiteter er steget markant i 2025, hvor der alene på fem af landets største uddannelsesinstitutioner er registreret 201 sager. Det er en stigning fra 105 i 2024 og blot 43 i 2023, viser data samlet af Ritzau og offentliggjort i medierne. Tallene dækker over Roskilde Universitet (RUC), Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Mens CBS fører listen med 77 sager, følger AU med 53 og RUC med 49. KU har indtil videre registreret syv tilfælde – det laveste tal blandt de fem. Samtidig mangler der opdaterede data fra Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og IT-Universitetet (ITU), der senest har offentliggjort tal for 2024.

Dette kraftige skud i kurven er ikke nødvendigvis et udtryk for, at flere studerende systematisk svigter, men snarere en kombination af øget brug af generativ AI og bedre evner hos undervisere til at identificere misbrug. Lektor Antonia Scholkmann fra AAU understreger, at stigningen dels skyldes, at AI er blevet mere tilgængelig, og dels at undervisere nu har fået retningslinjer og viden til at vurdere, hvornår brugen krydser grænsen til snyd. Hun peger også på, at konteksten varierer: I sprogfag kan indsatsen af AI let tolkes som plagiering, mens det i datalogi ofte er en integreret og forventet del af arbejdsprocessen. Denne dobbelthed gør det komplekst at definere, hvad der er tilladt – og hvad der ikke er.

Baggrunden for stigningen

Stigningen i registrerede sager siden 2023 afspejler en bredere teknologisk og pædagogisk transformation. Generativ AI, især modeller som ChatGPT, er blevet en fast del af mange studerendes hverdag – både som redskab til brainstorming, formulering og strukturering. Men når brugen ikke er angivet, eller når hele dele af en opgave er produceret af en chatbot, bliver det problematisk. Ifølge lektor Antonia Scholkmann har universiteterne i de senere år sat fokus på at uddanne undervisere i, hvordan man genkender typiske tegn på AI-genereret tekst – fx manglende dybde, overordnet formulering og en vis "glathed" i sproget. Derudover har mange institutioner indført klare retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må bruges, hvilket gør det lettere at håndhæve reglerne.

Samtidig er der stadig usikkerhed blandt studerende om, hvad der faktisk er tilladt. Nogle undervisere tillader begrænset brug, andre forbyder den helt. Denne inkonsistens skaber forvirring og risiko for utilsigtet snyd. På DTU har man eksempelvis valgt at integrere AI i undervisningen, men kun under streng kontrol og med dokumentation. Ved KU er holdningerne mere splittet – nogle institutter har udviklet egne guidelines, mens andre endnu mangler at tage stilling. Dette betyder, at samme handling kan vurderes forskelligt afhængigt af fag og eksaminator.

Tal og variation mellem institutioner

De 201 sager fordeler sig meget ulige mellem de fem universiteter. CBS ligger langt forrest med 77 anmeldelser – næsten 40 procent af det samlede antal. Her har man både stor studentmasse og en pædagogik, der lægger vægt på skriftlige opgaver, hvilket øger eksponeringen for snydmuligheder. AU fulgte med 53 sager, og RUC med 49. DTU har registreret 15 sager, mens KU med syv sager ligger markant lavere. Det er dog uvist, om dette afspejler mindre snyd – eller om det skyldes lavere rapportering, strammere definitioner eller færre skriftlige opgaver.

Det er bemærkelsesværdigt, at to af landets største universiteter – SDU og AAU – endnu ikke har offentliggjort tal for 2025. Det gør det svært at danne et fuldstændigt billede af udviklingen. ITU har tidligere offentliggjort tal, men stoppede efter 2024. Uden fuld dækning kan det samlede billede være ufuldstændigt – og muligvis optimistisk. I Sverige er situationen mere alvorlig: Her er 770 studerende blevet bortvist for AI-snyd siden 2023, hvoraf 467 alene i 2025. Det tyder på, at danskerne måske endnu ikke har set den fulde bølge – eller at danske universiteter håndterer sagen mere varsomt.

Sanktioner og konsekvenser

Sanktioner for AI-snyd varierer bredt. De mildere former inkluderer advarsler og krav om at genaflevere opgaven. I mere alvorlige tilfælde annulleres karakteren, og studerende kan komme i karantæne – typisk i op til seks måneder – hvor de ikke må aflevere nye opgaver. I yderste instans kan det føre til bortvisning fra uddannelsen. Dog er der også tilfælde, hvor studerende er blevet frifundet, enten fordi beviset for snyd var utilstrækkeligt, eller fordi AI-brugen var acceptabel i den givne kontekst.

En udfordring er, at der ikke findes et standardiseret system til at spore AI-forfalskning, ligesom der heller ikke findes en fælles definition af, hvad der udgør snyd. Plagiarismedetektorer som Turnitin har udviklet funktioner til at analysere sandsynligheden for AI-brug, men disse værktøjer er ikke fejlfrie. De kan eksempelvis fejlagtigt identificere velstrukturerede, men ægte tekster som AI-producerede – og omvendt. Derfor kræver hver sag en individuel vurdering, ofte med input fra fageksperter. Det skaber bureaukrati og ressourcekrav, som mange institutter endnu ikke er fuldt rustet til.

Reaktioner og fremtidige udfordringer

Reaktionerne fra akademia er splittet. Nogle undervisere ser AI som en trussel mod akademisk integritet og kræver strengere kontrol. Andre mener, at man skal tilpasse sig virkeligheden og i stedet uddanne studerende i ansvarlig brug. På CBS har man indført workshops i AI-etik, mens RUC har sat fokus på at integrere AI-kompetencer i pensum. Målet er ikke at forbyde teknologien, men at lære studerende at bruge den kritisk og transparent.

Lektor Antonia Scholkmann pointerer, at det handler om at skabe balance: "Vi kan ikke lukke Pandora’s æske igen. AI er her for at blive – i erhvervslivet, i administrationen, i forskningen. Så i stedet for at straffe studerende for at bruge det, bør vi hjælpe dem med at mestre det." Hun foreslår, at universiteterne udvikler fælles nationale retningslinjer, så alle studerende møder samme forventninger, uanset institution.

For danske ledere, specialister og iværksættere er denne udvikling afgørende. De studerende, der i dag rammes af sanktioner for AI-snyd, er i morgen ledere i private virksomheder, offentlige myndigheder og innovative startups. Deres evne til at navigere i et landskab præget af hurtig teknologisk forandring vil afgøre danskernes konkurrenceevne globalt. Problemet er ikke bare akademisk – det er et spørgsmål om, hvordan vi forbereder den næste generation på at agere etisk og kompetent i en verden, hvor grænserne mellem menneskelig og maskinelt arbejde bliver flydende. Hvis vi fejlvurderer, risikerer vi enten at undergrave troværdigheden i uddannelserne – eller at udelade en kernekompetence i fremtidens arbejdsmarked.

Udsigten er, at antallet af sager vil fortsætte med at stige i 2026, ikke nødvendigvis fordi der sker mere snyd, men fordi systemet bliver bedre til at finde det – og fordi AI bliver mere avanceret og vanskeligere at spore. Universiteterne står derfor over for et paradigmeskift: Fra at se AI som en fare til at se den som et redskab, der kræver ny pædagogik, ny etik og ny lovgivning. Hvordan de håndterer det, vil forme ikke kun uddannelsessystemet – men hele det danske arbejdsmarked i årene frem.