AI skubber unge kandidater bag i køen til første job

En ny undersøgelse fra Stanford University viser, at unge højtuddannede i alderen 22-25 år i USA har oplevet et fald på 13 procent i ansættelser inden for it og kundeservice, efter at kunstig intelligens for alvor er blevet udbredt. Undersøgelsen bygger på data fra ADP, USA’s største lønsystemudbyder, og dækker millioner af lønmodtagere. Resultatet sætter fornyet fokus på, hvordan AI ændrer adgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede – også i Danmark, hvor billedet dog er mere nuanceret, end de amerikanske tal umiddelbart antyder.

Det er vigtigt at forstå, fordi konsekvenserne af AI på arbejdsmarkedet ikke kun handler om jobtab, men om hvem der får adgang til de første job og dermed muligheden for at opbygge erfaring. Hvis virksomheder i stigende grad vælger AI frem for at ansætte nyuddannede, kan en hel generation få sværere ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det kan føre til lavere livstidsindkomst, øget ulighed og tab af talent. Danmark, der traditionelt har en høj beskæftigelsesfrekvens blandt unge, kan blive ramt, hvis tendensen fra USA breder sig.

Internationale signaler: Stanford og KU peger på markante skift

Stanford-undersøgelsen dokumenterer et fald på 13 procent i ansættelser blandt 22-25-årige inden for it og kundeservice i USA. Det er en markant ændring i en aldersgruppe, der normalt er blandt de første til at blive ansat i netop disse funktioner. Data fra ADP, der dækker et bredt udsnit af det amerikanske arbejdsmarked, giver undersøgelsen betydelig vægt.

Samme tendens ses i en international undersøgelse fra Københavns Universitets Copenhagen Centre for Social Data Science. Her faldt efterspørgslen på freelancejobs inden for AI-eksponerede områder med 24 procent efter lanceringen af ChatGPT. Især jobs inden for simpel tekstproduktion og oversættelse blev ramt. Til gengæld steg efterspørgslen på kompetencer inden for maskinlæring og chatbot-udvikling. Det viser, at AI ikke bare fjerner jobfunktioner, men flytter efterspørgslen mod nye kompetencer – og at de unge, der endnu ikke har opbygget specialiseret erfaring, kan stå svagest i overgangen.

Danske tal: Overraskende stigning i AI-udsatte job

I Danmark tegner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) et andet billede. Beskæftigelsen i de ni mest AI-udsatte jobfunktioner – herunder juridisk arbejde, undervisning og finans – er faktisk steget med 5 procent fra november 2022 til november 2025. Det svarer til cirka 15.000 flere fuldtidsbeskæftigede. Særligt inden for juridisk arbejde er beskæftigelsen steget med 14,1 procent, selvom netop denne branche vurderes at have høj AI-eksponering.

Der er dog markante forskelle mellem brancher. Mens jurister og undervisere har oplevet fremgang, er beskæftigelsen blandt journalister, forfattere og tolke faldet med 8 procent i samme periode. Det tyder på, at AI ikke rammer bredt og ensartet, men rammer bestemte opgavetyper – især dem, der kan automatiseres direkte, såsom rutinepræget tekstproduktion og oversættelse. Den danske udvikling adskiller sig dermed fra USA, hvor faldet i ungdomsansættelser er tydeligt. En mulig forklaring er, at danske virksomheder endnu ikke har implementeret AI i samme omfang, eller at de i højere grad vælger at omskole eksisterende medarbejdere frem for at afskedige.

Diamantstruktur: Færre nyuddannede i bunden

Forskerne Anna Ilsøe og Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet peger på, at danske virksomheder sandsynligvis vil undgå massive afskedigelser i forbindelse med AI-indførelse. I stedet forventer de en nedgang i rekrutteringen af nye medarbejdere, mens eksisterende medarbejdere omskoles til at arbejde sammen med AI. Det kan skabe en såkaldt diamantstruktur i virksomhederne: færre nyuddannede i bunden, flere erfarne medarbejdere i midten og en mindre gruppe specialister i toppen.

Konsekvensen for unge kandidater er alvorlig, selv når de samlede beskæftigelsestal stiger. Hvis virksomheder vælger at automatisere opgaver frem for at ansætte nyuddannede, bliver indgangen til arbejdsmarkedet smallere. De unge risikerer at stå uden den første ansættelse, der ellers ville give dem praktisk erfaring og adgang til videre karriereudvikling. Dermed kan AI skabe en skjult barriere, som ikke umiddelbart kan aflæses i ledighedsstatistikken, men som på længere sigt kan føre til en tabt generation af højtuddannede.

Kompetencekløft og behov for bred opkvalificering

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO) advarer mod en voksende kompetencekløft. Kun 11,4 procent af den danske arbejdsstyrke har modtaget formel træning i AI. Uden bred opkvalificering risikerer Danmark øget ulighed og tab af produktivitet. FHO understreger, at både politikere, arbejdsgivere og faglige parter har et fælles ansvar for at sikre, at alle – ikke kun de unge eller de højtuddannede – er rustet til AI-tidsalderen.

Uddannelse bliver dermed et centralt omdrejningspunkt. Hvis unge kandidater ikke får job, fordi de mangler praktisk erfaring med AI-værktøjer, skal uddannelsessystemet i højere grad integrere AI-kompetencer i undervisningen. Samtidig skal virksomheder overveje, hvordan de kan skabe indgangsstillinger, hvor nyuddannede kan lære at arbejde sammen med AI, frem for at erstatte dem helt. Ellers risikerer Danmark at gentage den amerikanske tendens, hvor de yngste og mest uerfarne står sidst i køen, når teknologien rykker ind.

Danmark står ved en korsvej. De danske beskæftigelsestal viser, at AI ikke nødvendigvis fører til massearbejdsløshed, men risikoen for en todelt arbejdsstyrke er reel. Hvis virksomheder vælger at automatisere opgaver frem for at ansætte nyuddannede, kan det skabe en strukturel barriere, der rammer de unge hårdest. Løsningen ligger i bred opkvalificering, ændrede uddannelsesforløb og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer, at unge får adgang til de job, hvor AI skaber nye muligheder. Både forskere og fagbevægelse peger på, at tiden til handling er nu – før tendensen fra USA for alvor slår igennem på det danske arbejdsmarked.