Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor

Den danske offentlige sektor tager i 2026 et markant skridt ind i kunstig intelligens med tre storskalaprojekter, der samlet finansieres med 266,7 mio. kr. i fællesskab mellem stat, kommuner og regioner. Aftalen er indgået af regeringen, KL og Danske Regioner gennem Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens og har som erklæret mål at frigive tid til borgernær velfærd, øge effektiviteten og forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Projekterne løber frem til 2029, men de første skridt er allerede i gang – blandt andet skal 64 kommuner skalere AI-baseret dokumentation.

For danske ledere, specialister og iværksættere er aftalen bemærkelsesværdig, fordi den markerer et konkret og statsligt skub til AI i praksis – ikke kun som vision eller pilotprojekt. Den signalerer, at offentlige myndigheder nu for alvor skal digitaliseres med fokus på medarbejdernes tid og borgeroplevelsen, og den skaber klare muligheder for leverandører af AI-løsninger. Samtidig understreger den behovet for etisk og juridisk ansvarlig AI-anvendelse i en følsom sektor, hvor databeskyttelse og retssikkerhed er afgørende.

Tre konkrete projekter skal lette hverdagen

De tre storskalaprojekter dækker forskellige dele af den offentlige opgaveløsning og har hver sit fokus. Det første projekt handler om automatiseret dokumentation med tale-til-tekst-teknologi, der skal reducere den tid, medarbejdere bruger på referater og journalnotater. Teknologien målrettes beskæftigelses-, sundheds- og ældreområdet, hvor dokumentationsbyrden ofte er stor. Ifølge aftalen er første skridt allerede i gang, og 64 kommuner er udpeget til at skalere AI-dokumentation i praksis.

Det andet projekt fokuserer på digitale assistenter til borgere og virksomheder. Her skal statiske selvbetjeningsløsninger erstattes af intelligente chatfunktioner på borger.dk og sundhed.dk samt hos Erhvervsstyrelsen. Målet er at give brugere hurtigere og mere præcise svar på tværs af offentlige services, uden at de skal navigere gennem komplekse menuer eller vente på telefonisk betjening.

Det tredje projekt retter sig mod digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere. Et konkret eksempel er behandling af byggesager i kommunerne, hvor AI-assistenter skal understøtte sagsbehandlere med relevante oplysninger, regelopslag og forslag til afgørelser. På den måde kan sagsbehandlingen blive hurtigere og mere ensartet, samtidig med at medarbejderne får frigjort tid til de borgernære opgaver.

Bred politisk opbakning og fokus på ansvarlighed

Aftalen bæres af en bred kreds af centrale aktører. Digitaliseringsminister Caroline Stage (S), KL-formand Martin Damm (V) og Danske Regioners formand Anders Kühnau (V) har alle fremhævet AI’s potentiale til at mindske bureaukrati og styrke de offentlige tjenester. Ifølge ministeren og de kommunale og regionale ledere handler det om at bruge teknologien dér, hvor den kan aflaste medarbejdere og forbedre borgernes møde med det offentlige.

Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens arbejder parallelt med at sikre ansvarlige juridiske rammer for AI-anvendelsen. Det omfatter blandt andet databeskyttelse, retssikkerhed og gennemsigtighed i algoritmiske beslutninger. Aftalen bygger på et symposium afholdt i juni 2025, hvor eksperter fra blandt andre ATP, Københavns Universitet, Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Danske Bank bidrog med viden om, hvordan AI kan implementeres forsvarligt i stor skala.

Denne tværgående tilgang skal sikre, at projekterne ikke blot leverer teknologiske gevinster, men også opretholder borgernes tillid til det offentlige system. Det er et centralt hensyn, når AI rykker ind i følsomme områder som sundhed, beskæftigelse og ældrepleje.

Fra vision til virkelighed: muligheder for leverandører og ledere

For danske virksomheder, der udvikler AI-løsninger, er aftalen et tydeligt signal om, at det offentlige marked åbner sig for konkrete, skalerbare teknologier. Projekterne kræver blandt andet tale-til-tekst-systemer, intelligente chatbots, beslutningsstøtteværktøjer og integrationsløsninger til eksisterende fagsystemer. Det skaber efterspørgsel efter både etablerede leverandører og mindre specialiserede iværksættere, der kan dokumentere ansvarlig og sikker AI-anvendelse.

Samtidig stiller aftalen krav til offentlige ledere og specialister om at forstå og styre AI-implementeringen. Der er tale om storskalaprojekter, der skal koordineres på tværs af stat, kommuner og regioner, og hvor gevinsterne først realiseres, hvis medarbejderne tager teknologien i brug. Det kræver ledelsesmæssigt fokus på forandringsledelse, kompetenceudvikling og løbende evaluering af både effekt og etiske dilemmaer.

For iværksættere og mindre virksomheder er det værd at bemærke, at projekterne ikke kun handler om store systemleverancer. Der vil også opstå behov for niche-løsninger inden for eksempelvis datakvalitet, bias-detektion, audit af AI-modeller og brugervenlige grænseflader til specifikke fagområder. Aftalen kan dermed fungere som løftestang for innovation i hele økosystemet omkring offentlig digitalisering.

Frem mod 2029 vil opmærksomheden rette sig mod, hvordan de tre projekter konkret udfolder sig i praksis. De første resultater fra de 64 kommuners AI-dokumentation og de nye digitale assistenter på borger.dk og sundhed.dk vil blive fulgt tæt af både politikere, fagfolk og leverandører. Lykkes det at levere målbare forbedringer i effektivitet og borgertilfredshed, kan aftalen danne skole for en langt bredere anvendelse af AI i den offentlige sektor – også på områder, der endnu ikke er omfattet. Omvendt vil eventuelle problemer med databeskyttelse, retssikkerhed eller medarbejdernes tillid kunne bremse udbredelsen. Det afgørende bliver derfor ikke kun teknologien, men evnen til at implementere den ansvarligt og med respekt for både borgere og medarbejdere.